17 & pregnant ~ One Direction

Ambulance

-Ambulance.

Liam, Zayn, Louis, Harry, Niall og jeg var allesammen taget hjem til Zayn og Perrie's hus. Det var faktisk første gang jeg skulle møde hende. Deres hus var to etager og var så fedt. Perrie og Zayn har virkelig styr på mode.

Perrie var virkelig venlig. Jeg troede ikke hun var så køn i virkeligheden. Altså hun er jo pisse køn på billeder og bedre i virkeligheden.

Vi havde sat en film på. Louis og Harry sad imellem hinanden og havde deres lille bromance. (PS. Er ikke Larry shipper) Liam sad for sig selv. Zayn havde Perrie imellem hans ben på gulvet. Niall lagde på sofaen med mig imellem sine ben. Alle mente åbenbart at de gravide skulle sidde bedst og Niall skulle også fordi han er faren. Det er altså mærkelig..?

Alle i hele verdenen ved næsten at jeg er gravid. Mange på facebook -af mine venner- har skrevet tillykke. Mange har skrevet tillykke på Twitter og andre sider. Selfølgelig er der hate. Altid. Men dem har jeg jo lært at ignorere.

"Er du træt baby?" Hviskede Niall. Jeg nikkede sløvt. Niall satte sig op så jeg automatisk også gjorde.

"Zayn er det iorden vi låner gæsteværelset?" Spurgte Niall. Zayn nikkede uden at kigge væk fra fjernsynet. Niall rejste sig op og tog mig op i hans arme, så jeg lagde mig bare ind til ham.

"Godnat" sagde de allesammen.

Gæsteværelset var okay stort. En dobbeltseng, natborde og en masse andre ting. Niall vidste mig hurtigt toilettet for enden af gangen heroppe, hvis jeg nu have brug for det.

Niall lagde mig forsigtigt ned i sengen og tog forsigtigt mine bukser af. Jeg hjalp sløvt til med trøjen og vi smed det ned for enden af sengen. Få minutter efter kunne jeg mærke hans varme krop ved siden af min. Da jeg lagde godt nok i hans arme, faldte jeg i søvn. Hurtigt.

~*~*~*~

Jeg vågnede op med et sus. Niall lagde med ryggen til mig og det var kun månelyset som lyste herind. Jeg satte mig op og kunne pludselig mærke jeg skulle tisse helt vildt.

Jeg gik lydløst ud af værelset iført bh og underbukser kun. Jeg kunne lige fornemme mig frem til toilet, imens jeg lyttede efter hvilke lyde huset lavede. Der var stille så jeg formåede at alle nok sov.

Jeg låste badeværelses døren og satte mig ned på toilettet. Der gik ikke lang tid før jeg blev færdig. Jeg vaskede hænder og skulle til at gå hen til døren, da jeg snubler uden varsel.

Alt går pludselig i slowmotien. Jeg falder ned mod gulvet, jeg udbryder et højt skrig og lander lige på maven. Jeg kan mærke en voldsomt smerte i maven og jeg hulker med det samme.

Jeg kan høre en masse fødder som løber, imens mørket tager fat i mine øjne. Stille og roligt. Smerten i maven er modbydelig.

"Olivia! Hvad sker der?" Råber en.

"Zayn hvor er ekstra nøglen?"

"Olivia gå væk fra døren! Vi sparker den op!"

Jeg når lige at se døren brase op og seks skikkelser, før alt bliver sort.

~*~*~*~

Niall's synsvinkel:

Jeg kigger med tåre i øjnene på båren, hvor den endnu engang besvimede Olivia ligger på. Ambulance manden står foran mig og siger en masse, som jeg knap nok høre.

"Skal De med Sir?" Høre jeg svagt. Jeg nikker stille og følger så med manden. Jeg kigger tilbage mod de andre og ser Perrie græde i Zayn's skulder.

Jeg bliver revet ud af min trance og ind i en ambulancebil. Jeg tager rystende Olivia's slappe hånd i min, imens de andre undersøger hende.

Du må ikke forlade mig Olivia..

~*~*~*~

Alle drengene, Perrie og jeg sad inde i ventesalen. Olivia havde været i undersøgelse i nogle timer og jeg er virkelig bange. Hvad nu hvis jeg mister dem begge.

"Er der en Niall Horan her?"

Jeg kiggede op fra mit skød og jeg så en mand i hvid kittel foran mig. Jeg nikkede til ham og kiggede forhåbningsfuld rundt på de andre. Perrie havde Zayn i hånden. Harry var helt ude af den. Louis trøste ham. Liam trøstede mig.

"Jeg kan med glæde sige at Olivia overlevede. Vi har tjekket barnet og det er der stadig, sund og raskt. Hun bliver kørt ind på en stue hvor hun skal være i lidt tid. Igen tillykke Niall, de har stærk kæreste og baby"