Wounded [AFSLUTTET]

Kapitel 31. Staff

Vi skulle være i Tyskland i en dag mere, altså idag. Drengene skal spille koncert iaften. Jeg har tænkt mig at tage hjem idag efter koncerten, jeg kan bare ikke være sammen med Martinus. Det gør for ondt. Jeg var stået op og gik ind på Marcus værelse, jeg bankede på. "kom ind" sagde han, jeg gik derind. "hej med dig" sagde han og krammede mig, "jeg har noget jeg gerne vil sige" sagde jeg, "er der noget galt?" spurgte han, "ja Marcus, jeg har besluttet mig for at tage hjem iaften efter koncerten" sagde jeg, "Marie please bliv, jeg kommer jo til at savne dig så meget" sagde Marcus, "jeg kan bare ikke være sammen med Martinus, det er alt sammen for meget" sagde jeg, "men kan du ikke engang være her for min skyld?" spurgte Marcus, "vi skal jo hjem efter Italien, bare bliv 3 dage mere" sagde han, "okay så, men kun fordi  jeg elsker dig" sagde jeg, "jeg elsker også dig!" sagde Marcus, "på en betingelse. Jeg skal ikke sove på værelse med Martinus" sagde jeg, "aftale" sagde han og krammede mig. Jeg håber det kommer til at gå, fordi imorgen ville det jo have været mig og Martinus 2 måneds dag. 

Det bankede på, "hej, jeg tænkte om i ville med om på skøjtebanen vi fik jo ikke tid igår" spurgte Erik, "jeg tror hellere jeg vil være her og slappe af" sagde jeg, "også mig, men dig og Martinus må gerne gå" sagde Marcus, "nej så det ligemeget Martinus er alligevel sammen med Lisa" sagde Erik, jeg fik den største knude i maven. Marcus kunne sikkert godt se det. "ved du hvad vi vil gerne med!" sagde Marcus og trak mig ud af sengen, jeg kiggede irriteret på ham. "okay vi mødes om 5 min nedenunder" sagde Erik og gik. "Hvorfor sagde du det?!" spurgte jeg surt, "du har brug for at komme ud og have det sjovt" sagde Marcus, "det er jo fandme svært når ens eks kæreste render rundt med pigen der var en stor grund til man slog op" mumlede jeg for mig selv, "hvad?" spurgte Marcus, "ik noget" svarede jeg bare og gik ind på mit værelse for at få tøj på.

Maries outfit:

Klokken er 6 og vi er lige kommet hjem fra skøjtebanen, det var faktisk ret hyggeligt. Vi drak mest kakao og snakkede fordi jeg hurtigt fik ondt i min fod. Det giver jo god mening. Vi skal allesammen køres over til koncerten nu er og være der til kl 20 når drengene skal spille. Martinus var kommet hjem da vi kom, så jeg har siddet på Marcus værelse. "hey må jeg låne en hættetrøje?" spurgte jeg Marcus, "jaer bare kig i min kuffert" sagde han, jeg grinte af ham. "har du ikke pakket ud endnu?" spurgte jeg, "nah" sagde han og kiggede videre på sin telefon. Jeg fandt en hættetrøje og tog bare nogle løbebukser på.

Hættetrøjen:

"vi kører nu" sagde Erik, Jeg tog mine krykker og gik ud af døren sammen med Marcus. "syntes du selv det gør godt?" sagde Marcus og begyndte at grine, jaer de her krykker er ikke særlig nemme at styre. "det som om krykkerne har deres egen personlig, og de hader mig" sagde jeg, "ahaha det kan man godt se" sagde Marcus, jeg slog ham i maven med en af krykkerne, "de kan hellere ikke lide dig" sagde jeg. Marcus grinte stadig. Martinus sad allerede ude i bilen da vi kom ind. Marcus satte sig i midten, jeg smilte et tak til ham. 

Vi kom ud af bilen og som altid stod der skrigende fans udenfor, "okay allesammen vær nu forsigtige Marie har brækket sin fod, så hold afstand" sagde Erik til fansene, jeg kæmpede mig afsted med krykkerne, jeg faldt. Det gjorde ikke særlig ondt fordi jeg nåede at tage fra. "skal jeg ikke bære dig resten af vejen?" spurgte Marcus og hjalp mig op, "jo tak" sagde jeg og hoppede op på hans ryg. Man kunne tydeligt høre alle fansene hviske om, "ej hvordan brækkede hun foden?" "hvorfor bærer Marcus hende" "hvorfor ikke Martinus?" "de ligner ikke nogle der er kærester?" osv. Jeg havde ikke rigtig tænkt over det, men det er han jo selv ude om.