The Game

Min svaghed

(Stemningsmusik er med)

_________________
Velkommen tilbage Y/n.
Vi har holdt godt øje med dig, og desværre kan vi se, at du har brudt to af vores regler.
Derfor har vi sendt to af vores business mænd efter dig. Men bare rolig, hvis du kommer af dig selv vil ingen skade ske'. Hvad der angår Jimin, så vil vi også gerne have ham tilbage.
Husk på, vi holder altid øje med dig :)
________________

Mine hænder ryster, og mine øje er fyldt ned skræk. Jeg havde ikke forventet, at hvad jeg troede var et harmløst spil faktisk er ude på at slå mig ihjel. "Hvad skal vi gøre?" Min stemme lyder som en bundoptager, som er gået i hak. Intet virker realistisk længere.
"Nemt svar," svare Jimin kort og tager min computer. "De skal først forbi mig, før de få lov til at grumme et hår på dig!" Han holder stadig computeren og går over til mit vindue. Gardinet bliver trukket for og jeg drejer rundt på kontorstolen, for at se hvad han laver. Pludselig åbner han vinduet, og før jeg ved af det, har Jimin kastet min computeren ud af vinduet.

"Jimin, hvad fuck?!" Jeg løber hen til vinduet og læner mig en smule udover, hvor jeg får øje på min computer i tusind stumper, som ligger nu nede på fortovet. Blodet koger og rasende trækker jeg mig tilbage, hvor jeg stirrer på Jimin.
Han børster sine hænder af og strækker sin nakke, sådan den siger knæk på begge sider. "Arh... det føltes godt," stønner han.

I det øjeblik ønsker jeg, at jeg stadig havde den pind. Automatisk folder mine hænder sammen til en knytnæve og mine kinder bliver ildrøde.
"Hov, Y/n du har jo helt røde kinder." Jimin lader sin hænder glide ned fra sin nakke. Han ser bekymret ud og skal lige til at rakke ud efter mig, hvorefter jeg springer som en ballon. "Hvorfor er du så dum, at smide min computer ud af vinduet!? Er du overhovedet klar over, hvor lang tid det har taget for mig, at få råd til den!" Det er lige før der kommer røg ud af munden på mig.

"Aish... Y/n, hvorfor er du så sur hele tiden? Nu kan de ikke spore computeren og finde os." Jimin vender ryggen til mig og sætter sig nede på gulvet foran min seng. Han åbner en bog der ligger foran ham, og begynder derefter at bladre rundt i den. "Du virkede meget mere nede på jorden i dine dagdrømme." Jimin begår sin første fejl, man skal aldrig spørger hvorfor man er sur hele tiden.
"Undskyld mig, hvad sagde du lige?" Men før jeg når at komme hen til ham, med min knytnæve svingende i luften griner han af mig. Jimin lægger bogen fra sig og rejser sig op på benene.