I wanna save ya.

Det går ik'

Da vi havde spist færdig fulgte Niall og Louis os hjem, på vejen hjem snakkede vi stadig om tæt mellem himmel og jord, det var skide hyggeligt, vi kom ind på hvordan Sophia og jeg mødte hinanden, om vores familier og hvad vi ellers skulle lave efter vi var færdige med 3.G og om deres turné og hvordan vi blev fan af dem, det var en god snak, men da vi ramte min og Sophia's lejlighed skulle vi til at sige farvel, insisterede de på at de ville følge os de 5 meter der nu var hen til døren, så da vi kom hen til døren sagde Louis at vi da lige skulle have hans nummer så vi kunne holde kontakten, så vi fik hans nummer og han fik vores. Det var helt syrealistisk at vi stod med dem.

Louis sagde farvel og satte sig hen i bilen, og Niall spurgte så om vi ikke lige kunne snakke, under 4 øjne, så jeg sagde til Caroline at jeg kom lige om lidt og at hun bare kunne gå ind, hun løb dog lige hen og gav Louis et sidste kram, han skulle flyve videre i morgen, meget tidligt, og så kom hun og gav Niall et sidste farvelkram, vi havde også lige fået at vide at han også skulle flyve er i nat, stedet for søndag. Da Caroline var gået ind gik mig og Niall hen til en bænk der stod lige ved siden af vores bygningsblok, der tog han mine hænder, kiggede på mig og sagde "Lea, jeg vil ikke have det her skal stoppe, jeg vil gerne blive ved med det her, også selvom jeg tager videre ud i verden på tourné" jeg kiggede bare ned i jorden, da jeg inderstinde godt vidste at jeg måtte "glemme" ham, så godt som jeg nu kunne, jeg vidste jo godt at jeg ikke kunne glemme ham helt, han har været min helt store kærlighed i 10 år... Jeg kiggede op på Niall med mine øjne fyldt med tåre og sagde, "Niall, det kommer ikke til at gå." mere nåede jeg ikke at sige før jeg brød ud i gråd og tog mine hænder til mig selv for at gemme mit tåre fyldte ansigt. Efter noget tid fjernede jeg mine hænder og så at Niall sad og kiggede ned i jorden, jeg tørrede mine hænder fri fra tåre, så tog jeg hans hænder og kørte videre på det jeg ville sige før jeg begyndte at græde. "Vi ved jo begge det ikke kan gå, jeg er en normal pige fra grå, kolde og kedelige Danmark, og du er en verdenskendt popstjerne, jeg er ked af det Niall, men du bliver nød til at glemme mig så godt du nu kan, jeg ved det er svært, og ja vi har haft nogle hyggelige dage, og jeg har nydt at være i dit selvskab, men jeg kan ikke holde til ikke at kunne være sammen med dig, eller snakke med dig, der kommer jo også til at være tidsforskel, så vi vil aldrig kunne ramme hinanden på samme tid af døgnet, når du er færdig med en koncert, så er jeg i skole, og når jeg er færdig i skole er du ved at skulle gå på scenen, kan du ikke godt selv se det? det går ik'" Niall kiggede på mig med helt våde øjne, han nikkede bare, jeg gav ham et kram og hviskede sorry da jeg godt kunne mærke det gjorde ondt på ham, det gjorde det også på mig, mere end ondt endda, det knuste mig helt, jeg havde endelig fået chancen for at være sammen med mit crash gennem 8 år, at jeg så bare ødelægger chancen helt, er jeg dum eller sådan noget..

Vi krammede farvel og jeg gav ham et sidste kys på kinden inden han gik ind i bilen til Louis og inden jeg gik op i lejligheden til Caroline. Da jeg kom op sad Caroline i vores sofa og spurgte hvad der var sket, jeg rystede bare på hoved og gik ind på mit værelse, satte mig ned foran mit spejl og besluttede mig for at tage min makeup af, den var alligevel ikke noget værd, min mascara var rendt ned at mine kinder efter at jeg havde grædt, så jeg tog min makeup af, fandt noget nattøj, men det var dsv ikke det eneste jeg fandt i mit skab, fandt også Niall's hoodie, så jeg skrev en besked til ham

Til: Niall

Fra: Lea

Hey, jeg har stadig din hoodie. xx

jeg fik bare en besked tilbage...

Til: Lea

Fra: Niall

Bare behold den, den klær dig mere end mig :(

Jeg kunne ikke klare at se ham ked af det. imens jeg børstede mine tænder og tog nattøj på kunne jeg høre min telefon ringe to gange og at der tikkede en besked ind, da jeg havde taget nattøj på og var færdig med at børste tænder gik jeg ind for at se hvem det var.. Det var Niall, han havde skrevet om jeg ikke lige kunne ringe. jeg valgte at ignorerer ham og bare gå i seng, da jeg skulle skrive 5 sider biologi i morgen, og klokken var allerede mange. Jeg nåede kun lige at døse lidt hen før min telefon ringede, jeg kunne se det var Louis, men jeg valgte bare at ligge på, det kunne jo godt være det var Niall der prøvede at få fat i mig fra Louis' telefon. Men der gik ikke lang tid før jeg fik en sms fra Louis hvor der stod om jeg ikke lige kunne ringe og at det var Louis der prøvede at få fat i mig.

Jeg ringede tilbage til Louis og jeg kunne bare høre en let snøften i baggrunden, jeg ved bare det var Niall, han var ret ked af det da vi sagde farvel, Louis ville høre hvad der skete fordi Niall var så ked af det, jeg forklarede bare Louis at det ikke ville komme til at gå mellem Niall og jeg, og ja bare alt det jeg havde sagt til Niall. Louis svarede bare "Jamen Lea, Niall er synderknust, jeg har aldrig set ham så ked af det før, jeg har trods alt kendt ham i 10 år, han har aldrig været så glad for en pige før, som han er med dig, inde i gruppen vi har med Liam og Harry, der har han ikke skrevet end andet om dig siden han stødte på dig inde i København by"

Efter jeg havde snakket med Louis i godt 30 minutter ville jeg langt omlægge gå i seng, jeg tog mig selv i at finde Niall's hoodie frem og ligge med den i nat, den duftede af hans parfume. Den nat faldt jeg først i søvn kl 2 om natten, alle tankerne kørte rundt oppe i hoved på mig, om det nu var det rigtige valg at droppe kontakten til Niall, eller om jeg skulle have fortsat med at ses med ham, jeg faldt i søvn med minderne fra koncerten, og det Niall sagde foran alle hans fans, at han havde mødt en fantastisk pige her i Danmark, og at han sang Black and White direkte til mig. Da mine øjne faldt i trillede der en tåre ned på min kind.