Deres Verden

Del 16

Vi er alle ved at være færdige med at spise og Kimiwo siger endelig noget. "Jeg tror jeg trækker mig. Jeg tænker at i måske har brug for noget familie kvalitetstid?"
Han går ud af døren, og vi kan høre hans skridt der giver mindre og mindre lyd.
Der er en akavet stilhed i rummet. Jeg skal lige til at spørge om jeg også er en engel, da Agdal afbryder stilheden. "Børn. Jeg tænker i begge har en masse spørgsmål. Men rolig nu! Vi har alt den tid vi behøver." Ups! Det er altså svært det der med at knalde dem for mor og far!
Marci er hurtigere end mig og begynde med spørgsmålene. "Hvorfor sendte i os bort? Hvorfor blev jeg hentet hertil før Tea? Er det her jeres hus eller Kimiwo's...?"
Louisa, eller rettere sagt mor, bliver nødt til at afbryde ham. "Rolig nu Marci! Jeg tror også at Tea har nogle spørgsmål, men jeg skal nok besvare dine sø godt jeg kan. Vi sendte jer bort, fordi vi var alt for unge til at have børn. Du blev hentet før Tea, fordi vi ikke vidste om det var hende. Det her er både vores hus og Kimiwo's. Vi deler om det."
Jeg skynder mig at spørge inden Marci begynder igen. "Er jeg også en engel?" Jeg kigger på Agdal mens jeg spørger. Han ved vist godt at det er ham jeg er tryggest ved, for han ligger en kærlig hånd på min skulder inden han svarer. "Ja Tea! Du er også en engel. I morgen kan jeg lære dig hvordan man fremkalder sine vinger."
Resten af dagen går med at Marci og jeg før besvaret vores spørgsmål, og til sidst ser vi en film sammen.
Til sidst begynder jeg, at blive rigtig træt og falder i søvn op ad min far, Agdal.