Is It Him ? #2

Farvel

Jeg sad stille omme bag i og prøvede at berolige mig selv, men det var svært.

Jeg havde så mange tanker kørende.

Hvorfor gør han det her ? Hvad vil han mig? Hvor fører han mig hen ?

Men det mest vigtigste.. hvor er Jungkook ?

"F-Froy.. hvor fører du mig hen?" min stemme knækkede.

"Hvad har jeg sagt om at tale til mig?!" spurgte han med en hævet stemme.

Jeg sænkede hovedet og klemte mine øjne i.. jeg havde lyst til at græde, hvorfor sker det her altid for mig ?

"Så er vi her" sagde han lavt og klikkede sin sele af.

Jeg kiggede hurtig op og ud af ruden for at se hvor vi var.. ihvertfald ikke et sted jeg havde set før.

Han åbnede bildøren og nikkede med hovedet som tegn til at jeg skulle stige ud.

Jeg gik ud af bilen og kiggede rundt.. jeg havde lyst til at løbe min vej, men han var nok 100 gange hurtigere end mig.

"Hvorfor er vi her?" spurgte jeg og kiggede forsigtigt tilbage på ham.

Han svarede mig ikke, men greb istedet for rundt om min arm og trak mig med sig.

Han havde et godt fast greb rundt om mig.. og det gjorder ondt.

Vi gik ind i en bygning, udefra lignede et kæmpe lager.

Da vi trådte ind i bygningen blev jeg mødt af en varm luft.

Lyset var lidt dæmpet, og jeg kunne mærker hvor dårligere jeg fik det for hvert skridt jeg tog.

Vi gik ned ad en lang gang, og her var fugtigt og klamt.

"Tak Froy, jeg tager den herfra" sagde en stemme..

Fuck, ik ham igen !

Jeg mærkede da Froy gav slip på mig, og nogle andre arme tog fat i mig.

"Hva så Kitten.."

Kitten ?!

Jeg stoppede op og drejede mit hoved over mod ham.

"Hvis jeg hører det fra din mund igen slår jeg dig så hårdt ned, at dine børnebørn kan mærke det" hvæsede jeg med sammenknebet øjne.

Hvor har han det navn fra ??

Jeg kiggede op i hans øjne.. og jeg havde lyst til at give ham en skalde, skulle jeg gøre det ?

Jeg kunne prøve.. jeg mener, det er intet at miste.

Jeg lænede hurtig mit hoved tilbage og skulle til at nikke ham en.

Men han var hurtig og skubbede mig ned på gulvet.

Jeg landede ned på ryggen og kunne mærke smerten sprede sig.

Jeg ville rejse mig op igen, men han sparkede i min ene skulder så jeg faldt tilbage.

Han satte sig oven på mig så jeg ikke kunne rejse mig, og tog fat i mine håndled så jeg ikke kunne slå ham.

Han kiggede ind i mine øjne.
"...Fjern dit klamme smil fra dit klamme ansigt" snerrede jeg.

"Tshh.. mit klamme ansigt? Sjovt hvordan du faldt for det for.. 3 år siden" sagde han og lavede et smørret smil.

"Kai.. jeg gider ikke at-"

"Det er godt nok Kai, tak for din hjælp" sagde en kvinde stemme.

Han rejste sig op og hev mig med op.