The Game

"Hvordan?"

En urolig mumlen fra Jimin får jeg til at åbne mine øje langsomt op. Alt er sløret i starten, men det bliver bedre.
Da mit syn kommer frem og jeg ser klart, kigger jeg forvirret rundt. "Hvordan endte vi her?" Min hæse stemme fanger Jimins opmærksomhed, og han stopper med at mumle og sætter sig på min seng."Hvordan har du det, Y/n?" Jimin ser bekymret på mig og lægger hans hånd på min arm, sådan min krop bliver tiltrukket af varmen fra Jimin og sætter mig dermed tættere på ham.

Jeg fjerner mit blik fra hans hånd, der ligger på min arm og ser op på ham. Jimin ser forundret på mig og hviler sit hovede på hans hånd. Han starter med at smile til mig, hvorefter han ser seriøst på mig.

"Hvordan gjorde du?" Spørger han pludselig ud af det blå og forventer, at jeg ved hvad han snakker om. Jeg kigger undrende på ham og løfter mit ene øjenbryn. "Gjorde hvad?"
"Du måtte havde gjort et eller anden, fordi pludselig var jeg transporteret til et helt andet sted," "Jimin, jeg ved altså ikke hvad du snakker om. Det eneste som jeg gjorde var, at se en eller anden video der kom frem på min mobil.. og så ønskede jeg at.... at... du... Arh." Ordnede klister sig fast på min tunge, sådan det bliver umuligt for mig, at gøre min sætning færdig, fordi jeg kommer i tanke om, at jeg ønskede at Jimin skulle være hos mig.

Jimin løfter sit hovede fra sin hånd og ser intens på mig.

"Du så en video? Hvad for en video?" Spørger Jimin nysgerrigt. Jeg klemmer min øjne og ryster på hovedet. "Jeg husker det ikke så godt, og det er sikkert ikke vigtigt," "hvad så du?" Afbryder han mig, sådan han åbner mine øjne igen, da jeg kan høre hans utålmodige stemme.
"Jeg...jeg så dig og en anden fyr. Er det ikke en fra bandet? Jungkook ikke sandt?Jeg kan huske du introducerede mig for alle medlemmerne dengang du stadig var inde i spillet." Med det samme jeg får sagt det, rejser Jimin sig op og begynder at mumle igen, hvorefter han går frem og tilbage på værelset.

Jeg kan ikke forstå det eneste ord, hvad Jimin får mumlet. "Hvordan... måske mobilen... Hun downloadede Min online kærlighed.... ønsket!?" Pludselig stopper han brat op og stirre hen på mig, sådan jeg næsten bliver forskrækket.
Han kravlede nærmest tilbage i sengen uden at slippe en intense øjenkontakt. Det er lige før jeg kan mærke hans åndedrag på mig. "Y/n, fortæl mig hvad du ønskede og hvorfor." Det går ikke stærk med at få ordene ud af munden, men jeg forsøger at gøre mit bedste. "Business mændene fandt mig inde på skolen og begyndte at jagte mig. Jeg løb så langt jeg kunne, men det var aldrig nok til at de forsvandt. Men da business mændene var ved at indhente mig kom der en frem.
Mine tanker afbryder mig selv og får mig til at stoppe med at snakke, idet jeg kommer i tanke om, at ham som reddet mig sagde at jeg ikke måtte fortælle Jimin noget omkring ham.

"Hvad skete der så?!" Spørger Jimin utålmodigt. "Umm.. Umm.. Min mobil begyndte at skyde med et eller andet slags blåt lyn, som gjorde at business mændene forsvandt i et stykke tid." Jimin trækker sig tilbage og ser utroværdigt på mig med et løftet øjenbryn. "Din mobil skød med blåt lyn....?"
Derefter begyndte jeg at mærke rundt på mig selv, hvor jeg til sidst fandt det jeg ledte efter. "Jeg ved det lyder utroværdigt. Men så sig det, når jeg fortæller dig at jeg fik denne kniv fra mobilen også."
Jimin får med det samme et chokeret udtryk, idet jeg lægger kniven i hans hånd. "Jamen... den tilhøre lederen af spillet og han er den eneste som har en kniv, som kan ødelægge spillet. Men han er jo også en business mand, så hvordan i alverden har du fået kniven?"
Jeg trækker på skulderen, hvorefter Jimin ser op på mig med et kæmpe smil. "Det er også ligemeget, hvordan mobilen kunne give dig den... det vigtigste er, at nu har vi et våben der kan ødelægge spillet." Jimin lyder så glad og det er tydeligt at se, når han nærmest holder kniven som en baby. Men jeg dømmer ham ikke, fordi som min redningsmand fortalte mig, så er jeg ikke den første pige som det her er gået udover. Jeg kan nærmest ikke forstille mig, hvor skrækkeligt det må have været, at se flere piger blive trukket deres knuste hjerte ud og se hvordan business mændene ville spise det med et tilfreds smil.

Jeg ser ned på min mobil og derefter chokeret op på Jimin igen. "Jeg slettede aldrig Min online kæreste fra min mobil. Tror du det er derfor jeg kunne se dig?" Jimin kigger tilbage på mig. "Jeg troede, at det var slettede af sig selv efter jeg ødelagde din computer." Han klør sig undrende på hagen og sætter sig på sengekanten. Derefter bliver mine øjne drevet ned på mobilen, da jeg kommer i tanke om ham Jungkook fyren.
"Måske kan de andre fra BTS hjælpe os med at besejre spillet?" Der bliver tavs fra Jimin side, så jeg lægger beroligende min hånd på hans skulder. "Hvad synes du om den ide? Jeg ved at jeg ikke er den eneste pige som er blevet jagtet af business mændene, så måske, kan de andre medlemmer hjælpe." Får jeg sagt med et smil på læben. Men Jimin skubber min hånd væk og rejser sig fra sengen, hvorefter han slår hysterisk ud med armene. "Det er nok den dummeste ide jeg nogenside har hørt! Jeg nægter, at bringe business mændene hen til dem, derfor skal du også holde dig langt væk fra dem!"

Jeg bliver overrasket over Jimins pludselig reaktion. "Un...undskyld," "Aish, du forstår det bare ikke Y/
n!" Siger Jimin, idet mit smil forsvinder. En vrede bedres derefter, da han ikke har tilladelse til bestemme over mig! "Hør her!" Jeg stormer op af sengen og stopper op foran ham, hvor jeg peger truende på ham. Jimin holder vejrtrækningen inde og ser intens ned på mig.

{ Hej med dig.
Jeg ved godt, at det er længe siden der er blevet skrevet i denne bog. Det er der ikke nogle særlig grund til udover, at jeg trænger til at lave noget andet(skrive noget andet måske?). Bogen her er jeg usikker om den skal gøres færdig, da der ikke har været en stor interesse. Men tak fordi du giver dig tid til at læse mit kapitel. }