Virkeligheden

417 31 10
                                    

Det var hårdt, det var noget af det sværeste jeg havde gjort i hele mit liv.

At efterlade den person jeg elskede mest.

Efter jeg blev trukket ud af rummet førte de mig hen til en bil og smed mig ind i den.

"HEY!! Ikke behandl mig som et objekt!" råbte jeg og bankede på ruden.

"Stop det nu bare, du har valgt det du har valg. Og du kan ikke ændre din mening" sagde en stemme.

Jeg kiggede over mod forsædet, men kunne ikke sætte ansigt på hvem det var.

Indtil.. hans stemme!

"Michael!.. er du med i det her?" spurgte jeg og rynkede mine øjenbryn.

Endelig fik jeg øjenkontakt med ham i bakspejlet, han trak på det ene mundvig.

"Det var mig der fandt på det" sagde han og løftede på det ene øjenbryn.

Han rettede blikket ligeud igen og startede bilen.

Oh gosh.. jeg sidder i en bil, sammen med ham!
Hvem ved.. måske kører han langt ud på landet og dræber mig ude i en skov ?

Ej, nej.. hvorfor ville han gøre det. De vil jo sælge mig ?

"Selvfølgelig var det det" hviskede jeg til mig selv og sank ned i sædet.

Jeg prøvede at holde mig berolige under hele turen.

Vi kørte i noget tid uden at jeg talte til ham..
jeg mener, han har jo ret.

Jeg har jo valgt det jeg har valgt.. jeg kan ikke gå tilbage.

Hvis jeg kæmper imod.. ved jeg ikke om jeg ser Jungkook i live igen.

Tanken om det gav mig kuldegysninger og jeg kunne mærke at tårerne pressede sig på.

"Hvor fører du mig hen?" spurgte jeg lavt for at få tankerne et andet sted.

Han svarede mig ikke, men sendte mig et hårdt blik.

Jeg sukkede håbløst og kiggede ud af vinduet.

Hvorfor sker det her for mig? hvorfor skal det være så hårdt for mig ?

"Du er allerede blevet solgt"

Jeg kiggede med et sæt over på ham. "Hvad sagde du!?" spurgte jeg med en vred, men også forvirende tone.

"Vi har allerede solgt dig, og overraskende tjent mange penge på det. Det ser ud til at du er meget populær iblandt mændene" svarede han og løftede på det ene øjenbryn.

Are you freaking kidding me!?

Det har fandme bare ikke at være en gammel mand.

Vent.. hvad er det jeg siger !?
Jeg vil slet ikke være hos nogen mænd.. jeg vil have Jungkook tilbage, jeg vil være sammen med ham.

"Så er vi her" sagde han og stoppede bilen op.

Jeg kiggede ud af vinduet igen for at se hvor i alverden vi var.

Jeg så et stort hus, med en masse vinduer. Det var gråt, og lyset indefra så dejlig varmt ud.

Døren åbnede op og Michael lavede 'smut ud' blikket til mig, jeg gjorder som han sagde og stilede mig forsigtig ved siden af ham.

"Kom, han venter på dig" sagde Michael og lagde sin ene hånd om bag min ryg.

Hans hånd var der ikke særlig længe, for jeg vred mig ud af hans greb.

"Ik rør mig" snerrede jeg og sendte ham et blik jeg ærlig talt ikke vidste jeg kunne lave.

"Okay okay tøz.. slap af" sagde han og holdte hænderne op for at vise at han ikke ville røre mig.

Han nikkede op mod huset, og jeg gik langsomt med små skridt op ad stien.

En masse tanker kørte rundt i mit hoved.

Hvad nu hvis det er en creppy old mand. Hvad nu hvis han er mega ulækker, eller voldelig ?!

"Lad vær med at tænke så meget og gå hurtigere" sagde Michael og gav mig et skub i ryggen.

Jeg var næsten ved at snuble over mine egne fødder, men jeg fandt balancen igen.

Vi gik helt op til døren og Michael bankede hårdt på.

Oh gosh.. nu sker det, jeg får at se hvem fanden der har købt mig.

Wow, den sætning havde jeg aldrig forstilet at jeg ville sige.

Det føltes som om minutter gik.. og endelig åbnede døren op.

Og det første jeg så var en... en dame, wtf. En dame??

"Oh.. hvor er det godt i kom, herren er lige i bad, men kom endelig indenfor" sagde hun og smilte til mig.

wow.. herren? fornemt alligevel.

Okay, hun ser i det mindste sød ud. Jeg trådte ind og blev ramt af varmen, luften der var i atmosfæren.. duftede, bekendt.

"Jeg skulle bare aflevere hende her og tage imod pengene" sagde Michael og rensede derefter sin hals med et lille host.

Jeg drejede rundt og kiggede ind i hans øjne, vil han bare aflevere mig her.

Selvom han ikke er min rigtige far, eller det at han engang slog mig.. ville en meget lille del af mig savne ham

MEGET LILLE DEL!!!

Han var der som en far, men.. ikke den far jeg ønskede at have.

"Jaer.. selvfølelig" sagde damen og trak en masse penge op af lommen.

wow.. har jeg kostet så meget ?

"2 mio?" spurgte Michael og lavede et blik til hende, hun nikkede med hovedet som svar.

"2 MIO !!" udrbød jeg med store øjne.

Michael lavede et lille smil til mig
"Opfør dig nu ordenligt tøz" sagde han og gik derefter ud af døren.

Jeg rettede langsomt mit blik over mod dammen, hun lignede en på 70.. sådan lidt bedstemor agtigt.

"Oh hvor er mine manerer? Jeg hedder Alice" sagde hun og rakte sin hånd frem, jeg tog forsigtig imod den og gav den et lille klem.

"D/N.." sagde jeg lavt og fik hevet et smil frem. "hah søde, det ved jeg allerede" sagde hun og lavede et lille grin.

"Kom med mig.." tilføjede hun og begyndte at gå sin vej.

Jeg fulgte efter hende og vi endte med at stå ude i en stue.

lyset var lidt dæmpet, men der var stadig den her afslappende følelse.

Det eneste der lyste rummet op var en kamin.

"Du kan vente på ham her, han er nok færdig snart. Er der ellers andet jeg kan gøre for dig?" spurgte hun og førte mig over til en sofa.

Jeg satte mig ned på den.. og den var overraskende blød.

"N-nej" svarede jeg og rystede let på hovedet.

Hun smilte en sidste gang til mig inden hun gik sin vej.

Jeg kiggede over på kaminen.. oh shot, det sker snart. Hvorfor var jeg så nervøs!?

.. vent, hvorfor var jeg så træt.. så-?

Pludselig havde jeg det dårligt. Her var varmt inde i rummet, men min krop var iskold.

Jeg så de sidste få sekunder i slowmotion inden jeg faldt om i sofaen..

Imens jeg langsomt faldt ned på siden fik jeg øje på en skygge som trådte frem fra mørket.

Er det ham ?

——————————————————————
Hey venner 😋
Undskyld jeg ikke har været så aktiv lige på det seneste, men der er sket så meget. Min uddannelse går egentlig ret godt, og jeg har fået en masse gode venner. Hvad med jer ? 😉
Håber i kunne lide den 😁❤️

Is It Him ? #2Where stories live. Discover now