A dangerous life

Kapitel 4

Hej mennesker her er kapitel 4
Jeg håber i kan lide det!
Kh Hannah

Det var fredag. Mor var gået i seng , Og jeg ventede bare på at klokken blev 00.00. Jeg var forberedt på alt. Jeg havde mine kasteknive i ligningen på de sorte jeans jeg havde på, og et langt solidt reb over skulderen, I nødsituationer. Min hvide T-shirt sad lidt for stramt. Normalt ville jeg ikke have valgt en hvid t-shirt i tilfæde af at jeg skulle komme til at bløde. Men der var ikke flere rene. Jeg tager mir ur op og kigger, klokken er 23.30. Jeg tager min mat grønne jakke på, det var begyndt at blive koldt udenfor .
Jeg kunne ikke risikere at få nedenunder, trappen ville knirke for meget, og mor ville vågne. Jeg går stille hen til vinduet, gulvet knirker svagt under mig. Jeg åbner stille det slidte vindue, og kigger ned. Der er ikke mere en 2 meter ned. Jeg svinger det ene ben og karmen og derefter det anden, jeg glider stille ned , og tage fat i tagrenden. Jeg slipper stille, og lander stille og elegant på benene. Jeg vender mig og kigger på huset. Det er en stort træhus med store vinduer. Hvis jeg selv skulle sige det, kunne det godt ligne noget fra en film. Jeg vender mig om og løber hen mod lysningen. Jeg kan høre Sam vrinske. Men jeg ignorere ham og løber videre ind i skoven. Men skoven føltes mærkelig. Der er helt stille , ikke engang en vind rør på sig. Før i tiden kunne du høre vandfaldets brusen , men ikke i aften. Der var stille. Alt for stille.
Jeg sætter farten ned , og går de sidste 20 meter hen til lysningen. Jeg stiller mig i udkanten , så jeg har overblik. Over hele lysningen. Jeg har hånden på en af mine kasteknive og er klare på en hver bevægelse. Med et kommer der et iskoldt vindpust. Jeg krummer mig sammen. Måske skulle jeg alligevel ha' taget en varmer jakke på. Pludselig knækker en gren bag mig. Jeg tager kastekniven og vender mig hurtigt om. Ryan står og kigger forskrækket på mig. " rolig nu" siger han og rækker hænderne i vejret , som om han var en forbryder. Jeg må sige jeg ikke kunne holde et lille smil tilbage ved den tanke om at han var lidt bange for mig lige nu. Han kunne ikke gøre mig noget. Jeg kigger hurtigt på ham, han er iført en mørkegrå tætsiddende T-shirt, som virkelig fremhæver hans markante krop.... Okay Isabella , vågn lige op, den dreng prøvede at dræbe sig sidste gang du så ham.
" når du sagde du ville fortælle mig det hele. Så hvad forgår der? " siger jeg med en stemme der er så rolig at jeg bliver rimlig overasket, for i min krop. Banker mit herte af spændning. " okay du stiller spørgsmålene, og jeg svare. " siger han og kigger afventende på mig. Vi går midt ind i lysningen og sætter os på de to træstubbe " Okay. Her er mit første spørgsmål. Hvad er en Apprentice, og hvad kan de?? " spørger jeg nysgerrigt. " det var to spørgsmål" siger han drillende på mig. Jeg himler med øjnene og kigger afventende på ham. " okay en Apprentice er et magisk person. Som kan gøre en masse ting" han holder en pause og leder hurtigt efter et eksempel " feks. At bryde ind i andres drømme. De kan også lave kraftmagi , som er en farlig form for magi og mange andre ting. Det var svar på begge dine spørgsmål. Tilfreds? " siger han og kigger på mig jeg nikker og stiller næste spørgsmål " Hvor gammel er du??"
" 18" svare han og smiler så man kan se en perfekt lige række af hvide tænder. Mit næste spørgsmål er lidt mere krævende.
" Hvorfra kender du mig? "
Han tænker sig længe om før han svare
" jeg ville prøve at hjælpe dig, og før jeg kan bryde ind i dine drømme , må jeg vide noget om dig , så jeg har holdt øje med dig i et stykke tid" han kigge flovt ned. " Du ved intet om mig! " udbryder jeg. " Jeg ved mere om dig end du tror. Still mig et spørgsmål , om dig selv, og jeg svare " siger han overbevisende
Jeg nikker og tænker over nogle spørgsmål " hvad er min yndlings farve? "
" grøn. Ligesom skoven" svare han
Okay det vidste han så.
" Hvad fik jeg på min fødselsdag da jeg var 9??? " spørger jeg afventende
" En kat, som hed Piv. Den løb væk en måned efter , og du så hende aldrig igen. " siger han og kigger på mig med et skævt smil. Han lænder sig stille over mod mig og hviler hænderne på lårene " har du flere spørgsmål? " spørger han med en hæs stemme " nej " svare jeg og kigger direkte ind i hans grønne øjne. Jeg havde egentlig mange flere spørgmsål , men de måtte vente til en anden gang. Jeg ved ikke hvad der får mig til at sige dette , men det fløj bare ud af min mund. " kys mig"
"Med glæde" svare han og læner sig in mod mig. Vores læber mødes i et hedt kys. Det er som om jeg flyver på en lyserød sky. Jeg ved godt det lyder mærkeligt, men dette er mit første kys. Ej okay det er måske ikke så mærkeligt , hvis du tænker over at jeg har boet alene i en skov med min mor hele mit liv!Han trækker mig over så jeg sidder på hans skød , og han har armene om mig.
med et knækker en gren bag os. Og vi er vi på benene i løbet af 2 sekunder.
" nårrh hvor er i søde sammen " lyder en sarkastisk stemme. Vi vender os mod lyden. Der står en mand i sort tøj. han hår er strøget stramt tilbage i en hestehale. Det er ham fra min drøm, som stak Ryan en lussing i min drøm. Hvad ville han??