Huxi og rejsen til Akitas

Akitas

Drik min ven...Kom så drik...Sådan ja...

Jeg vågner til den sødeste smag i min mund. Jeg blinker et par gange med øjnene, og sætter mig så op. Jeg kigger rundt, og for som det første øje på Trox.

"Trox, hvor er vi?" spørger jeg, men han svarer ikke.

Han kigger bare dumt på mig, og læner sig fra side til side, for at finde ud af, om det er mig han kigger på. Jeg føler hans bevægelse, og finder så ud af, hvad det er han prøver på. Jeg gnider mine øjne, og finder ud af, at det ikke er Trox, men en der ligner ham meget.

Jeg kigger med klart syn rundt, denne gang for at se, hvem der er rundt om mig. Jeg sætter mig op, og bliver helt overrasket. Jeg er omgivet af Trox'er, store og små, høje og lave, gamle og unge. Jeg rejser mig, men bliver blidt skubbet ned i det mossede underlag jeg har lagt på. Jeg kigger op, og ser en med en form for kappe med hætte på. Hans ansigt er meget uklart, med hans hætte så langt ned over hovedet.

"Du har stadig for lavt blodsukker min dreng" siger han, med en utrolig blid, men hæs stemme. 'Min dreng'. Jeg rynker panden, og kigger væk. Det minder utrolig meget om noget i stil af, hvad Trox kunne sige. Eller, han siger jo 'knægt', men alligevel.

Jeg får pludselig et blackout, og ligger mig ned. Jeg kigger op, og ser manden med hætten, give mig mere af den vildt søde væske. Og så slår en tanke mig. Jeg prøver at spørge manden, om han er Troxes far, nu når de snakker så ens,

men i stedet for en forståelig sætning, kommer der kun halve ord ud. Han stopper hans bevægelser og kigger på mig, som om han har forstået hvad jeg siger. Han bliver ved med bare at kigge på mig, indtil Trox kommer ind i rummet, næsten løbende hen til mig.

"Huxi!" Råber han glad, og krammer mig. Jeg bliver helt overrasket, og der går lidt tid, før jeg gengælder krammet. Det er også første gang han bruger mit navn. Han plejer altid at sige knægt. Mens Trox og jeg krammer, kommer Elva ind i rummet. Hun smiler en lille smule da hun ser mig, og ser i et kort øjeblik lettet og glad ud, indtil det på sekunder forsvinder, og hun kommer hen til mig. "Du er nødt til at sige til når du har for højt blodtryk" siger Elva efter at have gået hen til mig.

"Øhm, der hedder altså for lavt blodsukker Elva" siger Trox.

Hun vender sig om, og kigger stift på Trox.

"Okay, for lavt blodsukker så!" Siger hun til ham, og vender sig hurtigt om igen.

"Er du okay Huxi?" Spørger hun, med bekymring i stemmen.

Et øjeblik er jeg overrasket, men jeg ryster det væk. Hun har i gennem den tid jeg har kendt hende, overrasket mig meget, så det er efterhånden ved at være normalt.

"Ja Elva, det er jeg".

Jeg smiler, men det bliver ikke gengældt.

"Godt!" Svarer hun, og bliver med et kold som is. Hun er godt nok ustabil, sådan som hun svinger i humøret. Hvad er der egentlig galt med hende? Altså, hun har jo haft en hård tid, men det har jeg vel også, har jeg ik'? Det kunne vil ikke være mig der var noget galt med, kunne det?

Jeg rejser mig op, med knyttede næver.

"Hvad er der egentlig galt Elva? Spørger jeg.

Elva er på vej ud af en åbning i rummet, da mine ord stopper hende.

Hun vender sig halvt rundt, og kigger ned i jorden. Så fortsætter hun ud af rummet.

Jeg sætter mig ned igen. Måske var det alligevel mig der var noget galt med.