-Bring her back
Jeg vågnede af lyden af en babygråd. Først ville jeg til at sparke Niall blidt, men kom i tanke om at han slet ikke vare her og vil sikkert heller aldrig.
Det er så idag at jeg skulle klare mig uden bandet. Uden Harry. Han har altid kunnet hjælpe mig, men da jeg jo ikke tager med på Touren kan han ikke. Jeg må også lære at klare mig selv, heldigvis har jeg Anne og far.
Jeg tog den grædende pige som er min datter op af sin vugge. Jeg lagde hende forsigtigt i mine arme og med den ene hånd, fik jeg blottet mit bryst.
"Hvad har jeg gjordt Olivia!" Hvæsede han.
"Jeg ved alt om hende! ALT OM HENDE NIALL! DERFOR HADER JEG DIG! FORDI DU HAR BARE FUCKET MIG OP OG FORLADER MIG NÅR BABYEN KOM!" Skreg jeg lige op i hans fjæs.
Han åbnede munden, men intet kom ud.
"Oh my?" Gispede jeg og trådte et skridt væk fra ham. Med mine hænder foran munden, kiggede jeg skræmt på ham. Alt var sandt.
Mindet om hvordan alt var sandt, kom frem igang. Jeg kunne stadig føle hans hånd tage fat i mig. Hans mørke og vrede øjne. Hans hårde stemme, som jeg aldrig troede jeg skulle høre.
At jeg virkelig troede at Niall og jeg var perfekte sammen. Endda med et barn, men jeg tog fejl.
Stadig ville jeg ønske Niall hos mig..
Niall's synsvinkel:
Jeg hader virkelig mit liv lige nu. Alle de ting der er sket siden jeg så Olivia for første gang..
"Hey hazza! Hvem er hende pigen derovre?" Spurgte jeg. Vi sad og skypede med Harry, da han er hjemme hos sin mor og nye familie og jeg så en pige gemme sig lidt væk. Harry vendte sig om og fik pigen herovre. Det var hans stedsøster, Olivia. Hun var noget af det smukkeste jeg havde set i hele mit liv..
Jeg kunne mærke en tåre løbe ned af min kind, da jeg kom i tanke om hvor hård jeg var ved hende igår..
"DET PASSER FUCKING IKKE!" Råbte jeg og tog fat i hende. Hun var skræmt for livet på grund af mig, det stod alt i hendes øjne. Jeg ved bare.. Jeg stoppede med at kigge ind hendes øjne, da Harry lagde en hånd på min skulder.
Hvordan kunne jeg gøre det? Man skal aldrig såre en kvinde, aldrig! Jeg gav mig selv en mental lussing for at være ond mod hende. Hun fortjener mig ikke engang,
men jeg elsker hende jo.
"Niall hvad sker der? Du græder?" Spurgte Zayn som slog sig ned i tourbussens sofa. Jeg rykkede lidt på mig selv og ignorede ham lidt.
"Han har såret Livia" hvæsede Harry henne fra køjerne af. Et lille hulk forlod mine læber ubevidst. Jeg tog hurtigt mit hoved ned i mine hænder og kunne slet ikke stoppe hulkende igen.
"Hvad gjorde du Niall" spurgte Zayn roligt.
"Ingenting, INGENTING!" Jeg råbte ned i mine hænder. Hvorfor havde jeg så svært ved at holde mit rolige humør? Vidste jeg at dette ville ske og nu ved jeg bare at jeg ikke kan gøre noget ved det?
Har jeg mistet min baby?
"Jeg vil så gerne vise hende min kærlighed.. Jeg vil ikke miste min datter og mit liv" snøftede jeg.
"Hvis dem til hele verdenen, sig at du elsker hende og Liv foran kameraet"
Stol på mig. For jeg ved lige præcis hvad jeg skal gøre nu, for at få dem tilbage. Tænkte jeg.
YOU ARE READING
17 & pregnant ~ One Direction
FanfictionPS: Dette er 2'eren af Happy Home! Så læs den anden før du læser denne, og den er selfølgelig på min profil:) "Du er gravid. Med mig" sagde han. Det var svært at tro, at jeg både var gravid og det var med ham. Altså jeg elsker jo ham, men jeg er 17...