To muligheder

152 2 3
                                    

Jeg kiggede på hende. "Hvad laver du her?" Hun smilte. "Er det, det eneste du har at sige? Jeg er trods alt din søster." Jeg havde lyst til at smadre hende. Hendes smil blev lige så stille mindre. "Hvad laver du her?" Hun gik hen og satte sig i sofaen. "Jeg er kommet for at sige undskyld. Jeg kan godt se at det sluttede lidt skævt." Jeg gik ind i stuen. "Skævt?! Skævt?! Du truede mig! Nej ikke kun dig, men jer alle sammen! Tro du jeg havde lyst til at flytte?!" Hun prøvede at sidde afslappet, men det slukkes ikke helt. "Jeg ved ikke okay! Jeg var presset. Hvordan tro du det er at være søster til en true alpha?!" Jeg kunne ikke holde min verde tilbage. Jeg var pist. "Vi har altid stået sammen! Hvad skulle ændre sig?! Jeg har altid sat dig før alle andre!" Jeg kunne ikke styre det, men jeg kunne mærke mine øjne gløde og min tænder prikke i mine løber. "Hvorfor kom du?! Du ville aldrig komme uden det var noget lusket bag, og især ikke når mor og far ikke er hjemme!" Hun lænede sig forover og satte hænderne på knæene. "Tro du virkelig ikke jeg kan ændre mig?" Hun lød nærmest trist. "Nej. Hvad er grunden til du er her?!" Hun sad lidt. Man kunne se tandhjulene kører i hovedet på hende. "Jeg kunne ikke være der mere, okay? Tingene har.... ændrede sig siden du tog afsted." Hun lukkede øjnene. Hun åbnede dem og kiggede op. Hendes øjne var lige så røde som blod. "Han truede mig. Han gav mig to valgmuligheder." Jeg satte mig på stolen overfor hende. "Hvilke valgmuligheder?" Hun kiggede på mig. Hendes øjne glødede ikke længer. Jeg kunne mærke mine heller ikke gjord. "Jeg kunne forsvinde, eller jeg kunne..... jeg kunne.... øhh" Hun sad lidt. Hun massageerede sine håndled. "Jeg kunne dræbe dig..... og vende tilbage som om ingen ting var sket." Hu kiggede ned i jorden. "Hvilken valgmulighed valgte du?" Jeg tro jeg har en ide, men jeg ville vide det med sikkerhed. "Nummer et." Hun kiggede op. Hun havde tåre i øjnene. "Jeg kunne aldrig dræbe dig. Det ved du ikke? Du er min søster. Samme kød, samme blod." Jeg kunne mærke min egne tårer presse på. "Jeg ved ikke hvad jeg skal tro længer. Alle jeg holder af vender mig ryggen, og kommer tilbage når det passer dem, og tro det hele er okay. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro længer." Jeg kunne mærke en tårer trille ned af den ene kind. Jeg kunne se tårerne trille ned af hendes kinder. Jeg rejste mig op. Jeg vendte om og gik tilbage mod badeværelset. "Jeg vidste ikke du havde det sådan." Jeg tærede min kinder og vendte mig om. "Mor og far kommer snart. Du må heller se at komme afsted." Jeg vendte om og gik ind på badeværelset.

Da jeg kom ud, efter at have klædt om, var hun væk. Der var ingen spor af hende, næsten som hun slet ikke havde vært der. Jeg gik oven på og smed mig i sengen. Jeg tjekkede min telefon. Jeg havde en besked fra Lydia. Søde? Hvorfor render du rundt i skoven og smadre løst på træ? Jeg kaldte på dig, men du løb bare videre, som om du ikke havde hørt mig. Hun kunne ikke bare leje et hotelværelse istedet for? Jeg smed telefonen fra mig. Jeg kiggede lidt op i luftede. Jeg blev nød til at fortælle de andre om hende. Jeg hørte døren gå op. "Hey skat, er du oppe?" Jeg satte mig op. "Halvt, halvt ikke." Min far kom ind af døren. "Du ser træt ud." Jeg lå mig ned. "Det siger du ik."

















900!! Takker! Elsker jer! Kan ikke beskrive det! Kunne lægge mig ned og tuede. I fortjener en million voldemort smilyer med doblehage, men kan ikke lave så mange, så i får sku lige 4 :)) :)) :)) :)) ;)) og en der blinker. Fra mig til jer! ✨💕

New Alpha - Teen Wolf FanfictionDonde viven las historias. Descúbrelo ahora