Always

11. Bowlig på laveste plan

Emma's P.O.V.

"Du holder den jo helt forkert!" jeg skuler over mod Liv. Det er tredje gang hun retter på mig, inden for de sidste 10 minutter. Men altså hallo, det er ligesom 3 år siden jeg sidst har bowlet, så man kan vel ikke sige noget til, at jeg har glemt hvordan man holder kuglen rigtigt vel!?

Hun sukker, rejser sig op, og går hen til mig.
"Så lad mig se dig lave en strike"
"Fint" svare jeg lidt småfornærmet.

Jeg tager en dyb indånding, og kaster nærmest kuglen afsted. Der går ikke engang 3 sekunder før den ligger ude i sidesporet. Jeg sukker, men jeg vender mig ikke om, for jeg ved at Liv står med det der 'hvad-sagde-jeg' blik.

Lige nu er jeg virkelig glad for at drengene ikke er kommet endnu, for det her ville seriøst have været pineligt.
"Okay" siger jeg opgivende "Så vis mig hvordan jeg gør"
Jeg kan høre Maggie og Ellie grine i baggrunden, og det får mig virkelig til at spekulere over hvorfor jeg tog med...

10 minutter senere har jeg nu lært at kaste kuglen rigtigt, men drengene er stadig ikke kommet. Det er bare så typisk drenge at komme for sent. De kan bare ikke finde ud af at komme ud at døren til tiden. Selvom jeg kunne holde denne mentale diskussion kørende hele dagen, afbryder et kæmpe tryk på min blære den. Jeg meddeler pigerne at jeg lige skal besøge det lille hus, og smutter så hen for at finde det.

Rummet dufter af lavendel. Væggene er malet lilla, dekoreret med 4 guldspejle. Jeg stiller mig foran et af dem, og kigger intenst på mig selv. Det er stadig helt ufatteligt, hvor meget der har ændret sig på bare en måned. Da jeg først ankom, ville jeg havde gjort alt for at kunne tage tilbage til Danmark igen, men nu? Nu kan jeg slet ikke få mig selv til at tænke på at tage tilbage. England er og vil for altid være mit hjem.

I samme øjeblik jeg går ud af døren, kommer nogle andre ind i den anden ende af bowlingsalen, og næææææh ser man det! De besluttede sig endelig for at komme. Jeg går med raske skridt overmod dem. Lige før jeg når dem, for Noah øje på mig, og sender mig et smil.
"Sad i fast i trafik eller noget, for i er 45 minutter for sent på den?" Spørger jeg spydigt.
"Rolig nu tiger" begynder Logan "vi blev nødt til at køre forbi In and Out fordi nogen...!" han kigger over på Oliver, der har blikket rettet mod gulvet. "Var så sultende at de bare ikke kunne vente til vi nåede frem"

Jeg sukker bare, og vender mig om for at gå.
"Kommer i? Vi har lejet banen 1 time mere"

***

En halv time inde i spillet, ligger jeg på en klar sidste plads. Normalt er jeg total konkurrence menneske, men ærlig, så gav jeg op på det her spil i samme øjeblik jeg trådte ind i salen. Miles har flere gange prøvet at forklare mig hvordan man gør, men lige meget hvor meget jeg prøver, vil den kugle bare ikke blive på midten af banen!

Det er først nu jeg sådan rigtigt er begyndt at lære Miles at kende. For at være ærlig, så lagde jeg overhovedet ikke mærke til ham, den dag med cardiganen, eller i hvert fald ikke indtil der var nogen der spurgte ham noget. Jeg har observeret at Miles er den stille i gruppen, men lige så snart der er noget han går op i, holder han sig ikke tilbage. Det gælder forresten også de andre i hans slæng!

"Jeg har brug for en pause" meddeler jeg "Jeg går op og henter noget at drikke. Er der nogen der skal have noget med?"

Bare et lille tip.
Spørg aldrig om der er nogen, der skal have noget med, for i samme øjeblik ordene er ude af min mund, står jeg ligepludselig med en masse bestillinger i hånden. Jeg sender dem det bedste smil jeg kan mønstre i dette øjeblik, og går så op mod baren.

"Hej, jeg skal have 3 Colaer, 1 Fanta, 2 Sprite og 2 vand, tak" siger jeg venligt til manden bag baren.
Han sender mig et skævt smil, og svare "Kommer lige straks"
Han begynder at hælde drikkevarerne op. Måske ser jeg syner, men jeg syntes at han bliver ved med at give mig elevatorblikket!?
"Såe, er du her alene eller?" Tror han seriøst, at jeg lige har bestilt 8 drinks til mig selv!?
"Nej, jeg er her med nogle venner" svare jeg ham høfligt.
Han nikker eftertænksomt.
"Har du lyst til at lave senere? Jeg får fri her om 10 minutter?" Han bruger den der flirtende undertone, som alle drenge tror, tænder piger, men i virkeligheden slukker den bare enhver gnist der nu skulle være.

"Nej, det kan jeg desværre ikke"

"Kom nu, jeg lover jeg ikke gør noget" han prøver med det sexet smil, men som jeg sagde før, slukker der bare gnisten.

"Beklage"

"Kom nu!" Hans tone er blevet hård, og jeg begynder af føle mig utilpas. Han tager hånden frem, som om han skal til at tage fat i mig, og jeg træder et par skridt tilbage. Først da lægger jeg mærke til den skygge der står i den anden ende af baren. Personen kommer hurtigt herhen, og lægger armen rundt om mig.

"Hvaaee babe, hvorfor tar' det så lang tid?"

"Øhhhh..." jeg kigger op på min redningsmand, og der står Logan.

"Øhh, det ved jeg ikke" svare jeg, og kigger over på bartenderen. Han står med et noget overrasket udtryk, med et glimt af frygt. Logan må sende han et, mange år trænet, dræberblik.
Logan betale for vores drinks, og så følges vi tilbage til de andre.

"Tak fordi du reddede mig" hvisker jeg taknemligt til Logan.
"Sku' det være en anden gang" svare han med et smil på læben.

Jeg havde aldrig troet at Logan var en superhelt i forklædning. Okay måske lidt en overdrivelse, men i forstår hvad jeg mener.
Måske er Logan ikke den, jeg troede han var.
Misforstå mig ikke, han elsker stadig opmærksomhed og piger. Ogggggg er stadig meget selvglad, men nu kan jeg også tilføje til listen, at han er en gentleman. Altså kun når han gider at være det.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
HELLO
Her er endnu et kapitel, og et langt et som lovet❤️
Skriv hvis der er noget jeg kan forbedre😊

Knus
2/9-18

PS. VIGTIGT!!!!
Jeg skal på studietur, ikke i næste uge men ugen efter, så vil i helst have at der kommer et langt kapitel i næste uge, eller 2 korte de næste to uger?
😝😊😆😁❤️