Notice me •Tony Lopez•

Kapitel 39

Nogle uger senere

Jeg baner mig over mod det populære bord i kantinen. Nemlig det bord som tilhører drengene. Jeg kan tydeligt huske første dag tilbage fra sommerferien, hvor de smed os væk. Men nu kan jeg endelig sige med stolthed, at jeg er en del af squadet, og har ligeså meget ret til at være her. Jeg kigger over mod bordet og ser til min overraskelse alle drengene og Daisy og Jessica. En smil sniger sig frem på mine læber. Jeg har endelig fået lov til at komme tilbage til skolen igen. Det har været utrolig hårdt at skulle være derhjemme uden noget at lave. Tony skulle jo i skole og pigerne havde travlt, så de var ikke så tit forbi vores hjem.  Tayler sidder og snakker med Bryce. De er virkelig nogle flotte drenge. Det kan jeg ikke benægte. Men selvfølgelig er Tony mere attraktiv i mine øjne. De krøller gør bare en forskel. Michael, Nick og Ondreaz står og griner, og pigerne sidder også og snakker.

Jeg har altid syntes at Tony og Ondreaz lignede hinanden meget. Hvis jeg ikke kendte dem, ville jeg tro at de var tvillinger.
Tayler spotter Tony og jeg komme gående over til bordet. Hans øjne bliver store og et smil kommer frem på hans læber.

"Ey Crys! Du er fucking tilbage." Siger han højt, og alles opmærksomhed retter sig mod mig. Tayler rejser sig og trækker mig ind i et kram. Jeg kan mærke hans veltrænede muskler igennem hans t-shirt. Wow.

"Tay! Jeg elsker dig. Godt at se dig igen." Siger jeg og giver ham næven, som en rigtig gut. Han begynder at grine, og næste i køen til at give mig en krammer er Bryce. Min yndlings. Just kidding. Han tager livet af mig den dreng. Det var bare sarkastisk.

"Garcia, godt du er tilbage smukke. Jeg har ikke haft nogen at irritere længe." Siger han grinende. Jeg giver ham en legende albue i siden. Han slår en hjertelig latter op. Så kommer Nick, Ondre og Michael op til mig og vikler armene om mig. Og jeg gemmer det bedste til sidst, nemlig mine dejlige piger.

Jeg sætter mig til rette ved bordet, og Tony sidder ved siden af mig med armen rundt om mig. Hans arme låser sig om mig, og jeg fniser da et par læber kærtegner min hals.

"Glad for at du er min." Hvisker Tony, og jeg kan mærke hans varme ånde mod min hals, og det sender en dejlig følelse igennem min krop.

"Du vil altid have mig." Hvisker jeg tilbage, og han læner sig ned til mig og kysser mine læber.

"Hallo jeg bliver nødt til at bede jer om at lade vær. Det er hella frastødende." Siger Michael og griner. Tony tager sine arme op i forsvar.

"Idet mindste har jeg en." Svarer Tony, og drengene hujer og råber, så alle i kantinen har deres opmærksomhed rettet på os. Jeg bliver rød i hovedet, fordi jeg føler mig som højdepunktet. Ikke at jeg vil være det.

"Hey bro. Hvad skal du egentlig lave til din fødselsdag? Jeg tænkte du kunne komme hjem, og fejre det sammen med familien." Afbryder Ondre. Ah ja! God timing. Jeg har stadig ikke fået planlagt det endnu. Det skal jo være en overraskelse. Jeg blev kørt ned, og så havde jeg et kæmpe skænderi med mine forældre. Jeg har skulle være hjemme indtil jeg ikke havde smerte mere. Jeg har det faktisk fremragende nu. Armen fungerer og jeg kan ærligttalt ikke mærke noget med ribbenene. Jeg har været heldig. Tænk hvis jeg kom så slemt til skade at jeg døde af det. Tænk hvis jeg ikke ville se Tony mere efter det. Jeg er så taknemmelig for at jeg overlevede. Gudskelov.

"Jeg tænkte på at være sammen med Crystal derhjemme. Jeg vil ikke holde det helt store i år. Jeg er ikke i humør til det." Svarer Tony og Ondre giver ham et blik, der ikke er til at læse. Tony nikker, og jeg kan slet ikke følge med. Det må være sådan de to Lopez brødre kommunikerer. Damn! Jeg prøver at følge dem med øjnene, men jeg forstår stadig ikke hvad de snakker om.

