Bølgerne stiger og dykker i horisonten. Mågerne flyver rundt i vinden, søger efter fisk og krabber. Små bølgeplask rammer mine sko. Vandet kalder på mig. Det ønsker, at jeg hopper i. Bare dykke ned under overfladen. Måske vil de finde min krop efter et par dage, eller måske vil den bare flyde rundt forevigt. Jeg håber, at hun vil finde den. Jeg ønsker, at hun skal gå på stranden med vinden, der leger med hendes hår, og når hun når vandet og hendes fødder og ben er omringet af vandet, vil hun føle noget ramme hendes ben. Hun vil kigge ned, ned på min døde krop, og skrige. Og forhåbentlig vil hun føle den samme smerte og rædsel, som jeg gjorde, da hun sagde, at det var forbi.Da beskeden fra hende tikkede ind på min mobil. Da mit hjerte blev brudt i en million stykker, og alle stykkerne blev smidt i havet, og vandet trak stykkerne ned på havbunden, til et sted hvor solen aldrig vil rejse sig igen, og hvor natten vil herske. Forevigt. Jeg ønsker, at hun skal føle den type smerte. Og jeg ønsker, at være den der giver hende den smerte.
Jeg ryster mig ud af mine dagdrømme eller mareridt. Jeg kender ikke forskellen længere. Jeg tror det hele bare er mareridt. Mit liv er bare et stort mareridt. Jeg vågner op i min seng fra et mareridt, bare for at finde ud af at mit liv er værre end noget mareridt nogensinde kunne blive. Da jeg var barn, kravlede jeg ofte ind til mine forældres seng, når jeg vågnede om natten, efter et mareridt hvor et monster nær havde spist mig eller så noget. Men nu går jeg gladeligt, imod de mareridt jeg får, når jeg sover. Måske vil et monster faktisk spise mig. Måske vil jeg blive spist og måske, kun måske, vil jeg få en smule fred.
Jeg rejser mig fra havnen. Og jeg tænker på hende, igen. Jeg ved, at hun vil sidde i hendes vindueskam, og snart vil hun gå hen til stranden for, at tage en hurtig dukkert, før hun går hen til strandbaren, hvor hun vil bestille en hyldeblomstsaft med to isterninger og en skive citron. Så vil hun sidde der med alle hendes glade venner. De har ikke følt livet rigtigt, de har ikke følt smerten. De er stadig kun små babyer i livet, og jeg er en gammel mand. En gammel hjerteløs mand. Jeg ved, at jeg har besluttet mig. Og jeg ved, at jeg ikke vil fortryde det. Og nu hvor jeg ved det med sikkerhed, hopper jeg i vandet. Det kolde fredfyldte vand.
***
Ord: 450
Skrevet: Oktober 2018
Til dem der ikke er så stærke i engelsk, eller bare er for dovne til at få hjernen til at oversætte, så værsgo.
- Signe
YOU ARE READING
A Sample of Essays
Short StoryA sample of individual imperfect novels. I wrote these stories in middle- and highschool. I need to proofread it, but I can't guarantee that it's correct now. I hope you'll like them. I translated some of them to danish.
