Even Death Himself Can cry

Caught 06

Holy motherfucking **** jeg har lige ramt de 1K views på denne historie😭😭😭😭😭 jeg er bare så glad, og undskyld for at jeg ikke har opdateret😱😵 sorry er ved at tegne denne historie om til en tegneserie😋 er så glad lige nu😱😊 mange tak

--- det er lidt senere på dagen, så jeg smutter hen til skolen, og væk fra kollegiet, hvor alle bor.

Jeg møder min træner på vejen, og vi laver øjenkontakt.

Min træner er Reiji på 23 år. Hans hår er rødbrunt, og hans altid hvide t-shirt afslører hans markerede mavemuskler, som han intenst prøver at skjule. Hans muskler er så markerede, at ingen trøje ville kunne gemme dem. Han har et par kølige flaskegrønne øjne, som skinner med lyselilla ved kontakt med solen. Jeg beundrer hans øjne, smukkere end noget andet, som jeg har set. Det er bare noget, som jeg ikke kan snakke med sammen med andre.. Og så er han jo også vores lærer.

Jeg fjerne mit blik fra hans øjne, som er fastlåst på de nyankommende, og begynder at gå hen imod dem.

Pigerne omkring ham er nybegyndere, altså nyankommende.

"Hey Yui, skal du ikke være med?"

Jeg nikker godkendende på mit hoved, og løber hen til dem. De træner taekwondo.

"Prøv at gøre sådan her:"

Han sætter af og hopper mega højt op i luften, og lander med en rullefald. Uden at lægge mærke til det, så efterligner jeg ham, og hopper næsten endnu højere. Jeg lander dog bare på mine fødder.

"Wow, flot Yui, så højt kan jeg ikke engang komme op. Det kan da være at du er en springer?"

Pigerne der omgiver os prøver også. Det går ikke lige så godt, og nogle af dem falder på røven. "Itai! Sensei~ hvordan gør man det?"

"Så lad os prøve noget lidt nemmere.. Hmm.. Prøv først om i kan lave en rullefald piger."

Jeg sætter af, og laver et fjumset et. "Nee Reiji. Er der ikke en taktik?"

Han ryster på sit hoved: "reflekser og evner tror jeg bare."

Han begynder at klappe i hænderne, for alle de andre piger fik lavet et rigtigt flot et. "Flot piger! Hmm.. Nogle af jer der kan flikflak?" Uden at tænke mig om, går jeg bagover, og det lykkedes mig at lave en. "Wow Yui, dine forældre må have trænet dig godt..? Yui?"

Jeg lader mig falde til jorden med et hårdt bumb. Uisttand til at røre mig. Selv mine øjne er stadigvæk åbne. Det var lige efter, at sensei nævnte det der om mine forældre..?

~~~~~
Vent moar! Far! Jeg vil ikke gå med til det her! Jeg har ikke noget imod det!-

"-ui, Yui!" "S-sensei... Hvor er... Hvad ville jeg sige..?"

"Er du okay nu Yui? Du havde vist lige et mareridt. Hvad drømte du om?"

"Kan jeg ikke huske.. Hvad skete der?" jeg mærker det lune lan under mine knyttede hænder. Jeg er i skolens lægeværelse. "Du besvimede midt under træningen, du må have overbelastet dig selv. Du klarede det ellers skide godt!" "Så du bar mig helt herind?" "Ja, og du var slet ikke tung. Det er en af mine kræfter. Hehee.. Nå jeg må hellere til at smutte, eleverne venter udenfor! Kald på lægen hvis du får det dårligt igen."

Vi vinker farvel til hinanden, og han smutter ud af døren.

Jeg sætter mig op i sengen, og går hen imod kollegiet. Det er først da jeg går indenfor til vores værelse, at jeg husker, hvad der var sket mellem mig og Mika. Jeg prøvede ikke at tænke på det, men jeg ved allerede, hvad jeg vil svare..

"Mika!" Hun åbner sine øjne, og sætter sig op i sengen. "Hvem kalder..?"

Mikasa's POV
Nåja.. Vi kom op at slås. Det var ikke min skyld, at følelserne pludselig bare skyllede over mig, jeg havde sådan set helt glemt hvem jeg var nu. "Yui, kan vi lige snakke..?"

"Lad mig lige få et ord ind først! Jeg elsker dig virkelig højt Mika, højere end alle andre. Du er den enste jeg elsker! Jeg vil altid være sammen med andre end dig, og jeg har tænkt over de ting du sagde, inden jeg gik."

"Hvad så hvis jeg vil have dig til at elske en anden?"

"Hvad.. Mener du?"

"Der er en hvis anden person som elsker dig meget højt, du ved det bare ikke."

"Ja men jeg vil aldrig elske andre end dig Mika! Lige meget hvad!" Tårer daler fra mine øjne. Hvor ville jeg ønske at hun ville sige sådan noget direkte til mig.. At hun talte til den sande mig. Ikke Mika. "Jeg elsker dig Mika." "Hvad nu, hvis at jeg ikke var den du troede jeg var. Ville du så stadigvæk elske mig?" "Jeg vil altid elske dig Mika! Du er min forevigt!"

Jeg kysser hende på munden, og leger med hendes hår. Hvis jeg så bare kunne gøre dette i virkeligheden.. Tårerne triller endnu ned af mine kinder. Jeg vil have dette her øjeblik til at holde for evigt. Men.. "Du skal ikke være ked af det Mika, det er altid os to sammen!" Jeg nikker, og vi krammer hinanden stramt.

Jeg elsker denne piges duft. Jeg elsker hendes udstrålning. Jeg elsker hende så meget, det er derfor at jeg altid har været ved hendes side. Lige siden starten, eller snarere slutningen.

Yui's POV -smut-
Jeg kysser Mika I panden, og vi går sammen i seng, selv om at solen endnu ikke er gået ned. "Hvad ville du gøre, hvis jeg kunne lide dig på 'den' måde?" "Acceptere det.. Så skulle vi 'gøre' det."

Jeg lægger mærke til at Mika pludselig bliver helt rød i hovedet. "Vil du?" Det er tydeligt, hvad hun mener. Jeg nikker på hovedet, og krammer hende blidt. "H-hvordan g-gør man Yui?" "Jeg har sgu da heller ikke prøvet det her før!"

" ej, jeg kan altså ikke Yui.." Hun vender sig om, og siger ikke et ord mere. "Mika.. Jeg kan altså heller ikke lide dig på den måde.." Hun ryster på sit hoved, og hun begynder at snøfte lavt.