Notice me •Tony Lopez•

Kapitel 37

Tonys synsvinkel

"Jeg lader jer to være lidt alene. Ring på klokken, hvis der er noget." Siger lægen og forlader værelset, hvor Crystal ligger på. Jeg nikker forsigtigt, og holder godt om hendes hånd.

"Jeg troede jeg havde mistet dig babe." Siger jeg og fælder en tåre. Crystal sætter sig op og tørrer tåren væk med sin tommelfinger. Hun trækker mig ind til sig og kysser min kind.

"Der skal mere til for at slippe af med mig." Siger hun grinende, og planter sine læber på mine. Uden at tøve trækker jeg hendes hovede tættere på mit og kysser hende, som er det sidste gang jeg får lov til at føle hendes læber mod mine.

"Hvad skete der?" Spørger hun og trækker sig pludseligt. Jeg kigger forvirret på hende. Jeg må nok hellere fortælle hende, det der er sket, selvom jeg faktisk ikke selv ved det. Jeg tager hendes hånd og kigger nervøst på hende.

"Kan du huske da vi tog over til din mor imorges?" Hun kigger forvirret på mig og nikker forsigtigt med hovedet.

"Du kom op og skændes med dine forældre, og så ville du være alene. Så du løb og lidt efter du fortalte mig at du ville være alene, blev du ramt af en bil. Jeg ved ikke hvordan det skete, men er bare virkelig glad for at du er her, for lægen sagde at det var et slemt uheld. Jeg elsker dig. Og jeg kan ikke undvære dig." Siger jeg og kysser hendes hånd.

Idet jeg fortæller hende om uheldet, bliver døren til hendes hospitalsværelse åbnet, og ind kommer Mr. og mrs. Garcia. Jeg ved ikke hvordan hun kommer til at tage det. Crystal klemmer min hånd hårdt og jeg aer hendes lår. Jeg kan mærke at hun er ved at råbe, men det må hun helst ikke.

Jeg fører min mund op til hendes øre og spørger hende, om jeg skal gå ud og vente imens hun snakker med sine forældre. Hun ryster kraftigt på hovedet. Jeg nikker og sætter mig til rette igen.

"Tony kan vi få et øjeblik med Crystal alene?" Spørger Mrs. Garcia, og fælder en tåre. Crystal ryster straks på hovedet og tager fat om mit håndled.

"Nej! Han bliver her." Siger Crystal, og smiler over til mig. De nikker svagt med hovedet. Jeg kigger ned med det samme. Det her bliver akavet. Jeg vil helst ikke stå i vejen for deres familie.

"Crystal, vi er så kede af vores skænderi med dig tidligere. Jeg fortrød at jeg lod dig gå grædende. Jeg føler det hele er min skyld." Siger mrs Garcia. Crystal slår en latter op, og kigger hånende over på dem.

"Det er ikke din skyld mor. Det er hans!" Siger Crystal og peger over på sin far. Jeg gør store øjne og klemmer hendes hånd. Jeg fortæller med øjnene at det er bad timing.

"Hvad skal der til for at du giver mig en chance, Crystal?" Spørger han, og sætter sig ved sengekanten. Han placerer sin hånd på Crystals ben. Hun fjerner arrigt hans hånd og han ånder tungt ud.

"Jeg tilgiver dig ikke."

"Jeg ved godt at det bliver svært at have mig tilbage i dit liv, men jeg lover at jeg aldrig forsvinder igen."

Døren går op og et hovede popper frem. Det er Bryce. Hans øjne er ikke så triste som før. Da døren står på klem, vælger han at åbne den helt. Ind kommer pigerne, min mor og drengene. Crystal far rejser sig hurtigt fra sengen, da hun ikke gider at svare ham.

"Afbryder vi?" Spørger Bryce og kigger på hendes forældre og derefter på os. Crystal er hurtig til at ryste på hovedet.

"Nej kom endelig ind."

"Crystal du skræmte os fucking." Siger Tayler og slår sig ned ved siden af hende. Hun giver ham et smil.

"Hvordan har prinsessen det?" Spørger Ondre, og giver hende et forsigtigt kram. Han prøver at være forsigtig.