"Okay fint. Jeg kommer hjem. Men Crystal skal med." Siger han bestemmende. Åh nej. Det er det han ikke skal. Jeg skal jo forberede surprisepartyet for ham imens han er ovre hos sin familie. Jeg lægger min ene brugelig hånd på hans lår og klemmer.

"Jeg bliver hjemme, og når du kommer hjem, kan vi finde ud af noget at lave." Siger jeg forførende og Tony ved udmærket godt hvad jeg henviser til. Han slår en latter op og klasker derefter sine læber på mine. Han hviler sin pande mod min.

"Okay."

"Cool. Xavier og far kommer også!" Siger Ondre, og Tonys øjne bliver store. De er fyldt med glæde. Det er vidst virkelig lang tid siden de så hinanden sidst.

"Yo sådan!" Siger Tony og laver håndtryk med Ondre, der sidder foran ham.

Drengene falder i snak, og jeg sidder bare og lytter. Jeg spiser lidt af min frokost, men det er ikke alt jeg kan få ned.

Nick og Jessica sidder ved siden af hinanden, og jeg kan se at de sender hinanden nogle blikke. Ikke bare almindelige blikke, men nogle flirtende blikke. Altså Jessica sidder bogstaveligtalt og bider i sine læber. Nick er rød i hovedet. Der er noget galt her. Jeg lader som ingenting, men observeret dem uden at være mistænkelig. Jeg læner mig tilbage og kigger forsigtigt under bordet. De har flettet fingrene ind i hinanden. Mit hjerte stopper. Jeg gisper uden at jeg selv lægger mærke til det. Tony kigger hurtigt over på mig, og det samme gør drengene.

"Er du okay? Vil du hjem?" Spørger Tony bekymret. Jeg ryster på hovedet og har blikket rettet direkte imod Jess og Nick. Der er noget jeg ikke ved. Jessica er jo sammen med Brandon. Er hun utro?! Det kunne hun da ikke finde på. Eller kan hun?
Tusindvis af spørgsmål kører rundt i mit hovedet.

"Jeg er okay. Fik bare lidt mad galt i halsen." Improviserer jeg. Han nikker og giver min kind et kys.

Lidt efter ringer det ind til time. Tony, Ondre og jeg skal til samme time. Gudskelov. Jeg elsker at have time med de to. De er de bedste.

Vi rejser os fra vores bord og inden Jessica når at gå til time med Daisy, fanger jeg hende. Jeg tager fat i hendes håndled og hun vender sig straks om.

"Åh Crys. Hvad så?" Siger hun uskyldigt. Der er ingen grund til at hun er uskyldig. Jeg ved hvad hun har gang i. Nok er hun min bedste veninde, men hun kan ikke være sin kæreste utro. For jeg har nemlig ikke hørt at de har slået. Gad vide om jeg er den eneste, der ved det.

"Jeg ved hvad du har gang i Jess. Du bliver nødt til at stoppe." Siger jeg og Jess kigger forskrækket på mig. Hun slipper sig fri af mit greb om hendes håndled, og lægger armene over kors.

"Jeg ved ikke hvad du snakker om!" Siger hun med en hård tone.

"Jess jeg elsker dig, men gider du godt lade vær med at spille dum."

Daisy kommer over til os med et forvirret ansigt.

"Hvad sker der her? Holder vi det månedlige pigemøde?" Griner Daisy. Da hun kan se vores seriøse samtaler stopper hun med at pjatte.

"YO CRYSTAL! KOMMER DU?" Råber Ondre henne fra den anden ende af gangen.

"TO SEK"

"Jeg har ikke tid til det her. Kom Daisy." Siger Jess surt og tager Daisy under armen. Daisy laver et blik til mig, som siger 'jeg ved ikke hvad der foregår'.

"Jess vi er ikke færdige med den her samtale."

____________________________

Hey guys!

Længe siden huh? Ja det tror jeg da nok.
Håber i har haft det rigtig godt og en god sommerferie i øvrigt!
Jeg er endelig færdig med sommerskole, og var til min sidste eksamen i dag. Så nu kan jeg heldigvis begynde at skrive bogen færdig. Fortæl mig hvad i synes!

Husk at stemme, kommentere og dele!

Vi ses i næste kapitel <3