| 5 |

46 3 0
                                    

Jeg vågner op med en varme ved min ryg. Jeg vender mig om, for at møde Marcus' rare ulveansigt. Han er vågen, og ligger bare og stirrer på mig.
Mig: "Hvad?"
Griner jeg og skubber ham lidt væk.
Marcus: "Ikke noget.."
Siger han, gennemskuende jeg tror selvfølgelig ikke på ham.
Mig: "Jo, sig det så!"
Marcus: "Det er bare.. Jeg troede ikke at man ku' i sådan en ung alder.."
Han sukker.
Mig: "Ka' hvad?"
Jeg rynker på brynene.
Marcus: "Præge."
Mig: "Præge? Altså det der fra Twilight?"
Han rynker på næsen.
Mig: "Nej, okay. Hvad er det så du mener?"
Marcus: "Det er lidt ligesom forelskelse."
Mig: "Så du siger at jeg har præget på chokolade, det ka' vi godt blive enige o-"
Han afbryder mig.
Marcus: "Kun hanner kan præge. Det er lidt som kærlighed ved første blik, det er ikke noget der komme hen af vejen, det kommer med det samme."
Mig: "Nånå, hvem er den udkårne så?"
Der går lidt tid før han svarer.
Marcus: "Dig."
Jeg spærrer øjnene.
Mig: "Øh- jeg er- øh- smigret?"
Jeg smiler akavet til ham.
Marcus: "Undskyld Zira, jeg skulle nok have ventet med at sige det til dig-"
Mig: "Nejnej, det er okay. Jeg går bare lige en øh- tur?"
Marcus: "Åh. Okay."
Sukker han, som om det skuffer ham at jeg går en tur.

Jeg springer ud af grotten og lander stabilt på poterne. Rundt omkring er ulvene begyndt at stå op. Jeg strækker mig før jeg traver ud af indgangen. Udover alle de stinkende konsekvenser er næsen en god ting, jeg kan bruge den til at lugte hvilket territorium jeg er på. Efter at have løbet lidt, sætter jeg i en galop. Jeg ræser med mig selv, ned af en bakke og over en bæk. Over træstubbe og gennem blade farer jeg frem. Jeg stopper når jeg når til en mindre sø, omgivet af buske. Grunden til min pause er den hungrende tørst. Jeg sætter mig ned og begynder at drikke af det blanke vand i søen. Mit blå sind hviler på vandet, og jeg gaber. Fuglenes sang sniger sig ind i mine hvide ører, og for første gang i et stykke tid slapper jeg af. Det gjorde jeg i hvert fald, indtil jeg hørte en raslen i buskene. Nysgerrige jeg skal jo også lige tjekke hvad det er. Jeg rejser mig op og sniger mig fremad, kun for at blive taklet af et velkendt ansigt.
Marius: "Løb!"
I samme øjeblik lyder der et højt 'bang' fra et gevær.
???: "Pokkers!"
Lyder en ung pigestemme et stykke væk.

Jeg renser mig op, og følger efter Marius. Han sænker farten så jeg kan følge med. Skudene fortsætter stadigvæk.
Mig: "Hvad laver du på nordflokkens territorium?"
Spørger jeg ham, som vi løber igennem skoven.
Marius: "Er det seriøst det du tænker på når vi bliver jagtet gennem skovem af en vareulvejæger?"
Hans vejrtrækning er tung, han er ved at blive træt. Jeg lægger mærke til hans alt for tynde krop.
Mig: "Åbenbart, men seriøst?"
Marius: "Jeg var aldrig på nordflokkens territorium, du har været på sydflokkens i lang tid nu!"
Mig: "Så du har udspioneret mig? Hvad sker der for maven for resten?"
Marius: "Floklederen sagde det jo igår, vi har nærmest ikke noget at spise."
Mig: "Du svarede kun på et af mine spørgsmål."
Han sagde ikke noget det næste stykke tid, vi løb blot.
Mig: "Whatever, hvad skete der for det dræberblik der igår?"
Marius: "Flokken må jo ikke fatte nogen mistanke."
Mig: "Mistanke om hvad?"
Han stopper op.
Marius: "At jeg har præget på dig."
Jeg stopper op med det samme.
Mig: "HVAD?!"

Warrior | #varulvWhere stories live. Discover now