Deres Verden

Del 15

Under middagen lægger jeg mærke til at Louisa og Marci ligner hinanden lidt. De har begge det flotte, brune, krøllede hår og de tydelige øjenbryn.
Kimiwo virker ikke som den snakkesalige fyr. Han taler ikke til nogen, udover når han beder om vandet, eller om noget af maden. Han sidder bare og kigger ned i sin mad. Men de andre derimod, sidder og snakke meget højt, og de sørger heldigvis for at få mig med i samtalen. Under middagen begynder Louisa at snakke. "Marci og Tea. Jeg ved i begge har hørt historien om jeres forældre der ikke havde mod på at passe jer. I ved begge at i har en tvilling. Marci en søster og Tea en bror. I er begge engle og jeres forældre har endelig mod på at møde jer. Jer og jeres tvilling ligner begge jeres forældre meget. Og jeg vil gerne præsentere mig ordentligt for jer."
"Men Louisa du har da præsenteret dig?" Siger Marci.
"Ja, men jeg har endnu ikke fortalt hvem jeg virkelig er, eller hvem Agdal er for den sags skyld. Vi er jeres forældre. Jeg er jeres mor, og Agdal jeres far. Hvilket betyder at i er søskende."
Det er jo vildt! Louisa som jeg kun har snakket med her under middagen, hun er min mor! Min rigtige mor! Og Agdal, som kidnappede mig, bare for at se mig! Og for at Louisa kunne se mig! Jeg kan også se at det er en ordentlig mundfuld for Marci. Han sidder bare og kigger skiftevis på Louisa og Agdal. Først den ene, så den anden. Pludselig udbryder han smilende: "Jamen Tea! Det er jo fantastisk! Jeg har altid ønsket mig en søster!"
"Det har du fuldstændig ret i Marci! Jeg har også altid ønsket mig en bror!" Svarer jeg ham glad!
Men der er vist noget der nager ham. "Louisa, eller mor skal jeg nok sige, hvem er ældst? Tea? Eller mig?" Spørger han undrende.
"Det er okay at du lige skal vænne dig til at jeg er din mor min skat! Det er dig der er den ældste. Tea blev født 9 minutter efter dig." Hun rejser sig og går fest hen til Marci for at kramme ham, hvorefter hun krammer mig, man kan se hun har tårer i øjnene. Agdal rejser sig lige i det hans kone sætter sig ned. Han krammer også Marci først og mig derefter. Marci kigger fra vores mor, til mig, til vores far, og så om igen. Han bliver ved sådan, indtil jeg spørger ham hvad han kigger sådan på? Han svarer mig at han undrer sig over, at han ikke har lagt mærke til hvor meget jeg ligger vores forældre før nu. Jeg smiler til ham og siger at det ikke gør noget. Jeg havde jo heller ikke lagt mærke til det før nu.