|Trishs' Life!|

// New Start. //

Jeg hader at skulle flytte. Jeg er flyttet fra USA, til London.
For at være helt ærlig, så stinker det.
Min familie og jeg sidder i bilen, og er på vej ud til vores nye hus i London. Min familie består af, min mor: Katerina. Og min lillesøster: Clarizza. Min far, ham har jeg en dårlig fortid med. Jeg har stadig mærker fra da han slog mig og min lillesøster. Jeg har altid været tæt tæt knyttet til Clarizza. Hende og jeg forstår hinanden.
Forasten så hedder jeg Trish, og jeg er 15 år. Og det her..
Er begyndelsen på mit nye liv!.
,, Hvornår er vi der?'' Spurgte Clarizza.
,, Snart, om ca. 1 time.'' Svarede mor.
Min mor og min søster, og jeg skal flytte. Min far skal ikke med, mor og far, blev enige om at vi havde ladet ham blive i USA - New York. Og at vi andre tog til England - London.
Det var rart for os alle sammen, at vi skulle komme lidt væk.
Da vi ankom til huset, det var stort - næsten som et palads. Det var hvidt. Med et tårn. Hvilket klædte huset ret så godt!.
,, Helle for prinsesse værelset!'' Udbrød Clarizza.
,, Fint.. Hvilket værelse kan jeg så få?'' Spurgte jeg, med den blide stemme.
,, Ehm.. Det ved siden af mig?'' Svarede Clarizza, og smilte ret så kækt.
Jeg blev mundlam, hun havde de mest smukke hundehvalpe øjne. Hun stod bare, med folede hænder. Og smilte og blinkede. Helt seriøst, hvem kan ikke sige nej til det ansigt?. 😂
,, Trish?, kommer du og hjælper?.'' Spurgte mor mig, og jeg kunne se at hun havde det ret så besværligt med alle de papkasser. Jeg nikkede, og gik hen til hende. Jeg hjalp hende med at tage papkasserne indenfor.
Da jeg skulle ud efter en ny kasse, og jeg tog imod den fra flytte manden. Havde jeg ikke opdaget, at der var en dreng der gav mig et chok.
,, Skal jeg hjælpe.. Di.?'' Spurgte han. Og mere nåede han ikke at sige, før jeg tabte papkassen og faldt ned på jorden med et BUMP!.
,, Av!.. For!..'' Udbrød jeg, da jeg kiggede op. Mødte jeg et par lyseblå øjne, de skinnede som diamanter.
Han rakte ud med hånden, og hjalp mig op.
,, Det må du virkelig undskylde! Frøken?.'' Sagde han.
,, Zirella.'' Sagde jeg.
,, Frøken Zirella, mig en fornøjelse.'' Sagde han, og tog mine hænder. Og kyssede dets knoer.
Jeg trak hurtigt hænderne til mig igen.
,, Og du hedder?.'' Spurgte jeg, og krydsede armene over kors.
,, Broadway Evens.'' Svarede han, og bukkede. Seriøst, hvilket årstal er han født i?
Okay, nu skal jeg ikke være for ond.
,, Skal jeg hjælpe dig med dem der?.'' Spurgte han, og pegede på kassen.
Jeg nikkede, jeg er og bliver aldrig god til det med at føre en samtale.
Og jeg er den generte type.
Han tog kassen og bar den ind. Jeg fik muligheden at studere ham lidt.
Han havde brunt hår, og en lys hud. Han måtte være stærk, for den kasse der - vejede mindst et ton. 😂
Han havde lyseblå, øjne. [Ved godt at jeg har skrevet det, men whatever?]
Derefter tog jeg imod en ny kasse, den vejede heller ikke lige så meget som den før.
Jeg gik op af trappen, og ind på det værelse ved siden af Clarizza. Da hun kom løbende imod mig, inde fra hendes værelse.
,, Hvornår har du fået en kæreste, uden af spørge mig om lov først?!'' Spurgte Clarizza.
Hun så faktisk ret nuttet ud, hun havde allerede taget sin lyserøde balkjole, og diadem. [Clarizza er 7 år.]
,, Ehm.. Hvad mener du?'' Spurgte jeg, og kiggede forvirret på hende.
,, Ham der.'' Svarede Clarizza, og pegede på Broadway som var inde på mit værelse.
,, Nejnej!. Du misforstår. Han hjælper os bare.'' Sagde jeg.
Hun så lidt skuffet ud, hun udstødte et dybt suk. Og gik ind på hendes værelse igen.
Jeg gik videre ind på mit værelset, og der så jeg Broadway studere mit værelse.
,, Du har et flot værelse.'' Sagde han, og kiggede hen på mig.
Jeg satte papkassen på gulvet og gik hen til ham. Jeg rynkede brynene.
,, Der er jo ingen møbler?'' Spurgte jeg.
,, Jamen, stadigvæk.'' Sagde han.
,, Det var den sidste papkasse, tak for hjælpen. Du må gerne gå nu.'' Sagde jeg, og jeg håbede sådan at han ville gå.
,, Okay.'' Sagde han, og puttede hans hænder ned i hans bukselommer. Og trak på skuldrene.
,, Ses.'' Sagde han, og gav mig et kys på kinden. Inden han gik.
Jeg måbede. Derefter måtte jeg selv stå for, indretningen. Så jeg pakkede selv mine ting ud.
Der var gået en time eller to, før jeg var helt færdig. Med et glad resultat, kom der et glad smil på mine læber.
Jeg gik udenfor på min altan. [Som også er på mit værelse.]
Jeg fortrød helt at jeg valgte dette værelse, eller rettere sagt Clarizza valgte det.
Overfor min altan, så jeg igennem et vindue, til et drenge værelse.
Og der så jeg..
Broadway stod i bar overkrop, og med sorte Adidas bukser på.
Det lignede at han stod og sang, i en hårbørste?.
Jeg gik ind på mit værelse igen. Og der tænkte jeg: Trish, din fucking Stalker Mand!. 😂
------------------------------------------------------------------------------------------------
- Hej Allesammen!.
Dette er min nummer 1. historie. Jeg håber at i kan lig den, Oppe på billedet øverst. Kan man se huset, i London.
#NoHate.
Subscribe and Like!.
Bau! 😚
/Forfatteren - Sara./