Is It Him ? #2

Hjem

Jeg kunne ikke beskrive alle de følelser der fløj rundt i mig. Sorg, kærlighed, glæde.. en blanding af alt.

Jeg løb hele vejen til stationen, jeg vidste jo ikke hvor i verden jeg var.

Det siv regnede ned, men jeg var ligeglad. Jeg ville bare se Jungkook og være i hans favn.

"Hmm.. undskyld mig, frue"
Jeg prikkede en gammel dame på skulderen og blev mødt af et varmt smil.

"Kan de fortælle mig hvor jeg er?" spurgte jeg og smilede tilbage.

"Selvfølgelig" svarede hun.

~ 2 timer senere ~

Den rare dame fortalte mig det og jeg fandt hurtig vejen over til Jungkook.

Jeg blev nødt til at tage et tog til en anden by.
Jeg stod af og kunne pludselig mærke at det var en dårlig ide at løbe i regnen.

Jeg nyste et par gange og hostede, her blev hurtigt koldt og jeg rystede.

"Argh common.." brokkede jeg mig og lagde armene over kors for at holde varmen.

Jeg kiggede op på den store skærm og fandt den bus jeg skulle med.

"Om 1 time!!" Udbrød jeg, folk vendte sig om og kiggede på mig.

Oh waw.. pinligttt

Fuck det, det kan jeg ikke vente på.. så jeg gik hele vejen derover.

Jeg tror jeg gik i 30 min inden jeg var der.

Mit ansigt lyste op da jeg så huset..
Jeg begyndte langsomt at tage længere skridt og endte med at løbe.

Jeg kom op til hovedøren og bankede på.
Jeg ventede spændt og trippede lidt på stedet.

Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere.
Gosh hvor var jeg-

Døren åbnede og jeg kiggede op for at møde Jungkook's overraskende øjne.

"Kitten!" udbrød han..
Han åbnede døren helt op og hev mig ind i hans favn.

Jeg lagde selv armene rundt om han og kunne ikke lade være med at smile.

Han sparkede døren i uden at give slip på mig.
"Hvor- var- hvordan ?!" spurgte han og hev mig ud af krammet.

Jeg skulle til at svare ham, men nyste..

"Kitten? Har du været ude i regnen.. hvorfor tog du ikke en bus herud ?" spurgte han bekymret og rynkede sine øjenbryn.

"Det er ligemeget, jeg er bare glad for at se dig igen" svarede jeg og krammede ham igen.

Her stod vi i noget tid. Ahhh, jeg havde savnet ham.. hans duft, hans berøring.

"Kom, du bliver nødt til at skifte til noget andet" sagde han og hev mig med ovenpå.

Og.. jeg ente med en af Jungkook's hoodie's. Ehh ikke det at jeg hader det haha.

Duften af ham gjorder mig mere trygt.
"Kom, sæt dig her" sagde han og fulgte mig med over i sofaen.

Vi sad ude i stuen og blev varmet op af kaminen.

Han tog varm kakao med over til mig og satte sig ned ved siden af mig.

Minder med Noah poppede pludselig op.
Jeg kiggede over på Jungkook, som selv kiggede ind i mine øjne.

"Hvorfor har du ikke fortalt noget om din halvbror?" spurgte jeg og kiggede undrende på ham.

Han sænkede blikket og kiggede den anden vej.
"Huh, ja.. lang histore, vi har bare ikke et særlig godt forhold' sagde han og sukkede.

"Hmm, det sagde han også.. han fortalte mig alt" sagde jeg lavt og kiggede ned på hans hænder.

Han kiggede tilbage på mig og tog pludselig min hænder i hans.

Vores øjne mødtes.
"Han gjorder dig ikke fortræd, vel?" spurgte han og ventede utålmodigt på svaret.

"Nej.." svarede jeg og lavede et lille smil.
Jeg kunne se hvor lettet han blev.

"Jeg er bare glad for at du er her igen.. sammen med mig" sagde han.

Han lagde sin ene arm rundt om min talje og rykkede mig tættere ind til sig.

Han kiggede ind i mine øjne, og sænkede dem bagefter ned til mine læber imens han bed i sin underlæbe.

"Jeg har sådan savnet dig" hviskede han og kiggede tilbage i mine øjne.

Han lagde sin ene hånd op mod mit ansigt og lænede sig langsomt tættere ind og kyssede mig.

Hans læber mod mine sendte en varme igennem min krop, en varme jeg havde brug for og havde savnet.

Det var et passioneret kys. Han trak sig langsomt ud af kysset og kærtegnede min kind.

"Kitten, jeg elsker dig. Og du er det bedste der er sket for mig. Jeg lover aldrig.. aldrig, at give slip på dig igen" sagde han og kiggede ind i mine øjne.

Han gav mig et hurtigt kys på munden igen.
"...Jeg elsker også dig Kookie" sagde jeg lavt og smilede.

——————————————————————

Det var det sidste kapitel. Jeg håber i kunne lide det ☺️💕 jeg er så glad for at der er så mange der har læst den, det gør mig rigtig glad.. peace ✌🏼