New Alpha - Teen Wolf Fanfiction

Problemer

Jessicas synsvinkel:

Mor har du fortalt far om Theo?" "Nej hvorfor?" "Han virkede bare mega sur. Hvorfor har du ikke sagt noget?" "Fordi din far vil ikke blive glad, også kommer Theo jo ikke tilbage igen, så kan ikke se grunden til det." Jeg kigger ned i bordet. Han har jo vært her før hvor de ikke vidste noget, så han kunne godt finde på at komme tilbage, og hvis han gør, kan det ende kaldt. "Medmindre han har vært her en gang hvor du sagde det var en ven fra klasse." "Det var ikke meningen jeg vil lyve, vil du ha jeg bare skulle sige det var ham, og at jeg sagde han skulle tage vinduet, så du ikke opdagede ham, så vi kunne snakke......." "Hvad sagde du?!" Fuck det var ikke meningen jeg skulle ha sagt så meget. "Jeg smed ham ud okay." "Ja efter du havde inviteret ham ind!" "Undskyld, jeg vil have lige så lidt med ham af gøre som du vil." "Så derfor inviterer du ham ind!" "Mor jeg smed ham ud igen!" "Op på dit værelse unge dame. Med det samme!" "Hvorfor har du så meget imod ham han er jo ikke i mit liv mere!" "Fordi du allerede er ved at blive blød overfor ham igen!" "Og?!" "Sidste gang da han forlod dig var du kunst. Du gad ikke snakke med nogen. Du låste dig selv inden i flere måneder!" "Jeg vil ikke miste min datter igen!" Tåren begyndte at løbe ned af hendes kinder. "Mor du mister mig aldrig." Nu begynder jeg også at græde. "Aldrig igen." "Det kan du godt sige men jeg har allerede mistede...." "Mor stop du ved jeg ikke kan klare det. Det var ikke mit valg. Ikke dit valg. Ingen af hos har valgt det der er sket." Hun begynder græde. "Mor det var ikke sådan jeg mente det, men du ved vi ikke kan gøre noget ved det." "Alle mennesker forandrer sig." "Ik alle." "Op på..." "Jeg ved det." Jeg går op af trappe, da jeg når toppen vender jeg mig om og kigger ned på min mor. Hun står helst stille med tårer i øjnene. Jeg har lige ødelagt mit forhold til min mor. For altid.

Da min far kommer hjem, kan jeg høre han snakker med min mor. Bagefter kommer han op til mig. Jeg kan høre på den måde han går på at jeg er på den. "Hvad bilder du dig ind, at sig det ikke er vores valg?!" "Det er ikke vores valg far, så vidt jeg husker var det mig der blev truet!" "Du skal ikke råbe af mig!" "Det bliver jeg nød til ellers vil du aldrig end se det!" "Det er slut med at være sammen med din små venner, og især Theo, hvis jeg så meget som ser en eneste af dem, flytter vi hjem igen!" "Forstået?!" "Ja." Han går ud af mit værelse og smækker døren bag ham. "Eller så vil du aldrig end se det." Jeg siger det så det er kun mig der kan høre det. Jeg kan mærke en lille tåre der læber ned af min ende kind.

Jeg går ikke ned da der er mad. Jeg bliver på mit værelse resten af dagen. Jeg sprang end da over skole. Lydia har skrevet til mig hvorfor jeg ikke var i skole. Jeg skrev bare at vi kunne snakke om det i morgen. Magte ikke skulle til at snakke det hele igennem.

Da mine forælder er gået i seng, hopper jeg ud af vinduet, og løber ud i skoven. Jeg løber indtil jeg kommer til en klippe hvor man kan se hele Beacon Hills fra. Jeg står lidt og kigger over hele byen. Jeg hyler selvom det er dumt. Jeg sætter mig på kanten med fødderne udover. Det er dejligt at komme lidt væk, så man kan tænke i fred. Hvorfor lytter jeg overhovedet på dem. Jeg er true alpha. Jeg kan gøre hvad jeg vil. Pludselig hører jeg en gren der knækker jeg vender mig om. Da jeg ser et par røde øjne. "Undskyld jeg hylede. Er van til bare at kunne gøre det." "Det gør ikke noget." Han kom ud fra mørket og satte sig ved siden af mig. "Hvad bringer der her ud så sent?" "Problemer der hjemme. Havde lige brug for lidt luft." "Noget du vil snakke om?" Jeg ved ikke om jeg skal fortælle ham det. Jeg ved jeg kan stole på ham, men.. "Har måske ødelagt mit forhold til mine forælder for evigt." "Hvordan?" "Prøvede at komme ud af problemer ved at åbne gamle sår." "Hvilkede bare gav flere problemer." "Som hvad?" "Jeg må ikke se jer mere, og hvis i nærmer jer huset vil min far tage sig af jer." "Okay det kan jeg se er et problem, men han ved ikke du er her vel?" "Nej." "Så mødes vi bare her. Det er også hyggeligt at sidde og kigger ud over byen." "Ja." Jeg får det faktisk bedre når jeg er sammen med Scott. Han kigger på mig og smiler. Han tager min ind i hans. Han læner sig frem og kysser mig.

400 læsere!!! Det er jo sygt! Det startede bare som noget jeg gjorde for sjov. Jeg havde aldrig regnet med det! Tusind tak alle sammen! Kan ikke beskrive hvor meget jeg elsker jer! Al min kærelig her fra til jer! ^3^