Bleed

2. Skulle det være nogen trøst

Mit hovede var stadig ør efter i lørdags da jeg kom i problemer med den liderlige mand.
Heldigvis var det tirsdag idag og jeg havde fri. Jeg arbejdede normalt om torsdagen, fredagen, lørdagen og søndagen. Fire dage i træk, hvor jeg så havde fri tre dage i træk. Igår brugte jeg min dag på at sove. En af mine veninder havde ringet og spurgt om hun måtte komme forbi da hun havde hørt om min episode, ikke om det seksuelle med mig og manden i et herretoilet, men at jeg var kommet til skade med mit hovede og næse, hun havde sikkert hørt det fra andre som var på diskoteket den aften. Jeg ønskede ikke nogen besøg igår men jeg lovede hende at hun måtte komme idag selvom jeg ærligt ikke magtede det, men hvad helvede.

Min chef hoppede i hvert fald på den sagde jeg sagde at jeg blev overfaldet da jeg ville gøre rent på herretoilettet, normalt gjorde vi først rent efter vi var lukket men jeg bildte min chef ind at jeg havde fået at vide at nogen havde brækket sig ud over hele et toilet i herretoilettet og jeg så ville tage mig af det.
Jeg beskrev til min chef at det hele gik få hurtigt at jeg ikke nåede at se min overfaldsmand, jeg blev kørt til skadestuen og fik selvfølgelig fri for resten af aftenen. Min chef sagde også at jeg kunne holde fri søndag for at komme i bedring, men jeg insisterede på at komme da jeg havde brug for pengene, nogle gange følte jeg at penge var vigtigere end mit helbred, men jeg skulle jo nok komme mig og jeg jo havde hele søndagen indtil klokken syv at sove og komme mig i. Men jeg måtte da indrømme at det var en forfærdelig arbejdsdag for mig, men chefen sagde at jeg skulle tage den med ro, men der skete heldigvis ikke så meget, der kom ingen konflikter eller ballade.

Min bedste veninde Ellen havde skrevet en besked til mig at hun var på vej. Det var hen over eftermiddagen og jeg havde sovet hele dagen, det var svært for at komme op fra sengen og jeg tog det mest afslappet tøj på jeg kunne. Afslappende søndags bukser og en stor grå t-shirt. Mit hår havde jeg sat i en afslappende hestehale, jeg havde fået noget forbinding rundt om mit ansigt på grund af skaden bag mit hovede, så jeg så ikke just særlig vaks ud, jeg havde heller ikke været udenfor siden eller spist særlig meget.

Det dunkede i mit hovede hver gang jeg tog et skridt, jeg skyndte mig ud til køkkenet hvor jeg satte mig ned og hvilede mig indtil Ellen dukkede op.

Ti minutter senere blev der banket på døren, jeg sukkede voldsomt og råbte. "Kom ind!" Det gjorde også ondt når jeg snakkede for højt eller for meget, så jeg stønnede af smerte.
Døren blev roligt åbnet og en slank høj kvinde trådte ind. "Hey Alicia! hvordan har du det?" Ellen havde altid sådan en skinger kærlig tone i stemmen og lige idag magtede jeg det ikke.
"Af helvedes til!"
"Det vidste jeg du ville sige, skal jeg lave noget til dig?" Spurgte hun da hun kom ind i køkkenet. "Te." Svarede jeg blot svagt og Ellen nikkede. Hun studerede mit forbinding og jeg lignede en der var træt af verdenen, men hvornår var jeg ikke det. "Hvornår må du så få den forbinding af?" Spurgte hun imens hun lavede teen.
"Jeg skal til lægen imorgen formiddag og få det tjekket." Svarede jeg træt.
"Skal jeg gå med dig?" "Hvis du ønsker." Svarede jeg.

Efter Ellen havde fået lavet teen og serveret det til mig, satte hun sig ned foran mig og betragtede mig medfølende. Jeg lod teen køle en smule ned da jeg ikke kunne drikke en alt for varm te, det brændte blot på min tunge.
"Sikke en idiot var! og du kunne sletter ikke beskrive ham?"
"Niks... det hele skete alt for hurtigt."
"Nå, men hvis det skal være nogen trøst for dig, så har jeg taget noget med som du elsker!" Ellen roede rundt i hendes store taske og tog en stor bøtte is frem, det var chokolade is med chokolade stykker i, min ynglings.
"Du ved bare hvordan du kan redde min dag." Sagde jeg med et blidt smil og tog imod isen.
"Alt for dig min kære, du fortjener det."
"Jamen så hent to skeer fra skuffen, så deler vi den."
"Som altid!" Svarede Ellen lykkeligt.

Ellen var altid en glad og positiv person med høj latter og glæde. Hun kunne altid finde humøret i en anden person og vidste lige hvad alle manglede når de var i dårligt humør, det var det jeg elskede ved hende.
Hun var et hovede højere end jeg, hun gik altid med kjole, hun havde noget langt krøllet brunt hår og grønne øjne, hun var en smuk og tiltrækkende kvinde, men single ligesom jeg, hun boede også i et toværelses lejlighed i en anden bygning et kvarter herfra med sin kat.