Is It Him ? #2

Hvordan og hvorfor

"Hey, hvordan går det?" sagde Jimin og kiggede op fra mobilen.

Jeg trådte ind i elevatoren og trykkede på knappen op til Jungkook's kontor.

Jeg vendte hovedet over mod ham.
"Det går godt, hvad med dig?" spurgte jeg og sendte ham et lille smil.

Han rettede blikket ligeud og lagde sine hænder ned i lommerne.

"Godt.. det går, godt" svarede han og lavede et lille suk. Han kiggede kort over på mig igen.

Er der noget galt med ham ?

Der blev en lidt akavet stilhed inde i elevatoren.

"Så.. hvordan går det med din mormor?" spurgte jeg lavt og rettede hele mine krop mod ham.

Jeg lænede mig op af væggen og lagde mine arme over kors.

"Hun har det godt.. hun er blevet udskrevet" sagde han og foldede sine hænder sammen.

Okay, der er helt sikkert noget galt med ham. Han opfører sig underlig og prøver at undgå øjenkontakt med mig.

"Jimin.."
Han kiggede over på mig.
"Er der noget ga-"

Inden jeg kunne nå at sige mere strakte han sin hånd over mod stop knappen og trykkede på den.

Jeg mærkede hvordan elevatoren stoppede, jeg rettede mig hurtig op og holdte fast i den metalstang som hang på siden.

"Jimin.. hvorfor-"
Han gik et skridt frem mod mig.

"H-hvad laver du, du oprørere dig underlig" stammede jeg.

Han gik helt hen til mig og lagde sine hænder på mine skuldre.

"D/N, jeg bliver nødt til at fortælle dig noget som jeg har holdt hemmeligt i lang tid"

Jeg stirrede inde i hans store seriøse øjne.

"Jeg ved ikke hvordan du vil reagere, men jeg kan ikke holde det inde meget længere..."

Hvad er det han fabler om.. kom nu ud med det !

"Jeg kan godt lide dig"

Da han sagde de ord ramte de mit hjerte. Jeg fik det lidt underligt.

Jeg kunne se at han havde den samme reaktion. Hans ansigtsudtryk var helt.. anderledes.

For et sekund blev jeg helt seriøs, men derefter brød jeg ud i grin.

"Jimin.. jeg kan også godt lide dig"
Sagde jeg tilbage i et grin.

"N-nej D/N.. som i Rigtig, lide dig" sagde han og strammede grebet rundt om mine skuldre.

"Oh.."
var det eneste jeg kunne få ud af min mund.
Men, hvordan kan det.. ?!

"Jimin.. j-jeg vidste ikke at du havde sådan nogle følelser for-"

"Jeg ved godt at du kan lide Jungkook, men.. kan jeg ikke også få en chance. Og vise dig hvad jeg kan byde på. Vise dig at jeg er meget bedre end ham. Jeg kan give dig mere-"

"Nej Jimin!"
Hans greb blev løsere, han kiggede bare ind i mine øjne.

"Jeg kan ikke gå fra Jungkook, jeg elsker ham" sagde jeg og hev mig fri fra ham.

Jeg trykkede på start knappen igen så elevatoren begyndte kørte.

"Jeg kan ikke forlade ham.. og hvordan kan du overhovedet sige det, han er din bedste ven" sagde jeg lavt og stillede mig over i det andet hjørne.

Vi kom op til etagen jeg skulle op på, og uden at sige et ord til Jimin gik jeg ud.

Jeg kiggede ned i gulvet og blev nødt til at tænke over det Jimin lige havde sagt.