New Alpha - Teen Wolf Fanfiction

Ikke alene

Resten af dagen sad jeg der hjemme på mit værelse. Jeg overveje om jeg skulle se noget på Netflix, men vidste ikke hvad jeg skulle se, jeg havde både lyst til at se Twilight og Thor, så jeg besluttede at jeg måske bare skulle slappe lidt af, lave ingen ting. Tænk Stiles var gået ind på biblioteket, for at finde ud af om jeg havde vært der. Jeg ved vi er venner, men jeg havde ikke regnet med han ville gøre det, han kunne havde fået sig selv smidt ud. Og hvordan kunne han finde min notesbog, jeg lå og kiggede på den lige nu, den ligger på mit skrivebord. Nogen vil ha sikret sig, at folk vidste jeg havde vært der. Måske var det ikke min notesbog, men de troede bare det var den. Den eneste anden bog jeg har er min dagbog, eller det er ikke en dagbog, men en bog, hvor jeg har skrevet vores families historie ned og min egen. Vent, hvis det er den bog de har fundet og de læser.... Jeg rejste mig i panik op, og tog kassen, under min seng, ud. Jeg rodede den igennem, men der var ingen bog. Nogen havde vært her inde og tag den. Jeg forvandlede mig til ulv, og lugtede til kassen. Den lugt var nem at kende. Ellie. Den fede so! Hun ved ting om mig, som ingen andre ved, ting som hun ved jeg ville holde hemmeligt. Jeg smed kassen, med alle mine kræfter, lige ind i væggen. Jeg fik et chok, da min telefon summede. Jeg rejste mig og tog telefonen. Mangler du noget søs? Jeg begyndte og ryste over hele kroppen. Hun kan se mig, hun kan se mig lige nu. Scott i må ikke læse i bogen PLZ! Det er ikke min notesbog, men en bog Ellie har lagt der, da hun forlod biblioteket. Og kan du måske forbi efter skole? Er ikke så tryg ved at være alene hjemme lige nu❤️ Jeg smed telefonen på sengen igen. Hun er svagere end dig. Du kan klare hende, du skal ikke være bange. Jeg gik ind i mine forældres soveværelse. Jeg prøvede så vidt muligt at undgå vinduer. Jeg åbnede min mors skab op. Kørte hendes tøj til siden, og ledte efter håndtaget. Bingo. Jeg åbnede døren, og gik ned ad trappen. Jeg tændte for lyset nede forende af trappen. En sølvdolk. Jeg tog dolken, og stak den ned i min buksekant. Jeg gik op ad trappen og lukkede døren igen. Jeg gik hen mod mit værelse. Jeg tog min telefon fra sengen. Far har dine mænd fundet noget i nu? Jeg smed igen telefonen. Jeg blev stående i næsten en time, indtil min telefon summede. Selvfølglig vil vi ikke læse i din bog, Stiles har lagt den i hans skab. Jeg kommer lige så straks vi har fri, og hvis hun kommer, så husk du er stærkere. Jeg begyndte at trække vejret langsommere. Hun kan se mig. Jeg ledte efter bogen på mit værelse, efter jeg havde ledt fik jeg en besked. Hun skrev til mig om jeg ledte efter noget. Hun kan se mig, og jeg kan ikke se hende. Jeg stod lidt. Jeg kiggede ud af alle vinduer men jeg kunne ikke se noget. Jeg blev revet ud af min tanker, da jeg hørt gulvet knirke ude på gangen. Jeg tog dolken op af mine bukser. Jeg gik lige så stille ud på gangen. Der var ikke nogen at se. Jeg forsatte ned af gangen, og drejede ned mod toilettet. Jeg åbne lige så stille døren ind til toilettet, men det var tomt. Jeg forsatte ned af gangen, indtil jeg kom til mine forældres soveværelse. Jeg gik lige så stille ind. Jeg stod midt i rummet, der var ingen. Jeg hørt igen knirken, jeg vendte mig straks om. Jeg pegede dolken mod hans bryst. "Chil, jeg er ikke ude på noget." Jeg tog dolken ned. "Hvad laver du her Theo?" Jeg satte dolken i buksekanten igen. "Siden hvornår er du begyndte at gå med kniv?" Jeg sukkede og lagde armene over kors. "Siden min sindsyge søster angreb mig på biblioteket klokken lort om aften." Jeg kunne se han blev overrasket, det stod i hans ansigt. "Ellie? Hvornår?" Jeg satte mig på sengen. "Igår." Jeg ved ikke engang hvorfor jeg snakkede med ham, men jeg havde bare brug for at snakke med nogen. Han satte sig ved siden af mig. "Hvorfor?" Han tog dolken fra min buksekant. Han vendte og drejede den. "Har jeg nogensinde fortalt dig hvorfor vi flyttede unde hende?" Han kiggede på mærket, der var ristet ind i kniven, vores våbenskjold. "Nåh." Han rakte mig dolken. "Jeg blev nød til at forlade flokken, fordi de truede med at dræbe mig." Han så chokeret på mig. "Dræbe dig? Du var jo en af de bedste." Jeg kørte min finger hen oven knivbladet. "Jeg blev set som en trussel, halvdelen af pakken vendte sig mod Raphael." Han grinte. "Det var på tide." Jeg skævede til ham. "Hvad? Han er mega belastende." Jeg fik mine øjne til st gløde. Han kiggede på mine øjne. Han løsrev ikke sit blik fra mit. Jeg kiggede til sidst væk. "Du har ikke dræbt, så du må være..." "True alpha." Han sukkede. "Derfor truede han dig, han var bange for du ville blive den bue alpha. Men hvorfor er din søster så her?" Jeg smilte. "Vi er jo tvillinger, men nogen gange vokser den ene hurtigere end den anden." Jeg lagde kniven mellem os på sengen. "Er hun også true alpha?" "Hun er lige blevet. Raphael gav hende to valgmuligheder, bliv væk eller dræb mig." Han kiggede hen på mig, og for første gang lod han blikket falde på mine arme. "Hun sagde hun havde valgt at blive væk, at hun aldrig ville kunne få sig selv til at dræbe mig, men ja hun er bare endnu en person jeg ikke kan stolede på." Han kiggede ned. Han vidste jeg ikke havde glemt det han havde gjort, og at jeg aldrig ville. "Undskyld." Jeg sukkede, og måtte hans blik. "Du kan ikke gøre noget. Gjort er gjort." Han kiggede ned på sine hænder. "Kan du nogensinde tilgive mig?" Jeg sukkede. Jeg rejste mig, og tog dolken fra sengen. "Måske en dag, men nej, jeg kan ikke tilgive dig lige nu." Det bankede på døren, og vi gik begge ned til hoveddøren. Jeg åbnede døren. "Scott, du er tidligt på den." Han trådt ind ad døren, og kyssede mig. "Vi havde fritime, så tænkte jeg godt kunne smutte." Han smilte, indtil han opdagede Theo. "Theo." "Scott." Han kiggede over min skuldre og hen på Theo. Han rettede igen blikket på mig. "Hvad laver han her?"

Jeg smider et mere ud inden jul! Glad for at der er nogen der stædig hænger ud her! Elsker jer! ;)) 🦕☘️💕✨