4. Alkoholisme og vold

153 3 0
                                    

Mandag eftermiddag havde jeg fået besøg af min veninde Ellen.
Hun insisterede på at komme da hun ville høre hvordan det gik mig og så skulle vi sikkert også tale videre om den der tur til et sted hvor der var masser af mænd. Hun havde også noget andet at fortælle mig, noget hun ville fortælle personligt og jeg ville også nævne den mystiske rødhårede som jeg stødte ind på i fredags. Lørdag og søndag hvor jeg arbejdede kiggede jeg efter ham, men havde ikke stødt på ham.
Han festede nok ikke hver aften, men Ellen mente at jeg skulle have en mand jeg kunne holde fast i, hun kendte godt til min betaling for sex på mit arbejde og mente ikke at jeg kunne blive ved med det.
Men den rødhårede var interesant for mig, selvom jeg overhovedet ikke kendte ham, ikke engang hans navn.

"Jeg mødte din mor igår formiddags... men jeg vidste du skulle arbejde, så derfor valgte jeg at komme idag." Sagde Ellen da hun var dukket op og havde sat sig ned. Hun havde taget sin kat med som rendte rundt over det hele og mjavede.
Jeg havde lavet to kopper te og serverede den ene til hende.
"Jaså... skete der noget?" Spurgte jeg hende, da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle sige til det.
"Nææ, hun spurgte efter dig... hun ville vide hvordan det gik dig."
"Hvad svarede du så?" Spurgte jeg.
"At det gik fint, det gør det vel, ikke?"
Jeg nikkede blot hvor jeg pustede til min te, Ellen gjorde det samme.

Jeg kunne ikke rigtigt sige at jeg havde de bedste forældre, eller var stolte af dem. Da jeg var blevet ti år, blev jeg taget fra dem og gudskelov for det. Jeg blev sendt på et børnehjem og da jeg var seksten år, stak jeg af. Jeg sørgede for at skaffe mig et job, så jeg kunne have mit eget sted at bo, og efter en måned lykkedes det mig så at få jobbet ved diskoteket så jeg kunne spare op til et hjem.
Dengang boede jeg hos Ellen's forældre, Ellen var kun tyve år gammel der og sparede selv op til sit eget hjem.
Jeg holdte mig faktisk gemt der, så politiet og plejehjemmet ikke kunne finde mig.
Ellen's mor mente at jeg ikke kunne gemme mig hos dem forevigt, så ville de jo stå for ansvar hvis politiet fandt mig der, da jeg jo var under atten.
Men jeg lovede dem at jeg hurtigt ville spare op til en lejlighed for mig selv, og det tog mig cirka et halvt år og så havde jeg mit eget sted.
Det var det sted jeg boede i nu. Jeg kunne sagtens have fundet mig et et værelses, det ville have gået hurtigere med opsparing, men alt gik jo fint, politiet fandt mig ikke og da jeg blev atten, viste jeg mig selv hos politiet og fortalte dem at jeg var okay og i live, at jeg havde et arbejde og mit eget sted at bo.

Mine forældre burde sletter ikke have haft tilladelse til at opdrage mig. Min mor var alkoholiker og havde altid været det så vidt jeg husker det. Det var ikke så slemt i starten og jeg huskede at hun elskede mig, men min far var altid en mand med en voldsom temperament. Jeg vidste ikke hvorfor og ville nok aldrig finde ud af det. Men dengang forstod jeg det ikke men det gjorde jeg jo nu, men far nød at pine andre, at gøre andre fortræd, han slog kun mig hvis jeg var ulydig eller fræk og det gjorde jeg alt for at undgå, jeg havde altid været bange for min egen far og min mor var tit fuld og tænkte ikke. Jeg huskede at han tit slog hende... de skændes tit ved at råbe og skrige af hinanden, jeg lyttede skræmt til alt hvad de sagde fra mit værelse ved min dør, jeg hørte ham give hende klask og jeg hørte hende stønne af smerte.

De havde deres problemer og det forstod jeg ikke dengang. Enten var min far bare en psykopat, eller var han bare træt af at min mor drak hele tiden, men det kunne da vel også håndteres på andre måder end vold.
Efter de skændtes, skyndte jeg mig altid hen til min seng og lod som om jeg sov da jeg hørte fodtrin traske hurtigt imod mit værelse. Enten var det min far eller mor som så til mig, men for det meste min far, for jeg huskede hans voldsomme mørke støn og vejrtrækning imens han stod og betragtede mig og jeg lå under min dyne helt stille og ventede på at han gik igen, min mor... hun græd blot altid nedenunder.
Da jeg så blev ti år, havde naboer været mistænkte, hørt for meget af deres spektakel og kontaktet politiet som havde anholdt min far og smidt ham i fængsel og min mor blev sendt til et sted hvor de kunne hjælpe hende med hendes drukproblemer, og jeg kom jo på børnehjemmet hvor jeg heller ikke følte mig tilpas, men det var jo bedre end mine forældre.

BleedDonde viven las historias. Descúbrelo ahora