Jason er Ringwood highs største player og kaptajnen på ishockey holdet. Emma er den nye pige på skolen. Men Emma har været udenfor nogle problemer med playere før og vælger derfor at holde sig langt væk fra Jason og hans gruppe men det går ikke så g...
Jeg vågner klokken er 9 og det er lørdag jeg stiller mig op og tager tøj på
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
og så går jeg nedenunder og tager noget morgenmad "hey Emma" siger en stemme jeg kigger over på min onkel "hey" smiler jeg " du virker meget gladere nu " smiler han og jeg nikker "okay så gå op og pak nu er mit arbejde done" smiler han "vent hvad nej" siger jeg "jo" siger han "men jeg vil ikke hjem" siger jeg "men det skal du du må gerne lige sige farvel men ellers så tager vi hjem din mor savner dig jeg nikker og går ud i gangen og åbner døren og går så hjem til Christopher for at sige farvel.
Jeg åbner døren og Christopher kommer ud jeg giver ham en krammer og et kys "jeg skal hjem igen" siger jeg "nå" siger han trist "skriv til mig" siger han og jeg kan se at han er på kanten til at græde "skal jeg nok" smiler jeg og giver ham et langt kram hvorefter jeg gå hjem igen og pakker så vi kan køre hjem. Da jeg kommer hjem ser jeg hurtigt Bronzo jeg smiler og klapper ham og går så ind og ser min mor hun smiler stort og giver mig en krammer "Jeg har stillet din motorcykel ud i garagen" siger min onkel jeg nikker og giver ham en krammer "tak" smiler jeg " så lidt" siger han og så går han igen. "nå jeg går ovenpå" smiler jeg og min mor nikker og så går jeg ovenpå sammen med bronzo som bar ligger sig op i min seng man kan godt se at han har ligget der idag. Jeg vælger derfor at tage ham med nedenunder og gå en tur med ham for også selv at få strukket stængerne så jeg går ud og forbi der hvor Jason skulle bo og ganske rigtigt sidder han inde på sit værelse med tåre i øjnene og kigger overrasket på mig hurtigt er han ude af værelses døren og ud ved mig "helt ærligt kunne du ikmm" jeg bliver stoppet midt i min sætning af hans læber der bliver mast mod mine og hans hænder der presser mig ind mod ham jeg prøver og skubbe ham væk men jeg har jo Bronzo i selen så det kan jeg ikke rigtig da han trækker sig kigger jeg surt på ham "undskyld jeg blev trukket med mine egne tanker" siger han jeg sukker og går videre med Bronzo "hey Emma" siger han så men jeg fortsætter med at gå "Emma" siger han igen og da jeg ikke svare denne gang tager han fat i mit håndled og vender mig om "er du stadig sammen med ham Cristopher" spørger han jeg nikker "mere du ville" spørger jeg "hør jeg elsker dig og med alt det vi har været igennem kan du umugeligt have mistet alle dine følelser for mig please kom tilbage jeg....min hverdag fungere ikke mere" siger han og jeg føler jeg for en kniv i hjertet "og jeg kan se du bliver ramt af det" siger han nærmest lettet "nej jeg gør ej Jason" siger jeg "Emma jeg kender dig alt for godt...jo du gør" siger han og tager min hånd den der ikke holder Bronzo's sele "hvis du ikke elsker mig mere så kig mig i øjnene og sig det" siger han og jeg burde jo egentlig kunne gøre det men af en eller anden grund slår min tunge knuder da jeg kigger ham ind i øjnene han smiler stille "jeg troede lige jeg havde mistet dig" smiler han jeg kigger lidt på Bronzo der har ligget sig på fortorvet "skal vi komme hjem Bronzo" smiler jeg han stiller sig hurtigt op og går over til mig jeg kan pludselig mærke at jeg stadig holder Jason i hånden jeg tager den til mig og kigger på ham han smiler jeg smiler skævt og går så tilbage sammen med Bronzo.
Næste dag
Jeg vågner af min alarm jeg slukker den irriteret og stiller mig op for at tage noget tøj på
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
så går jeg nedenunder og ser min mor der har lavet morgenboller jeg smiler til hende og tager en bolle smøre den og putter et stykke pålægschokolade for så at spise den og gå ud i gangen jeg tager min hjelm på og går ud af døren jeg kan se Jason over hos hans motorcykel jeg går over til garagen og åbner den for at se min baby jeg tager den ud og lukker garagen og sætte mig op på 'Lilac' som jeg har kaldt den og så køre afsted indtil Jason kommer op på siden af mig gud hvor er han irriterende. Jeg kigger på ham han kigger på mig og så køre jeg egentlig videre og da vi ankommer på parkeringspladsen kigger alle på os vi parkere foran pigerne som jeg har savnet fucker meget og drengene de kigger overrasket på os eller mest drengene jeg tror ikke pigerne kan genkende mig. Jeg hopper af Lilac og trækker hjelmen af alle pigerne måber og løber mod mig og så er der gruppekram på menuen. Da vi er færdige kigger jeg på drengene og så på Jason som kigger kækt på mig med et smil "smør det smørrede smil væk karl smart" siger jeg og giver ham en lammer "uhh har du trænet" spørger han "næ måske har jeg bare aldrig lagt krafter i" siger jeg han nikker "du er så anderledes med sort hår men det klæder dig" smiler Jennifer "ja hun har mere sort på sig" siger Jason jeg kigger på ham og forstår først nu hvad han mener jeg tager jakken af og blotter tatoveringen "oh my den er pæn" siger Aria "ja ik'" smiler jeg "nå skal vi komme ind" spørger Jason jeg nikker og går med dem ind eller forsøger ihvertfald men så kommer lyden af en motorcykel....