Notice me •Tony Lopez•

Kapitel 44

Det var det frygteligste øjeblik i mit liv. At se en ven være tæt på døden. Liggende i en hel blodpøl. Det er hjerteskærende. Jeg besvimede, da jeg så det. Bryce overlevede heldigvis. Han blev skudt i maven, og han blev reddet. Ondreaz ringede til ambulancen i tide. De fortalte at hvis vi ventede bare tre minutter længere, så ville han ikke klare den. Det er vildt at tænke på. At få minutter kan gøre en forskel. At det kan redde liv.

Jeg åbner ligeså stille øjnene, og kigger mig omkring. Tony sidder i en stol og sover. Jeg sætter mig forsigtigt op. Jeg har den frygteligste hovedpine. Det må være på grund af festen. Jeg tager den pude jeg har lagt på, og fyrer den i hovedet på Tony. Han vågner med et chok og lander på gulvet. Jeg begynder at grine af hans reaktion. Han rejser sig op og kigger på mig med forvirrede øjne.

"Hey hvorfor gjorde du det?" Siger han irriteret, og gnider søvn af øjnene.

"Jeg er også glad for at se dig skat." Siger jeg sarkastisk og laver trutmund. Tony skynder sig at kysse mig. Jeg vikler armene om ham og trækker ham ind til mig. Jeg elsker hans duft som altid fylder sig i mine næsebor. Jeg trækker mig og kigger ind i hans brune øjne.

"Hvordan har Bryce det?" Spørger jeg, og Tony kører en hånd igennem sit hår.

"Han er okay. Han skal være indlagt i en uge." Svarer Tony og sætter sig på kanten af hospitalssengen. Jeg fælder automatisk en tåre.

"Crystal hvorfor græder du?" Spørger han og kigger på mig med forvirrede øjenbryn.

"Jeg er bare glad for, at han er okay."

"Aw kom her babe." Siger Tony og åbner sine arme og trækker mig ind i et dejligt bamsekram.

"Vil du ikke ligge ved siden af mig?"

Tony tøver ikke et sekund og tager skoene af, og ligger sig i sengen ved siden af mig. Han lægger sig ned og jeg lægger halvt ovenpå ham. Han fører mit hovede hen på sin brystkasse, og jeg lytter til hvordan hans hjerte banker i takt med mit. Vi fletter vores fingre sammen. Øjeblikket er perfekt. Vi nyder hinanden nærvær. Tonys hånd lander blidt på mit lår, som han aer stille. Vi ligger og nusser. Jeg kommer i tanke om noget virkelig sjovt. Jeg begynder at grine som en sindssyg. Tony løfter sit hovede op, fjerner mit hår fra ansigtet og kigger på mig.

"Hvad nu? Hvorfor græder du igen?" Siger han utålmodig. Det sjoveste er at jeg ikke græder.

"Glem det. Jeg fik bare en tanke. You don't need to know babe." Siger jeg for at være irriterende. Han kaster sit hovede tilbage og trækker ligeglad på skuldrene, hvilket irriterer mig. Det var meningen han skulle plage mig til at fortælle det. Jeg rejser mig op og sætter mig på Tonys ben, så vi får øjenkontakt.

"Okay hvis du absolut skal plage mig, så bliver jeg vel nødt til at fortælle dig det." Siger jeg ironisk og trækker vejret dybt.
Tony kører hånden igennem håret og giver mig elevatorblikket. Han smiler lumskt til mig, og drikker af hans vandflaske.

"Har du nogensinde haft sex på et hospital?" Griner jeg. Tony får vandet galt i halsen og begynder at hoste helt vildt.

"Er du okay?" Siger jeg og klapper ham på ryggen. Han kaster vandflasken væk og jeg kigger underligt på ham.

"Say less." Siger han og klasker sind læber på mine. Han trækker hospitalskjolen af mig og kaster den ned på gulvet et sted. Jeg begynder at fnise, da han kysser min hals. Jeg kaster hovedet tilbage af ren nydelse. Endnu et sted at tilføje til listen, hvor vi har haft sex. Det her er nok det sygeste sted. Jeg er bange for at drengene eller sygeplejersken kommer brasende ind.

Da vi er færdige kaster Tony sig ned ved siden af mig i sengen. Det eneste der kan høres er vores vejrtrækninger. Damn det var perfekt. Nok det bedste vi har haft længe. Jeg tager hurtigt min hospitalskjole på og lægger mig på sengen igen. Jeg forstår ikke hvorfor jeg er her. Jeg besvimede jo bare. Det sker tit når jeg ser blod. Men pyt med det. Vi har lige oplevet det bedste alligevel.