Fortid

85 1 0
                                    

Jeg ved ikke om det er forbi mellem mig og Scott. Hele dagen igår satte spotlight på en hel masse ting. Ved ikke om jeg burde tage kontakt til ham idag. Jeg kigger på uret. 12:00. Ellie sover stadig. Theo har ikke forladt sin plads i køkkenet hele aftenen. "Du bliver nødt til at spise noget, og få sovet lidt." Jeg skuler til ham. "Jeg kan sove når jeg dør." Jeg tjekker min telefon.
Besked fra far: Hey skat, vi kører så hurtigt vi kan. Er hjemme ved 16 tiden. Elsker dig
4 timer. 4 timer og jeg kan slappe af igen. Theo studere mit ansigt. "Din far?" Jeg slukker telefonen og lægger den i min baglomme. "Ja de hjemme ved 16 tiden." Jeg tager kniven i hånden. Klemmer og skaftet. Jeg kan mærke våbenskjoldet. En stjerne. Morgen stjernen. Omringet af mindre stjerner. Theo sukker. "Hvad skete der mellem dig og Benjamin?" Jeg behøver ikke engang kigge op, jeg kan hører hans smører smil i spørgsmålet. "Det kunne du lide at vide." Jeg smiler. Endelig for jeg min tanker på afveje. "Come on, gid mig lidt. Hvornår?" Jeg smiler og møder hans blik. Jeg snurre kniven i min hånd. "En måneds tid efter du tog af sted." Han tager sig selv til hjertet. "Av, var du så hurtigt over mig?" Han overdrive totalt. Kan slet ikke lade vær med at grine. "Theo, du er en man aldrig kommer helt over." Han smiler. "Jeg advarer dig den gang." Jeg smider kniven på bordet, og hopper op på bordkanten. "Og jeg lyttede aldrig."

Da vi rammer klokken 14, dykker Ellie op. Hun ligner en porcelænsdukke, der kan smadre, hvis man rører hende. "Godmorgen, hvordan har du det?" Jeg lægger lige så stille en hånd på hendes skuldre. "Som jeg er bliver kørt over af en lastbil fem gange." Hun dumper ned på en stol ved spisebordet. "Morgenmad?" Hun ligner en der skal brække sig bare ved tanken. "Nej tak." Jeg satte mig overfor hende. "Mor og far er snart hjemme." Hun ser lettede ud. Hun får øje på kniven på bordet. Hun griner. "Siden hvornår har du sidst gået rundt med den?" Jeg smiler. "Meget længe siden, den virke næsten for lille i min hånd nu." Hun smiler. Jeg rejser mig og henter den. Jeg vender kniven i hånden. "Dens tvilling har heller ikke set sollys i lang tid." Jeg sætter mig ned igen. "Jeg tro ikke engang jeg kan bruge den mere. Nu er det kun klør." Hun ser ned på sine hænder. De ryster. Jeg klemmer blidt om dem. "Tro mig, det sidder i hænderne." Hun griner. "Det nemt at sige for dig, du var altid god med dolken, jeg kunne ikke andet end, at skyde." Jeg griner og giver hendes hånd et klem. "Ja, og hvis vi bliver jagtede dør jeg først."




















Hey! Skal lave ønske til fødselsdag! Nogle gode bøger I ville anbefale! Og tak til alle der læser med! Betyder utroligt meget!!!!!!!

Has llegado al final de las partes publicadas.

⏰ Última actualización: Jan 24, 2020 ⏰

¡Añade esta historia a tu biblioteca para recibir notificaciones sobre nuevas partes!

New Alpha - Teen Wolf FanfictionDonde viven las historias. Descúbrelo ahora