17 & pregnant ~ One Direction

My Prince Niall

-My Prince Niall

#2,5 måner senere#

Det er nu en uge til at jeg er blevet sat til at føde. Jeg kom på barsel for halvanden måned siden, hvor Niall flyttede ind hos mig. Jeg kan godt føle at Liv snart vil ud. Hun er også helt vildt ting. Jeg hader bare at jeg har fået strækmærker.. Øv.

Niall og resten af bandet har for en uge siden sagt at de vil holde pause indtil Liv er kommet ud. Så ved jeg i det mindste at nogle er hos mig når veerne går igang.

"Baby er du oppe?" Hviskede Niall. Jeg vendte mig hoved over mod ham og smilte blidt. Jeg havde mit hoved på hans arm. Han bukkede sig over mig og gav mig et kys på munden. Han lagde halvt over mig og havde sin frie hånd på min mave.

Vores læber skiltes langsomt ad imens vi stadig kiggede hinanden ind i øjnene. Hans varme hånd på min mave var en af de bedste følelser jeg nogensinde har prøvet. Niall's ansigt var stadig tæt på min, så vores ånder mixede i luften imellem os.

"Så er der en uge baby" hviskede han. Jeg nikkede storsmilende og tog min hånd op til hans nakke. Jeg stramte stille grebet og kunne mærke hans afblegede hår imellem mine fingre.

"Niall du må ikke stresse dig selv vel?" Hviskede jeg. Han fniste og gav pressede vores læber sammen igen. Prøv og tænk på hvis jeg var blevet hos Mitch ligemeget hvad han gjorde, så ville jeg ikke havde været her. Jeg ville ikke havde være lykkelig.

"Du gør mig lykkelig baby.." Hviskede han mod vores læber.

"Jeg tænkte præcis det samme" hviskede jeg tilbage.

~*~*~*~

Niall og jeg lagde bare i flere timer sådan i min seng. Vi snakkede lidt om Liv, hvor lykkelig vi er og hvor meget vi elsker hinanden. Jeg vidste godt at far og Anne var taget på arbejde tidligt og de først kommer hjem sent om aftenen. Det er jeg efterhånden blevet van til, og det er jo meget godt når jeg har Niall.

Niall løftede mig om i hans arme og begyndte at gå ud af mit værelse. Niall havde kun sine underbukser og et par everlast bukser. Jeg havde mit undertøj, lange natbukser og en for lille stroptrøje på.

"Hvad vil du have til morgenmad baby?" Spurgte han og satte mig op på køkkenbordet. Jeg tog mine ben omkring hans liv og tog mine hænder om bag hans nakke.

"Jeg vil ikke have noget, men det vil din datter godt. Hmm.. Frugt siger hun" fniste jeg. Han nikkede og gav mig et kys på munden, inden jeg slap ham med mine ben og så ham gå over til køleskabet.

Jeg kiggede på ham imens han skar frugterne ud til mig. Jeg vidste godt at han ville lave sin mad når jeg havde spist. Han rakte mig skålen med et kys på kinden og et stort smil.

Efter de første stykker frugt, som var æbler kunne jeg mærke den klamme følelse igen.

"Niall" mumlede jeg og tog hånden foran munden. Niall stod heldigvis foran mig, så han havde mig hurtigt oppe i hans arme og løb afsted med mig. Jeg nåede lige at blive sat ned på gulvet og hen over toilettet, idet det kom ud.

"Bare græd ud baby, det er okay" hviskede han og gav mig et kindkys. Jeg lød tårene og hulkende strømme forsigtigt ud, imens jeg holdte mig stramt til maven. Da alt var ude rakte jeg ud efter noget papir jeg kunne tørre mund med.

"Niall det gør bare så ondt" hulkede jeg. Han tog armene om mig og trak mig ind til sig. Mit hoved var begravet ned i hans nakke, som i hans Horan Hugs.

"Shhhh baby.. Jeg ved det godt, og jeg ville ønske jeg skulle gøre det for dig" hviskede han kærligt i mit øre.

"Tak Nialler.." Hviskede jeg og lagde armene rundt om hans nakke, hvor jeg fortsatte med at græde ud.

"Tak fordi du ikke skred fra mig dengang" hviskede jeg.

"Husk nu at jeg aldrig vil forlade dig, ligemeget om jeg må bære dig og vores smukke datter rundt i verdenen. Forlader jeg dig aldrig. Jeg synes du er den smukkeste pige jeg nogensinde har set og det vil jeg ikke give slip på. Vi skal have en datter sammen om en uge, det er dét vi har ventet på i så lang tid. Jeg vil være der når vores datter tager sit første skridt, taler for første gang og til at være der for dig.. Husk på de tre hellige ord baby. Jeg elsker dig" hviskede han.

Niall er min prins.