Warrior | #varulv

| 1 |

Jeg vågnede op, med en underlig smerte i hovedet. Det var midt om natten, og fuldmånen lyste overvældende ind gennem mit vindue. Jeg skubbede dynen af mig, og rejste mig op i sengen for at bevæge mig over mod døren. Min blege hånd puffede døren åben og jeg løb ned af trappen. Den gamle trætrappe knirkede voldsomt meget i takt med mine skridt. Jeg havde brug for frisk luft. Mine små, bare fødder stod nu for foden af trappen. Mit ansigt så mod det flotte, gyldne håndtag der sad på den ældgamle hoveddør. Efter nogle lange sekunder, braste jeg ud af døren. Den kølige brise ramte mit ansigt, på trods af at det var en midsommernat. Jeg gik på flisestien imod den store metallåge - som jeg derefter også åbnede og gik igennem. Mit blik flyttede sig overvejende frem og tilbage imellem skoven på den anden side af engen, og den store tekst på lågen "Rødskovens Børnehjem". Trangen til at gå ind i skoven voksede indeni mig. Det var som et kald, men alligevel ikke - nærmere tvang. Jeg kastede et sidste blik på metallågen før jeg sprintede ud på engen. Jeg løb af alle mine bens kræfter. Jo tættere jeg kom på skoven, jo mindre blev hovedpinen. Pludselig følte jeg noget. En overrumplende følelse inde i mit hjerte. Jeg var ikke længere i kontrol over mine bevægelser. Som om to forskellige sjæle var skamfulde indehavere af min spinkle krop. Trangen var større end min sjæl, større end mig. Jeg kastede mig fremad, og pludselig ændrede alt sig. Jeg løb stadig på engen, men det var anderledes. Jeg kunne dufte alt, se alt og høre alt. Duften af uglernes evige nattejagt, synet af hver enkel lille bladlus på alle violerne omkring mig og lyden af den livlige bæk fjernt herfra.

Jeg nåede frem til skoven i min galop. Bækken var lige for fødderne af mig og jeg lod mit skarpe, blå blik falde til bækkens stille vand. Nede i bækken var en ulv, ikke mig. En elegant, hvid hunulv. Inderst inde vidste jeg det godt. Jeg havde altid vidst det. Ens familie bliver ikke bare skudt af en jæger, der måtte være en årsag - men det hele gav mening nu. Mine forældre var ligesom jeg - og hvis de var det, så var der også andre som mig derude, jeg måtte bare finde dem.