Wounded [AFSLUTTET]

Kapitel 57. Det minde jeg manglede.

"årh Marie jeg ville ønske du kunne høre hvad jeg siger. Du må ikke forlade mig ikke nu, du betyder alverden for mig og det har du altid gjort. Mine fejl jeg har begået, de er ikke kønne, men du fandt altid plads til mig inde i dit hjerte. Det var meningen vi skulle opleve så meget sammen, se verden og ikke mindst opleve hinanden. Den aften før vi tog til Tyskland, det var en helt speciel aften. Vi kom tættere på hinanden og jeg var verdens lykkeligste dreng, men hvad jeg ikke vidste var at den dag næste dag skulle alt det slutte. Jeg ved du kender til Anna og det var en tragisk historie. Efter hende havde jeg aldrig troet jeg ville finde en jeg elskede så meget, men her kom du og overraskede mig. Din personlighed er så smuk og guld værd, så ren. Hvis jeg kunne lave de ting om jeg har gjort er jeg faktisk ikke sikker på jeg vil lave det om. Jeg tror at hvis jeg ikke havde fucket op, så havde jeg aldrig lært så meget om mig selv. Og hvor meget du betyder for mig, alt er mere klart nu. Hvis du bare vidste hvor mange nætter jeg har lagt vågen over dig, ikke kun her det sidste stykke tid. Men også da vi var sammen og lykkelige. Jeg kunne ligge vågen en hel nat og bare tænke på hvor heldig og lykkelig jeg var, bare føle glæden i min krop når du skrev til mig eller et minde poppede op af dig. Jeg ved hvis du kunne svare på det her ville du nok sige hvor cheesy jeg var og slå mig for sjovt på min skulder, men efter så kysse mig og sige du elsker mig. Fordi sådan fungere du bare, og jeg er helt vild med det. Bare det slag på skulderen gør mig skør. Du gør mig skør."

Martinus, ham jeg elsker. Ham jeg elsker rigtig højt, ham jeg altid vil elske. Det her var lige det jeg manglede, jeg manglede at miste min hukommelse. For hvis ikke havde jeg nok aldrig indset at der er ingen andre end Martinus. Han er den jeg elsker, han er den eneste jeg nogensinde vil elske. Alt er mere klart nu, det hele giver mening. Jeg rejste mig fra sengen og prøvede at finde Martinus, jeg skal finde ham. Han skal vide hvad han betyder for mig, han skal vide jeg kun vil have ham.

Han stod oppe af væggen i gangen, så smuk. Jeg gik hen til ham, men det var lidt besværligt. "Marie?! hvad laver du ude af sengen??" spurgte han bekymret, jeg stod på tår og trak ham ind til et kys. Det bedste kys nogensinde, vi var som en. Det bekræftede bare alle mine tanker og følelser, jeg trak mig. Han så meget forvirret ud men på samme tid over lykkelig. "Martinus jeg elsker dig, jeg elsker dig så fucking højt. Der er intet der kan beskrive mine følelser for dig, du er den eneste jeg vil have. Jeg forstod det først nu. Jeg hørte alt hvad du sagde da jeg lå i koma, det var det smukkeste jeg nogensinde har hørt. Du er alt jeg nogensinde vil have, så vil du ikke gøre mig æren af at være min kæreste?" spurgte jeg nervøst, han kiggede på mig. Hans øjne lyste som om der brændte en smuk ild i dem, hans hænder fandt frem til mine hænder og de flettede sig sammen. Der går et stød igennem min krop, gad vide hvornår det stopper? Jeg håber det aldrig gør fordi det er verdens bedste følelse. "Jeg kunne ikke drømme om andet Marie" sagde Martinus og kyssede mig.

Martinus synsvinkel:

Nu står jeg her gladere end nogensinde før. Jeg står med min drømmepige i mine arme, mit livs kærlighed. Hun er alt jeg vil have, alt jeg nogensinde vil have. Vores vej hertil har ikke været nem, men det er det hele værd. Man ved aldrig hvor lang tid det vare, men lige nu vil jeg bare leve i øjeblikket. Jeg har alt jeg kunne ønske mig, en fantastisk bror, forældre der elsker mig, en lillesøster som jeg holder meget af, mig og Marcus fans som jeg aldrig kan beskrive hvor meget jeg elsker og min drømmepige som elsker mig for den jeg er og acceptere alle mine fejl og dårlige sider.

Maries synsvinkel:

Vi smillede begge i kysset, vi kunne vel bare ikke holde det inde? Han er min, jeg er hans. Alt hvad jeg nogensinde havde ønsket mig.

mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm

Det var så det sidste kapitel af Wounded, tusind tak for at i ville læse med. Det betyder universet, i ved det slet ikke. Jeg håber i har nydt den her bog og måske kommer der en 2'er? hvem ved. Tak for støtten, det har totalt ændret mit liv at skrive den her bog, på en god måde aha. <3

Hvis i har lyst til at læse mere fra mig så kan i læse Lucky disaster som er min første bog, så please ik døm den med det samme. Den er afsluttet og har 52 kapitler. I kan også læse min helt nye bog Get to know ya, den er stadig igang og jeg skriver stadig på den<3