New Alpha - Teen Wolf Fanfiction

Undskyld

Træerne bevæger sig stille og roligt, i den frisk morgenvind. Solen er lige kommet over horisonten. Raphael har ikke vært i nærheden af huset hele natten. Jeg føler alt omkring mig, bevæger sig i slowmotion. Jeg har ikke sovet i hundrede år. Jeg kan høre Ellies tunge vejrtrækning inde fra stuen. Hun gik kold ret hurtigt, hvilke har gjort jeg ikke har lukket et øje hele natten. Jeg vil ikke sove før vores forældre kommer hjem. Jeg bliver revet ud af mine tanker, da nogen banker på fordøren. Jeg tøver lidt, før jeg forlader bagdøren. Jeg tager mig selv i at vente, før jeg tager i håndtaget. Man ved aldrig. "Scott?" Han siger ikke noget. "Ville du noget?" Jeg prøve at skjule trætheden i min stemme, også selvom klokken er lidt over syv. "Undskyld." Han siger ikke andet. Jeg lægger armen overkors. Jeg har ikke tid til det her. Kan ikke lide at være væk fra bagdøren. "Unnsyldding accepteret. Ellers andet?" Jeg prøver virkelig på at smile. Han kigger mistroisk på mig. "Sikker?" Jeg kan værke, hvordan mit falske smil lige så stille falmer. "Du kunne i det mindste have ringet, idet for at gå under jorden i flere dage." Han sender mig undskyldene blikke. Jeg kan ikke andet end, at himle med øjnene. "Jeg har ikke tid nu, jeg......." Lyden af knust glas lyder inde fra huset. Jeg vender om og sætter i løb. Jeg kan høre Scott bag mig. En af vinduerne i stuen er knust, og over Ellie står en sort ulv. "Hey!" Han retter sin opmærksomhed mod mig. Jeg forvandler mig. Han rejser sig på bagbenene, og bliver til menneske igen. "Min kære Jessica, længe siden." Jeg smiler over hele ansigtet. Jeg kigger over på Ellie. Hendes sår er healet, men hun er ikke i stand til at kæmpe. "Så du kom selv efter hende? Overasker mig, du ikke bare sender dine små håndlanger ud, de er måske ikke så lydig mere?" Jeg løfter brovovkerne det ene øjenbryn. Han griner højlydt. "Ja, efter din søsters mangle på respekt og vilje, besluttede jeg det nok var bedst, jeg selv tog af sted." Han træder lige så stille fremad. Kan se Ellie gøre sig klar til at løbe. "Hvordan går det med Emma? Stædig helt forgabt i hende?" Han reagere, men lægger hurtigt ansigtet i de rigtige folder igen. "Jo det går, og dig? Kan se du har kastede din kærlighed på endnu en vareulv. Lærer du det aldrig?" Han smiler smøret, og kigger over min skuldre på Scott. Pludselig går det op for mig, hvad jeg så i hans ansigt, da jeg nævnte Emma. "Hun er død, ik?" Hans smil forsvinder. Han stopper med at bevæge sig frem ad. Jeg ser en skygge i døren til mit fars kontor. Theo. "Hun er død. Hvordan?" Man kan se sorgen i hans øjne, mens resten af hans ansigt er som hugget i sten. Ellie tager chancen, og løber ind på kontoret, hvor Theo griber hende, inden hun falder. Raphael reagere ikke, han bliver bare stående. "Det er derfor du kom alene. Intet som et godt drab, kan gøre det godt igen." Han kigger ned på sine hænder. Han har ikke sine klør fremme. "Oh gud." Jeg kommer til at gipse. "Du gjorde det. De dræbte hende." En tåre triller ned af hans kind. "Det var ikke med vilje." Han falder ned på knæ. "Hun gjorde mig vred, jeg mistede kontrollen." Han gemmer sit ansigt i hans hænder. "Jeg sendte hende ud for at dræbe jer, men hun nægtede, hun var bange for at dø." Man kan høre gråden i hans stemme. "Så du dræbte hende, som du altid har gjort ved folk der trodsede dig. Men hvorfor?" Jeg går et skridt frem, men Scott griber fat i min skuldre. Jeg river mig løs og forsætter frem. "Jeg vil ikke miste magten." Jeg er chokeret. Jeg sætter mig på hug foran ham. "Betyder kærlighed virkelig så lidt for dig? Så lidt at du er villig til, at forlade den du elsker? For hvad? Magt? Dårlig samvittighed? Et bedre liv? Misundelse? En ny folk? Hvad for en til, at behandle den man elsker sådan?" Jeg kan mærke en tåre trille ned ad min kind. Jeg kigger op på Ellie og Theo. Ellie græder. Theo kigger ned da jeg møder hans blik. Jeg rejser mig og kigger på Scott. Han kigger med triste øjne på mig, indtil at ikke kan mere, og kigger ned. "Det var ikke med vilje. Undskyld Emma." Jeg sætter mig ned igen. "Undskyld? Nogengange er det bare ikke nok. Et ord kan ikke gøre godt for et liv, et hjerte."

Hihi! Lige til kapitel! er tilbage imorgen!