17 & pregnant ~ One Direction

Starbucks

-Starbucks

"Baby du skal op?" Hviskede Niall blidt i mit øre. Jeg åbnede mine øjne og så at han lagde halv over mig og kiggede ned på mig. Hans ene hånd kørte flere gange over mine kindben.

"Jeg gider ikke at op Niall" gabte jeg højt.

"Frækt ikke?" Grinte jeg og gav ham et morgenkys.

"Jeg elsker dine morgenkys, alle dine kys" hviskede han stadig med læberne mod mine. Jeg tog min hånd op til hans hår og hev ned i hans hoved, så vi endnu en gang kyssede.

"Skal jeg ikke lave morgenmad til dig, så kan du gøre dig klar imens baby?" Spurgte han og satte sig op i sengen.

"Jeg skal ikke spise noget Niall. Jeg kaster bare op" mumler jeg træt og køre mine hænder rundt i mit hoved.

"Okay baby, men du må ikke sulte dig selv. Liv skal også have noget mad i sig" sagde han og kyssede mig på kinden. Jeg nikkede og rejste mig op fra sengen. Jeg kunne se bag mig at Niall lagde sig ned igen og havde sin mobil i hånden. Jeg gik over til mit skab og trak en uniform ud.

~*~*~*~

Hvornår vil resten af verdenen finde ud af at jeg er gravid? Vil de synes jeg er en luder? Jeg ved bare at jeg ikke må lade nogle røre min mave, indtil de ved det?

"Olivia!" Råbte en piget stemme. Jeg kiggede ud fra mit skab og hen af gangen, imellem de andre elever kom Olivia Destany løbende. Jeg klaskede mit skab i og løb mod hende.

"Olivia jeg tror nogle har fundet ud af det. Jeg sværger at jeg ikke har sagt noget!" Hviskede hun hurtigt i vores kram. Jeg trak mig forskrækket tilbage fra hende og kiggede diskret rundt.

"Hvordan?" Hviskede jeg.

"Jeg hørte nogle snakke om at du var en luder osv.. Men de mistænker Mitch for er at være faren?" Hviskede hun. Det gav en lille lettelse, men hvordan helvede tror de Mitch kan være far! Altså har de overhovedet mødt ham!? Pff!

"Hvis nogle spørger, siger jeg bare at jeg har taget på" hvisker jeg og begynder at gå igen.

~*~*~*~

10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1 og vi har fri! Klokken ringer og alle eleverne i klassen strømmer hurtigt ud. Jeg blev derimod siddende efter at have sagt farvel til Olivia Destany. Hun skulle til klaver så hun skulle hurtigt afsted. Jeg skulle ikke rigtigt noget idag, udover at jeg bare kunne tage bussen.

Imens jeg sad i mine dybe tanker, vibrerede min mobil. Det gav mig et lille chok, men det gik hurtigt over.

//Hey baby? Hvor du henne?<3 -Nialler//

//Jeg er stadig på skolen? Hvorfor<3 -Livia//

//Jeg ville bare høre om du var et sikkert sted? Ring til Harry og hør om han kan hente dig<3 -Nialler//

//Kan du da ikke<3 -Livia//

//Er i Irland lige nu, kan jeg ikke lige ringe til dig?<3 -Nialler//

//Jo det kan du vel godt?<3 -Livia//

..ring..ring..

"Det Livia!" Sagde jeg.

"Hej baby, gå udenfor og vent på Harry" sagde han.

"Okay?" Sagde jeg og begyndte at gå.

"Er du der snart?" Spørger han.

"Jaeh?" Mumler jeg og går ud af skoledøren. Jeg kigger op fra jorden og møder et sæt blå øjne.

"NIALL!" Hviner jeg og slår mine arme omkring ham. Hans overdejlige grin fylder mine øre, så jeg smiler som en lalleglad idiot.

"Shhh.. Vi skal spille venner i offentligheden baby" hvisker han efterfuldt et grin.

~*~*~*~

Niall havde taget mig med til Starbucks. Han købte en kaffe til mig, da jeg helst ikke vil spise i offentligheden. Niall havde også købt en kaffe og vi sad ved et lidt afskærmet to personersbord.

"Tak for kaffe Niall" smilte jeg og satte kaffekoppen ned på bordet. Jeg kiggede lidt rundt på alle dem som var her, men én person stoppede mig. Åh nej.

"Hey babe" sagde Mitch og rykkede en stol hen ved siden af mig. Altså sådan HELT ved siden af mig. Jeg kiggede lidt nervøst på Niall som skød Mitch en dræberblik.

"Niall Horan" sagde Mitch forfærdet.

"Mitch Cameron" svarede Niall.

"Vil du være sød at gå Mitch" spurgte jeg venligt. Han ignorede mig og blev bare ved med at stirre på Niall. Noget siger mig dette ikke ender godt.

"Mitch. Skrid" hvæsede jeg.

"Du hørte hvad hun sagde. Skrid" snappede Niall.

"Jeg har sku da lov til at være hos min kæresten" beklagede Mitch sig. Okay nu havde JEG fået nok.

"Mitch for det første er jeg ikke din kæreste. For det andet bliver jeg det aldrig igen. For det trejde skal du skride inden jeg tilkalder politiet" hvæsede jeg. Man kunne se at Mitch var ligeglade med mine ord. Han vidste lige præcis hvad der skulle til for at få mig til at bukke under.

"Kom Olivia, vi går" sagde Niall og rejste sig op. Mitch spærrede vejen så jeg overhovedet ikke kunne komme ud. Fuck. Niall tog hårdt fat i hans trøje og fik ham op at stå. Niall gjorde tegn til at jeg skulle løb ud og jeg gjorde det hurtigt, med Niall bag mig.