Wounded [AFSLUTTET]

Kapitel 41. Thailand part 2.

Det var ikke så svært at finde flyet, selvom lufthavnen er ret stor. Der er ingen fans der ved de skal til Thailand, så der er ikke nogle fans. Men du har tænkt sig at ligge et billed ud i flyet hvor de skriver de tager til Thailand. Jeg ville foretrække hvis de ikke gjorde, men det er deres liv. Jeg vil bare ikke have folk ved jeg skal på ferie med dem, så tror folk jo mig og Martinus er sammen igen, OG DET ER VI IKKE. 

Jeg fik en plads ved vinduet, det er seriøst de bedste pladser. Man sidder 2 og 2 fordi det er sådan 1 klasse muahah. Og gæt hvem der fik pladsen ved siden af mig? Marcus Gunnarsen, jeg ville virkelig have håbet at det var Luna, hun fik en plads sammen med min mor og Emma og Marcus sad samme, self Erik og Anne. Der var sådan en lille skærm man kunne trække for, så det valgte jeg at gøre. Marcus trak den hurtigt fra, "Marie kan vi ikke godt snakke?" spurgte han, "årh undskyld jeg tror jeg har misforstået dig, skulle jeg ikke holde mig fucking væk fra dig?" spurgte jeg, "Du må så meget undskylde, jeg var bare så pisse sur fordi Martinus ikke gad vores karriere begrund af dig. Det havde jo intet med dig at gøre, jeg ved godt jeg skulle have været der for dig, fordi jeg ved også at det var nogle svære tider for dig" sagde Marcus, "men jeg er jo ren gift?" sagde jeg og vendte øjne af ham, "jeg bliver ved med at prøve Marie, du slipper ikke af med mig" sagde han og rullede skærmen til. 

Jeg kunne godt lide at han ville kæmpe for mig, det betyder noget. Ærligt så er jeg ret ovre det han sagde til mig, ord gør mig alligevel ikke noget. Det er jo bare ord? Eller for mig er det. Jeg ved udmærket også godt at Marcus bare var sur over situationen, altså jeg kender jo drengen ret godt. Martinus har også givet sig, og deres karriere er nu back on track. Tro mig om jeg ikke vidste han ikke kunne undvære den. 

Jeg havde fundet min pc frem fordi jeg ville remix min sang, du ved den der hedder 'nothing like us' Jeg ville ligge den op på youtube, alle har sådan spurgt mig fordi de elskede den. Det er ret fedt. Jeg proppede mine høretelefoner i og begyndte. Jeg lod den ene høredub hænge frit fordi jeg kan godt lide at høre hvad der sker omkring mig. Uden jeg havde vidst det tog Marcus den anden høredub i, jeg sad i min egen zone så havde slet ikke lagt mærke til det. 2

2 timer senere eller sådan noget pakkede jeg min pc væk, "det lød fantastisk" kom det fra Marcus, jeg kiggede over på ham og så han havde den ene høredub i, jeg slog ham på armen, "hey sådan noget skal man have lov til" sagde jeg, "sorry" sagde han og grinte, "ha ha ha" sagde jeg sarkastisk og lukkede skærmen igen. 

10 timer senere:

Endelig vi trådte ud af flyet, jeg strakte mine ben. Det har været længe ventet. Vi gik ud til vores bagage og til overraskelse stod der sådan godt 100 fans og skreg. Drengenes ansigter lyste op og de gik hen og tog billeder. "øhhh jeg vil ikke have de skal se mig" sagde jeg til Erik, han nikkede forstående. Han tog en kuffert op i mine arme så det dækkede mit ansigt, han tog en arm om mig og vi fik os klemt igennem fansene. Jeg hoppede hurtigt ind i bilen. Vi ventede i sygt lang tid,  de tog fandme en evighed de drenge der. Man kunne høre skrigende komme tættere på, og wopsi så sad Marcus og Martinus inde i bilen, Martinus i midten og Marcus på den anden side. Jeg var virkelig træt. Klokken var 2 om natten i Thailand fordi du ved der er stor tidsforskel. Istedet for et hotel havde vi lejet sådan en stor lejlighed fordi det bare er billigere. 

Vi kørte hen til lejligheden, det var en stor højbygning. Der var stadig sådan en lobby ting, eller mere en hygge lounce. Vi gik ind i elevatoren og fandt frem til vores lejlighed. Mig og Luna løb derind som de første for at få et godt værelse. Vi fandt et mega cute værelse med en dobbeltseng. Vi sprang begge to ned i den og landede på hinanden, døde af grin.