Drømmenes gang

Del 5: Perpetua Tenebris

" I can't remember anything. Can't tell if this is true or dream."

*Hjertet banker* Jeg løber. Nogle eller noget jagter mig. Jeg er bange, rædselsslagen. Det her er ikke normalt. Jeg er midt i en skov. Det jeg kan høre, er en dyb klikkende lyd, som danner et langvarigt ekko i mine øre.

" Deep down inside I feel to scream. "

Jeg skriger, men ingen lyd kommer ud. Livet ligger i halsen. Klar til at flyve ud af munden på mig med bare den mindste berøring.

Hvordan er jeg endt her?

Skoven er meget normal, Grantræer, som står asymmetrisk op ad en bakke, men de danner alligevel en lige linje med hinanden. Skovbunden er dækket til med brune visne grannåle. Her dufter af rigtig skov. Bortset fra at der er store bål med jævne mellemrum mellem de asymmetriske trælinjer. Imellem bålene er der bare mørkt. Det er det jeg når at opfange imens jeg løber. Hvad laver de der? Tænkte jeg. "Tingen" er lige bag mig, kan jeg mærke. Bål stedet florerer foran mig. Skaber meterhøje ukontrollerbare flammer. Lyset omfavner mig

" This terrible silence stops me. "

Lyden var væk, jeg føler mig ikke jagtet mere. Jeg har aldrig følt mig så bange i mit liv. Adrenalinen æder mig op. Hvad gør jeg, hvor er jeg! Tænker jeg højt. Jeg kigger op på den mørke nattehimmel. Der er ikke nogen himmel. Ingen flakkende stjerner. Ingen smilende måne. Ingenting... Vantablack...

Det undrer mig. Det kan ikke være rigtigt det her. Jeg går ud i mørket igen. Noget jeg aldrig skulle have gjort. Den dybe klikkende lyd er tilbage. Jeg når ikke at reagere. Jeg stivner blot.

Jeg forstår det ikke. Så er den der. Så er den der ikke. HVAD SKER DER?! Det kan ikke være ægte det der kreatur. Jeg får fodfæstet tilbage, dog med lidt besvær. Så ligger jeg mærke til noget. Det her er mærkeligt. Der er en lille forhøjning ved siden af bålstedet, dog ude på den mørke side. Det er ikke det, der er besynderligt. Det jeg lagde til var at der var et sort hul i forhøjningen... Vantablack...

Jeg ved ikke hvad det er, men jeg føler mig tiltrukket af det. Jeg tager chancen uanset risikoen, for at monstret kommer tilbage. Er det min vej ud, eller grunden til at jeg er endt her? Tænker jeg. Derefter løber jeg, spurter, flyver. Jeg kan høre den klikkende lyd bag mig. Adrenalinen kommer tilbage. Jeg er stadig bange, men jeg tænker ikke over det. Jeg skal bare væk.

Monstret haler ind på mig. Jeg kan mærke den bag mig. Hullet er ikke langt væk. Jeg springer ind mod hullet. Monstret får fat i min sko. Jeg er heldig der, fordi skoen glider bare af min fod. Jeg ryger gennem hullet...

" Can't tell if this is true or dream."

Jeg vågner op af chokket fra mig selv. Jeg er svedig. Lyset bliver tændt med det samme. Jeg kigger kort ned ad mig selv og ryster mig lidt. Okay jeg er levende. Det var bare en drøm. Tænker jeg. Det var så virkelighedsnært. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Det var nærmest som om at det var sket før. Jeg har ondt i foden...

Tingen/Monstret ligner en karakter, som jeg skabte i et scenarie en gang. Den stod bare i et rum. Betragtede den ene spiller, som den mødte i rummet. Men da spilleren kom for tæt på Tingen, forsvandt Tingen. Min ven der var den spiller synes, at det var ret ulækkert, fordi den bare var der, den gjorde ikke noget. Den observerede bare omgivelserne, men forskellen mellem Tingen i scenariet og monsteret i skoven, er at Monsteret er aggressivt. Den minder også om en gyserfilmskarakter, fordi den har de samme egenskaber.