Kapitel 50 ~ epilog

64 2 5
                                    

Epilog
Tonys synsvinkel

Jeg har siddet inde i lidt over 8 måneder. Hele min familie er skuffet over min beslutning, for slet ikke at snakke om mine venner. Jeg har ikke dræbt Brandon. Jeg valgte at tage skylden for at beskytte mine venner. Ingen af dem har besøgt mig i fængslet. Det burde de. For hvis det ikke var for mig, så ville de også sidde inde i det her frygtelige sted.
Jeg vidste ikke at der var så dårlige vilkår i fængslet. Jeg deler celle med en virkelig skræmmende fyr som hele tiden kigger skævt på mig. Jeg vil gerne hjem igen. Hjem til Crystal. Jeg får hende nok aldrig tilbage igen. Jeg ligger i min klamme fængsleseng som er virkelig ubehagelig at ligge på.

"Yo Lopez?" Råber min celle makker. Jeg bliver afbrudt midt i mine tusindvis af tanker.
Jeg løfter hovedet og kigger over på ham.

"Ja?" Siger jeg.

"Dræbte du egentlig ham duden?"
Jeg trækker vejret dybt og kører en hånd igennem mit krøllede hår.

"Nej jeg tog skylden for at beskytte mine venner."

"Jeg tænkte det nok. Altså at du ikke ville være i stand til at slå ihjel." Siger han og sender mig et smil, hvilket kommer helt bag på mig. Er han sød overfor mig? How come?

"Tak.... tror jeg nok." Siger jeg tøvende.

Døren til vores celle går op og ind kommer en fængselsbetjent med håndjern. Han skubber mig op af væggen og sætter dem på mig.

"Hey!! Hvad foregår der?" Råber jeg. Jeg ved ikke hvorfor han er så aggressiv imod mig. Hvad fanden sker der?

"Du har besøg." Svarer han koldt og tager hårdt fat i mig og fører mig ud af cellen. Jeg bliver ført med hen af gangen indtil jeg når et rum. Vagten åbner døren og jeg træder forvirret ind.

"I har 10 min." Siger han inden han smækker døren i. Der sidder en kvinde herinde. Hun vender sig om og jeg bliver mødt af de smukkeste øjne. Det er Crystal. Åh hvor har jeg savnet hende. Da vores øjne mødes sender hun mig et usikkert smil. Jeg sætter mig foran hende.

"Hvad laver du her? Jeg troede ikke du gad mig mere..." siger jeg og kigger forvirret hen på hendes øjne.

"Hvorfor skulle jeg ikke gide dig? Jeg elsker dig." Siger hun og hendes øjne lyser.

"Jeg er så glad for at se dig." Siger jeg og tager fat i hendes små hænder i mine. Hun kigger ned på vores hænder og kigger så på mine øjne.
Hun fjerner sine hænder og lader dem hvile langs siden af hendes krop. Man kan se at hun føler sig utilpas ved at være her.

Tankerne fra gårsdagens strabadser dukker op i mit hovede da jeg ser Crystal.
•••••Flashback•••••
Jeg får øje på en lyshåret pige med smukke blå øjne, der også stirrer på mig. Hun kommer gående og tager plads ved mit bord.
Vi falder i en god snak. Imens vi sidder og snakker, er der en fyr, der tager en kniv frem midt i kantinen og dolker en anden gut i ryggen. Politiet stormer kantinen, da de hører skrig.
Vi kigger på hinanden og lidt efter trækker hun mig med hen i sin celle uden at nogen bemærker det.
Vi begynder at påklæde hinanden, imens hun kysser min hals. Hun sætter sig på hug og begynder at åbne mine bukser. Hun kigger op på mig og giver mig et smil. Hun rejser sig og planter sine læber på mine. Jeg lægger hende nederst i sengen og inden jeg ved af det, har vi sex. I dette øjeblik tænker jeg ikke på Crystal. I princippet er vi jo et gift par, men hun har ikke haft kontakt til mig i al den tid jeg har siddet inde. Hun må stadig være pissed, men jeg gjorde det for at beskytte hende. Da vi er færdige kaster jeg mig ned ved siden af den lyshåret pige som jeg ikke engang ved hvad hedder. Men hun er hot. Fucking hot endda. Jeg undrer mig over hvad en som hende laver i dette fængsel. Men jeg gider ikke spørge hende.  Vi kigger begge op på loftet uden at sige et ord til hinanden. Det eneste der kan høres er vores forpustede vejrtrækninger.

Notice me •Tony Lopez•Donde viven las historias. Descúbrelo ahora