Emma's liv som 16

Matematik

Jonas og jeg finder et sted, hvor vi begge kan sidde ind sammen. Vores lærer kommer ind, og snakker om hvad han hedder, hvor gammel, hans familie og alt mulig mere, for at sige det hele ud, jeg sad og snakke med Jonas det meste  af timen.
"Det vildt kedeligt" siger jeg stille.
"Jaa er matematik ik altid det?" Siger han
"Nej ikke hver gang"
"Der er vi ikke enig"
"Whatever, men kender du nogen her"
"Hvad mener du med det?"
"Kender du nogen der går her?"
"Næææ det skulle jeg ikke mene, dig?"
"Ja min veninde Annika"
"Fedt"
"Vi skal mødes udenfor ad mit skab, efter matematik, vil du med?" Spørger jeg ham, lidt for høj.
"Kan du så være stille, kan du ikke se, at det er mig der snakke" siger vores lærer, som nok hedder Peter.
"Undskyld" siger jeg
Wow Jonas griner bare, det ville jeg nok os gøre. Hehe, men så siger han i mit øre.
"Det vil jeg gerne"

Timen slutter af med at vi får nogen bøger, og ja det er nok bare det, fordi vores lærer Peter, skulle snakke om hans liv.

"Hvad skete der inde i klassen?" Siger Jonas.
"Hvad mener du?" Spørger jeg.
"Dig og Peter" griner han.
"Det var bare, fordi at jeg kom til at sige det lidt for højt"
"Det vildt sjovt"
"Ja for dig, men måske ikke for mig" siger jeg på en grine måde. Imens vi går langsomt hen til mit skab.

Håber i kunne lide dette kap❤️🙂