"Hun har det fint. Bare super glad for at være i live." Svarer hun og kigger over på mig. Jeg sender hende et tandpasta smil.

"Jeg håber at du har det nogenlunde okay." Siger Nick og lægger en hånd på hendes skulder. Hun nikker og giver hans hånd et klem. Jeg siger ikke så meget. Jeg er selvfølgelig lykkelig over at min kæreste ikke er død. Jeg er mere end glad. Men jeg holder det for mig selv.

"Crystal skat. Du må aldrig gøre så noget ved os igen." Siger Jessica. Hende og Daisy trækker hende ind i et kram. Hun kysser deres kind og de snakker lidt om diverse tøseting. Ting jeg aldrig vil forstå.

—————————

Der er nu gået en uge og Crystal har fået lov til at komme hjem igen. Jeg har sovet på hospitalsstolen i flere dage og min ryg er fuldstændig færdig. Jeg er bare glad for at vi endelig er hjemme igen.
Klokken er 9 og jeg er stået tidlig op for at lave morgenmad til hende. Jeg vil gerne overraske hende med en dejlig omgang morgenmad efter alt hun har været igennem. Det er det mindste jeg kan gøre.

Jeg kan pludselig mærke en arm omkring min talje bagfra. Det er Crystal. Hun kysser min bar ryg og jeg smiler. Hun trækker sig ind til mig, men prøver ihærdigt ikke at ramme mig med sin brækkede arm. Den arm har forhindret os i mange ting. Jeg vender mig om med et kækt smil på læberne, og møder hendes smukke øjne. Jeg smiler ved synet af hende og det samme gør hun. Jeg læner mig ind imod hende og presser mine læber på hendes bløde.

"Det dufter godt nok lækkert. Har du lavet det her til mig?" Siger Crystal og kigger på alt jeg har lavet.

"Der er ingen anden pige jeg ville gøre det her for end dig." Siger jeg og smiler så mine tænder kommer til syne. Jeg lader min hånd kører igennem mit hår.

"Jeg elsker dig Tony!" Siger hun og læner sig frem og kysser mig. Vi bliver afbrudt af begge vores telefoner. Der er poppet en besked ind. Vi kigger begge på hinanden med et løftet øjenbryn. Jeg trækker min telefon op af lommen, og kan se at det er en besked fra Tiffany. Det kan ikke være godt.

"Jeg har fået en besked fra Tiffany." Siger Crystal forvirret og viser mig sin display. Jeg har en følelse af at jeg ved hvad hun har sendt. Og det er ikke godt. Crystal bliver rasende.
Jeg trykker på beskeden og ser til mit uheld det jeg regnede med. Der står:

Som de fleste piger nok allerede kan genkende, er det her et billede af Tony Lopez's penis. Ja, han sendte det til mig, da Crystal blev indlagt på hospitalet!

Mine øjne bliver store og jeg kigger hurtigt på Crystal og hun kigger allerede på mig med ild i øjnene. Jeg har ikke sendt det billede til hende, da hun var på hospitalet. Det er jo den største løgn. Men hvad havde jeg regnet med? Det her er Tiffany aka skolens bitch! Det her er lang tid før jeg endte med Crystal. Tiffany catfishede mig og jeg vidste ikke at hun stadig havde billede. Og nu har hun brugt det på mig fordi jeg er sammen med Crystal. Fuck!

"Har du sendt et billede af din fucking penis til Tiffany?!" Råber hun, og stikker mig den største lussing.....

——————————————————

Hey guys!

Wow det er godt nok længe siden jeg har skrevet noget. Som jeg har fortalt nogle af jer, så er jeg startet i skole igen og har rigtig travlt med lektier og alt mulig andet. Så havde brug for en pause til at lufte hovedet. Håber det er okay. Men jeg må desværre skuffe jer igen. I får kun dette ene kapitel i dag, da jeg ikke har skrevet nogle andre. I fortjener det på grund af jeres tålmodighed!

Fortæl mig hvad I synes!

Husk at stemme, kommentere og dele!

Vi ses i næste kapitel <3