-Marry me one day?
#3 dage senere#
Jeg kiggede panisk rundt. Hvor er han!? Tænkte jeg. Jeg kiggede igen rundt i skoven, hvor solen lyste ned på mig imellem træernes blade, i toppen. "Niall! Hvor er du!" Råbte jeg. Ingen svar eller tegn på at han var her. "Moar!" Råbte en lille pige stemme. Jeg kiggede mig om bag skulderen og kunne se min datter. Vores datter. Hun holdte nogle i hånden, men det var ikke Niall. "Mitch.." Gispede jeg kort inden jeg løb hen mod min datter. Jeg prøvede at tage hendes hånd fra hans, men det var som om de hang fast. "Mitch slip hende!" Skreg jeg op i hans ansigt. Han kiggede koldt på mig. En hård vind tog pludselig fat omkring mig. Jeg frøs. "Niall hjælp!" Skreg jeg ud mod verdenen. "Hvorfor skal jeg give slip på min datter?" Spurgte Mitch koldt men stadig nysgerrigt. "Hun er ikke din datter!" Hvæsede jeg. Jeg kiggede ned på min datter. Hun havde sort hår, var blevet en del større. Hun lignede mig og Mitch. "Jo, vi fik hende for 3 år siden. Da du troede det var Niall Horan's datter" sagde han. Jeg fnøs af ham og stak ham en kold lussing.
Jeg åbnede mine øjne med et sæt. Puha, det var bare en drøm! Jeg kiggede ned ved siden af mig, hvor Liv lagde. Hun sov. Niall har altid puttet hende ved siden af mig, når de andre tog afsted.
Jeg lagde mig ned på ryggen igen og tog en dyb indånding. Drømmen om Mitch, satte tankerne igang.
"Jeg. fucking. hader. dig. " vrissede jeg med sammenbidte tænder. Hans øjne skiftede til en helt mørk farve, som jeg aldrig havde set før.
"Og jeg er fuldstændig ligeglad! Du skal bare ikke kaste ting efter mig, er du med!" Råbte han ned i mit hovedet. Jeg gav ham et knæ lige i "Midtjylland" så han slap mig. Jeg løb hen i hans rådne stue og greb fat i en grim vase. Jeg hamrede den ned i gulvet og tog det næste som var her. Mitch kom hurtigt på benene igen og løb hen mod mig, imens jeg bare råbte og skreg.
Jeg slog mig selv i hovedet. Hvorfor tænker jeg overhovedet ham, han fortjener ikke mine tanker. Han var en røv.
Jeg svang dynen af mig og hoppede ned fra køjen. Jeg tog stille den sovende Liv ned i mine arme. Hun var virkelig var. Jeg gik hen til min kuffert, som vi havde fået Paul til at pakke til os. Jeg trak en sparkedragt til Liv i lilla. Hun grinte højt da jeg klappede hende på maven. Hehe.
"Du har fars mave" fnes jeg og kyssede hende på panden. Jeg lagde hende ind mod mig, imens jeg tog noget af mit tøj op fra kufferten.
Jeg fik nogle jeans på, trøje og et par sko som mindede om Harry's faktisk. Jeg satte mit hår op i en løs hestehale og satte nogle solbriller op i håret.
Jeg lagde Liv ned på Niall's køje. Derefter fik jeg sat baby holde dimsen på min mave og tjekkede om den sad fast nok. Jeg tog hende ned i den, så hun vendte mod mig.
"Skal du ud og se verden, huh?" Sagde jeg til hende. Jeg skrev hurtigt en sedel til drengene og greb mit kreditkort. Liv tog fat med sine små fingre omkring min tommeltot og tog min hånd ind til hende. Sådan var hun hele tiden.
Og så var vi dem som var smuttet!
~*~*~*~
Jeg havde bare tilbragt dagen udenfor, sammen med Liv. Vi mødte nogle fans som tog billeder med os og snakkede med Liv. De fik Liv til at grine hele tiden, hvilket jeg er glad for.
Jeg åbnede busdøren og hørte straks drengenes høje latter. Jeg vidste godt de var kommet tilbage, men jeg ville bare tilbringe dagen udenfor.
"Baby's!" Skreg Niall pludselig. Jeg grinte småt af ham, imens jeg lukkede døren herind. Niall omfavnede os begge, så Liv var imellem os. Da hun stadig sidder i baby tingen.
"Kom lad mig tage hende!" Sagde niall spændt imens han hoppede op og ned som et lille barn. Jeg spændte Liv op og gav hende til Niall.
"Yay!" Hvinede han og lagde Liv ned i sine arme. Jeg grinte bare af dem og satte mig ned i sofaen helt udkørt.
"Træt huh?" Spurgte Zayn.
"Mmm" mumlede jeg og slog øjnene i.
~*~*~*~
"Baby..?"
Jeg åbnede mine øjne langsomt og mødte nogle blå. Niall smilte stort og satte sig ned ved siden af mig. Jeg lagde mig bedre ind til ham, så han automatisk lagde armen om mig.
"En dag vil jeg gifte mig med dig baby"
YOU ARE READING
17 & pregnant ~ One Direction
FanfictionPS: Dette er 2'eren af Happy Home! Så læs den anden før du læser denne, og den er selfølgelig på min profil:) "Du er gravid. Med mig" sagde han. Det var svært at tro, at jeg både var gravid og det var med ham. Altså jeg elsker jo ham, men jeg er 17...