lights // o.d, 5sos.

Kapitel 3: One Year Ago.

*undskyld stave-fejl og andre ting. kan næsten ikke se noget.. tror jeg skal have briller omg! ej, syntes faktisk de er søde =] læs beskeden i bunden, for at få flere kapitler!*

//

Kapitel 3: One Year Ago.

Terrica's synsvinkel:

Jeg vågnede op, ved én helt følelsesløs arm. Jeg strakte min krop, men armen ville stadig ikke følge med. Jeg kiggede mig over skulderen, og der lå Will. Awee, han ser så fredfyldt ud.

Jeg lå og beundrede ham lit tid, før han brød tavsheden,

''Stirrer du altid på sovende folk?'' Hviskede han.

Hans øjne åbnede sig stille. ''Nogle gange, så gør jeg faktisk. Kan du leve med det?''

Et fnis spillede på hans læber. ''Yeah - det er faktisk ret kært.'' Jeg rullede øjne og lagde mig igen ned, men indtil ham, da det stadig var lidt køligt. ''Hvad er klokken?''

Jeg rakte ud efter min mobil, som lå lidt fra os. ''08:32.'' Jeg lagde den igen. ''Skal du nå noget?''

Han rystede på hovedet og lukkede igen sine øjne i. ''Ikke rigtigt. Jeg vil bare ligge i denne stilling for evigt.''

Jeg trak mig lidt, så jeg kunne se, at vi faktisk lå i ske. Akavet, men det var faktisk meget behageligt.

''Will?''

''Mmh,'' var det eneste han svarede

''Erm. Hvad tid går vi?'' Han trak på skuldrene, ''så snart du vil.''

Jeg nikkede. ''Kan du så vise vejen ud fra skoven, om ti minutters tid?''

Han nikkede. ''Selfølgelig.'' Jeg smilede som svar, og han lukkede igen øjnene i. ''Bare vi kan ligge som før igen.'' Jeg fnes og lagde mig tilbage.

Will minder mig om min fætter. Sød og charmerende. Jeg tror de ville kunne blive gode venner, men det kræver nok lige jeg ser Michael igen snart, for jeg har ikke set ham længe. Sidst jeg så ham, var da han var på besøg hos mig, for nok omkring et år siden. Jeg må snart ringe til ham; det er så længe siden.

~

Jeg kan stadig ikke nærke min arm, og det driver mig virkelig til vanvid!

''Tak, Will.'' Jeg smilte og han gengældte det hurtigt.

''Intet problem, kære,'' svarede han. ''Jeg fik enligt aldrig svar på hvorfor du var derinde? Du ved vel det er forbudt område.''

''Oh, når ja. Mine venner gav mig en eller ander udfordring om at jeg skulle gå ind i skoven, så jeg blev nødt til det, medmindre jeg ville løbe nøgenrundt på vejene.'' Han grinte lidt.

''Men pas på en anden gang, ingen ved hvad der kan ske i den skov.''

''Men hvorfor var du der så? Hvis du er klar over hvor farligt der kan være derinde?'' Spurgt jeg. Jeg ville nu også gerne ide hvorfor han var der.

''Th, farlig er mit mellem navn!'' Et smil sneg sig ind på mine læber. ''Udtales Nick.'' Jeg slap en latter.

''Will Nick Mitchell,'' gentog jeg. ''Det sødt.''

''Hvad med dig, hvad er dit fulde navn så?''

''Du griner bare,'' mumlede jeg og kiggede til siden, og mødte landevejens blik. Hvorfor tog vi også helt herud igår aftes, bare for at komme herhen.

''Hvorfor skulle jeg det? En køn pige, må da have et lige så kønt navn,'' smigrede han. Jeg rullede med øjnene og kiggede igen op i hans grønne øjne.

''Gordon. Terrica Gordon McDonald.'' Han tog min hånd og førte den op mod hans læber.

''Smukt navn, og ser du jeg griner?'' Han kyssede den en gang på knoerne, og kiggede ned i mike øjne igen.

''Nah, men jeg ved du lyver; du ville sikkert græde af grin, hvis ikke jeg var her.'' Han rystede på hovedet.

''Niksen, faktisk gør det mig sulten.''

_________________________

hiii! Vi/jeg/en af os, begynder på et nyt kapitel når det her har fået femten stemmer, og fem kommentarer, fra fem forskellige personer. Kan I gøre det for os? Det håber jeg, fordi vi går ikke igang med et nyt, før de krav er opfyldt. Sry hvis k synes det er ondt, men vi har brug for at vide, hvad I synes om den indtil videre.

- Sofie. xoxo