Always

34. Drenge problemer

Emmas POV

Det er næsten midnat. Jeg sidder i min vindueskarm, med en bog i skødet. Det er omkring halvanden time siden, at jeg besluttede mig for at læse, men jeg lukkede bogen i, lige så hurtigt som jeg åbnede den. Jeg kunne ikke koncentrere mig. Hver gang jeg læste en sætning, glemte jeg hvad der stod sekundet efter. Jeg læste den samme side tre gange, og nu, halvanden time senere, kan jeg stadig ikke huske et eneste ord der stod på den side.
Min hjerne kan ikke koncentrere sig om andet end Noah. Det er flere timer siden han gik, men det føles som flere dage. Jeg har den her irriterende trang til at se ham, men det var tydeligt at han hellere vil være et andet sted. Han troede, at grunden til at jeg opførte mig så mærkeligt i morges, var fordi, jeg var ked af det. Og jeg lod ham blive i troen. Jeg vil hellere have at han tror det, end det jeg i virkeligheden føler. Jalousi. Det har taget, fra siden han gik til nu, at indrømme det. I går, da jeg læste den besked fra Valerie, fik jeg den her trang til bare at låse Noah inde i et skab, og holde alle hunkønsvæsener på mindst 10 meters afstand. Og den trang har jeg stadig. Så jeg lod ham blive i troen. Hvis han vidste hvad jeg i virkeligheden føler, så er vores venskab allerede drejet ned af en vej, jeg helt sikkert ikke vil ned af. Men, det kan godt være, at jeg har indrømmet overfor mig selv, at jeg er jaloux, men længere har jeg ikke tænkt mig at tage den. Jeg har ikke tænkt mig at indrømme det, jeg ved vil ændre så meget. For hvis jeg gør det, så er der helt sikkert ingen vej tilbage.

Lige præcis da klokken slår 12, ringer min telefon, og reder mig for mine egne tænker. Det er Olivia. Hun plejer normalt ikke at ringe så sent, så det må være vigtig.
"Glædelig jul" hilser jeg med en falsk entusiasme, da jeg tager den. Jeg er ikke bange for, at vække nogen af de andre. Min far og Maddy sover i den anden ende af huset, og min mor og Bruce sover nedenunder, så der er ingen sandsynlighed for, at de kan høre mig.
"I lige måde" sukker hun. Der er helt klart noget galt. Julen er Livs ynglings højtid, og siden december startede, har hun været et stort smil.
"Hvad sker der" spørger jeg bekymret. "Det er Oliver" åh nej...
"Jeg øhh... jeg tror han har været sammen med en anden igen"
"Hvad" svarer jeg chokeret. Jeg troede, at jeg gjorde det klart for han sidst, og han ikke skal være sammen med andre.
"Hvorfor tror du det?"
"Altså, vi har hængt den del ud i ferien, og jeg troede, at han måske var ved at få de samme følelser for mig, som jeg har for ham. Men så, her tidligere, ringede jeg til ham for at spørge, om han ville med til den her dumme fest. Men da han tog telefonen, kunne jeg høre den her pigestemme i baggrunden. Hun blev ved med at kalde på ham, og det eneste han kunne koncentrere sig om, var at svare hende. Han hørte ikke engang efter hvad jeg sagde til han, så jeg lagde på" hun tager en dyb indånding.
"Er du sikker på, at det ikke bare var hans 5-årige kusine eller noget? Yngre kusiner plejer normalt at opføre sig sådan" spørger jeg.
"Ja jeg er helt sikker. Hendes stemme lød ikke som en 5-åriges" siger hun trist.
"Hvorfor?" Hendes stemme begynder at ryste."Hvorfor skulle jeg også falde for ham?" Hun prøver at holde hulkene tilbage. "Du advarede mig, men jeg hørte ikke efter. Hvordan kan jeg være så dum?" Et hulk forlader hendes mund, og mit hjerte bløder for hende.
"Jeg vidste, at jeg ikke var til løs sex. Jeg er den største fan af fast forhold-klubben, og alligevel gik jeg med til det her. Jeg er så dum"
"Du er ikke dum, okay. Det må du aldrig tro. Du er en af de klogeste personer jeg kender,-" og det er sandt. Man kan ikke se det på hende, men Olivia er fandens klog. "Men nogen gange er fristelsen større end fornuften. Det eneste du kan gøre er, at lære af det" jeg taler lige så meget til mig selv, som til hende.
"Hvordan har jeg fået sådan en klog bedste ven?" Spørger hun med et smil i stemmen.
"Jeg gik ind på eBay, og bestilte en ekstra stor pakke klogskab, lige så snart jeg kunne finde ud af at bruge en computer" fortæller jeg hende meget seriøst. Et grin undslipper hende.
"Er der mulighed for, at du også kan bestille en til mig?"
"Beklager, men man kan ikke bestille den pakke til folk, der allerede er så kloge" hun fnyser. "Jeg føler mig ikke speciel klog lige nu"
"Det er ham der ikke er særlig klog. Hvis han hellere vil være sammen med en anden, og miste den sejeste, mest stædige pige nogensinde, så er det helt klart ham, der mangler hjerneceller"
"Tak, du er virkelig verdens bedste veninde" siger hun taknemligt.
"Tja, jeg prøver da" griner jeg.
"Så hvordan er din dag ellers gået?" spørger hun.
"Lige så dårlig som din" sukker jeg.
"Spyt ud" befaler hun. Jeg havde entenlig ikke tænkt mig at fortælle noget, men nu, efter det hun lige har fortalt mig, føler jeg, at hun fortjener at få det af vide.
"Jeg var sammen med Noah tidligere i dag. Han havde brug for min hjælp til noget i går, og endte med at sove her. Men så, her i morges, fandt jeg ud af, at han havde en aftale med en anden pige i aften. Han havde så travlt med at komme ud af døren, da han vågnede. Jeg ved godt, at det ikke burde irritere mig, men det gør det, og jeg-" jeg holder inde, for hvis jeg siger mere gennemskuer Liv mig. Der er en lang pause, før hun siger noget. Og den pause fortæller mig, at hun helt sikkert har gennemskuet mig.
"Emma?" Endnu en lang pause. "Er du vild med Grayson?" Fandens os...
"Nej jeg... jeg er ikke... jeg... arghh jeg ved det ikke, okay" siger jeg frustreret.
"...men du er jaloux på hende pigen?" Jeg sukker. "Ja, jeg er jaloux på hende pigen. Og jeg hader mig selv for det. Liv, Noah er min bedste ven. Jeg kan ikke være vild med ham, det kan jeg bare ikke"
"Ved du hvad, jeg tror det er tid til en pige hyggeaften. Ingen snak om drenge. Bare dig og mig, en masse film, og en bøtte is. Så, hvad siger du? Vil du komme over i morgen, så vi kan spise os fede i vores egen elendighed?" Og det her er så hvorfor Olivia er min bedste ven. Hun er altid klar til at hjælpe andre, også selvom hun selv har det elendigt.
"Jeg er på"
"Fedt, og forresten, vores studietur er i næste måned, så vi skal til at vælge roommates. Det er tomands værelser, og Maggie og Ellie deler allerede et værelse. Så, jeg tvinger dig til at være min roommate"
Jeg griner.
"Det er helt fint med mig"

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
HELLO FOLKS

Jeg har et meget vigtig spørgsmål: så jeg er i gang med at forberede min næste bog, men jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg skal skrive den. Kan i godt lide når man hører fra begges synsvinkel(ligesom man gør i denne bog), eller fortrækker i kun at man kun hører fra én synsvinkel? Gav det mening?

Knus
24/7-19