Hey!

285 8 0
                                    

Hej allesammen! Ville bare lige undskylde for stave fejl , i de andre kapitler , og fremover, det er ikke lige altid jeg får læst det ordentligt igennem:-) PS. Undskyld der er gået så lang tid før jeg udgav kapitel 3
God dag!
Knus Hannah
Her kommer kapitlet.

Kapitel 3
"-Han står og snakker med en mand i mørkt tøj. De snakker et sprog jeg ikke forstår. Ryan går over mod manden og råber noget til ham . Han læner sig tilbage og kigger stift på manden. Manden tager hånden op og stikker Ryan en lussing , så han går i gulvet"
Med et vågner jeg. Jeg sætter mig op. Jeg er svimmel , mit hovede dunker. Jeg ligger på vores lille brune lædersofa, i stuen. Med et vælter alle de seneste begivenheder ind på mig. Hvorfor havde Ryan angrebet mig? Med et kommer mor ind. " åh Isabella! Endelig er du vågen. Er du okay , hvad skete dig , du kom bare lige pludselig galopperende på Sam , og så faldt du af? Du er ikke faldet af Sam før . Hvad skete der og hvad har du lavet med dit hovede , det er noget af en flænge du har fået!! " siger hun hysterisk " Mor jeg er okay , der skete ikke noget, Sam snublede bare , og jeg var ikke forberedt på det så jeg faldt af " siger jeg roligt. Det var den mest logiske løgn jeg kunne finde på. Hun måtte ikke vide noget om , mit træ, kasteknive eller Ryan. Hun kigger på mig, og jeg kan se hun ikke tror på mig , men hun orkede ikke at diskutere. Jeg rejser mig stille og går over til vinduet , og kigger ud på skoven, og folden, Sam står der ude og gumler græs. Han så ikke ud til at være skadet eller noget, så det var jo godt. Jeg går med langsomme skridt over mod trappen. Mit hovede dunker stadig , men det er ikke lige så galt., som før. Jeg går op ad trappen og ind på mit værelse. Jeg kigger mig i spejlet , og ser en pige jeg ikke kan kende. Jeg var bleg , mit sorte hår var klistret til mit ansigt og jeg havde store sorte rande under øjnene og mit tøj var mudret og hullet flere steder. Jeg trækker stille trøjen over hovedet, og kigger på min krop, den var fyldt med blå mærker. Jeg trækker hurtigt i nattøj, som egentlig kun består af et par en stor sort T-shirt med teksten " I'm very tired, and i need to sleep"
Jeg ligger mig fladt på sengen, og i løbet af få minutter er jeg faldet i søvn.

Jeg vågner , ved at jeg mærker en let brise mod mit ansigt. Jeg åbner stille øjnene. Vinduet stod åbent. Havde det gjort det da jeg lagde mig til at sove? Nej absolut ikke. Jeg rejser mig hurtigt op, der havde været nogen herinde. Jeg rejser mig op og kigger rundt. Intet er ændret. Jeg åbner døren og råber ned til mor " Mor har du været heroppe og åbne mit vindue?! "
" nej skat. Er der da noget galt ? " svare hun bekymret. " nej det er ligemeget" svare jeg og lukker døren. Jeg kigger mig hurtigt i spejlet. Der hang en gul seddel på spejlet, med teksten " mød mig på fredag ved midnat, i lysningen. Jeg forklare det hele.
- Ryan "
Hvad ville han?? .....
Der var kun en måde at finde ud af det på.... Jeg måtte komme.

Hej! Undskyld det korte kapitel , men jeg håber i vil læse med på næste kapitel:-) Knus Hannah

A dangerous lifeWhere stories live. Discover now