Even Death Himself Can cry

The Eyes Of An Imposter 05

"Yui... Kan du høre mig? Det er kun en eneste måde, at jeg kan overleve på.. Vil du tillade mig at overtage een på skolen..? Hvilken som helst.. Bare een du ikke kender eller har set før.."

"Hvad så med personen du overtager?"

Alle omgivelserne er igen helt frosseede.
"Han eller hun vil bare være forsejlet ind i deres eget sind, så kan jeg styre og være dem."

Det er jo næsten det samme som at dø.. Det kan jeg jo ikke tillade! Den person har også et liv foran sig!

"Shun, det kan du ike.. Det må du ikke."

"Også hvis jeg siger, at jeg gør det for dig?"

"Det betyder ikke at personen ikke vil forsvinde! Plus, så stoler jeg ikke på dig!!"

"Var det ikke dig, der tilkaldte mig, din møgunge! Jeg skal gøre alt for at beskytte dig!

Hvad fanden bilder han sig ind!

-----Tiden starter igen, samme rum

"-ja, og prøverne viste ikke noget overnaturligt. Hun skal bare i træning"

"Se Yui, det var alligevel ikke så slemt vel? Haha!"

Jeg sidder oppe på briksen, og jeg har en nål inde i min venstre arms blodåre. Alt føles helt anderledes. Atmosfæren er kærlig og vedkommende og alle lægerne og Mikas ansigtsudryk er helt anderledes og vedkommende.

"Hvad sker der her?"

Mikasa ser glad på mig, med hendes varme brune øjne: "ja du har jo endelig taget stikprøven, og nu ved vi at du bare skal træne, så skal kræfterne nok blive mere tydelige. Du sad jo selv lige og hørte på lægerne fortælle dig det. Du nikkede jo selv! Hehe. Jeg sagde jo at det var en god idé at møde op!"

Tårer falder fra mine øjne: "Mika, drømmer jeg?"

"Hvad er der i vejen søde? Jeg er jo lige her. Det må være stikket i din arm, som har haft en overvældende effekt på dig, du kan jo ikke lide nåle."

Hendes varme og omfavnende smil gjorde mig bare endnu mere ked af det. Hvad satan sker her? Var alt det der med Shun bare en drøm? Var alt det der med Vampyrer bare en drøm? Eller drømmer jeg lige nu? Jeg er bare så lettet. Jeg havde nær mistet Mika.

"Jeg elsker dig Mika!"

Jeg kan ikke engang bevæge mig, fordi nålen i min arm gør ondt, jeg har bare så meget lyst til at kramme hende lige nu!

"Aaawh kom her!"

Hun fanger mig i et storm og kærligt kram, og kysser mig på panden. Hun synes forandret?

Lægerne fjerner nålen fra min arm, og dækker mærket med et plaster. Mika og jeg går hjem til vores værelse.

"Så fik du endelig taget prøven, hva?"

"Ja.. Hør Mika, var jeg på noget tidspunkt bevidstløs eller sov eller et eller andet i den stil..?"

"Øhm ikke af hvad jeg ved af. Nej det var du ikke? Hvorfor spørger du?"

"Naah ikke for noget, jeg kan bare ikke huske hvordan vi kom til og sådan noget.."

"Hehe, der skete ikke noget specielt, søde. Hehe!"

Hvorfor er hun begyndt at kalde mig søde? Har hun altid gjort det? Jeg sætter mig ned ved siden af hende på min seng. Jeg stryger hendes silkebløde lange hår, og jeg begynder at lave små fine fletninger i det.

"Um, hvad laver du søde?"

"Leger med dit hår selvfølgelig. Hehee. Det gør vi jo altid!"

"Nå ja!... Mente du enlig det der med, at du sagde at du elsker mig?"

"Jada! Du er min aller bedste veninde, og jeg elsker dig virkelig højt!"

Underligt nok bliver hendes kinder helt varme og røde. "Hva, rødmer du Mikasaaa, det plejer du da ikke at gøre."

Mika opfører sig mere genert og forvirret her for tiden, jeg kan faktisk godt lide det. Hehe.

"Okay Mika, jeg har besluttet for at melde mig på et træningshold!"

Hun plejer altid at plage mig om at træne sammen med hende, så vi kan blive stærkere sammen.

"Hvornår..? Skal vi melde os til nu? Sammen?"

"Ja selvfølgelig!"

Jeg stryger mine fingre igennem hendes hår en sidste gang, før jeg rejser mig op fra sengen, og er på vej hen imod døren: "hey mika-"

Hun fulgte åbentbart straks efter, og hun fanger mit liv med et stort omfavnende kram. Jeg vender mig om og gengælder det. "Jeg elsker dig Yui.." Hun smiler stort, og berøringen af hendes læber mod mine, fik ikke mit hjerte til at banke langsommere. "M-Mika-" hun lader ikke til at ville stoppe, og hun begynder at skubbe sin tunge ind i min mund.

"Så er det godt! Hvad satan har du gang i?!! Et kys er grænseoverskridende, men med tunge kan jeg altså ikke! Ikke engang med en dreng kan jeg! Badr!"

Jeg giver hende den største lussing, så hun er ved at falde ved slaget. Jeg tager hårdt fat om dørhåndtaget og jeg smækker døren efter mig. Hun kyssede mig?! Hvad går der af hende? Først søde, og så kys. WTF.

Jeg føler mig helt underlig og klam, men underligt nok, så føler jeg mig helt oplivet og frisk! Altså udover vreden og overraskelsen.

Jeg tager mig til min underlæbe imens jeg går stærkt og irriteret rettet imod trapperne til stueetagen. Hvorfor? Jeg ville ikke sige at hun kysser dårligt heller, men hvordan kunne hun bilde sig det ind?

Det var også mit første kys..

"Yui.. Lige meget hvem, ville du så ikke prøve? Ville du ikke prøve at komme tæt på den person du elsker og kan lide, den person som fylder dine tanker..?"

"..jo."

"Så accepter mig ligemeget om jeg er en dreng eller en pige, lige meget hvem jeg er og hvad jeg er.."

Jeg hører døren til værelse smække, og jeg antager, at hun er gået ind igen.

-----------------------------
Wooo har fået en masse seere her på bogen! Næsten 1K👍 jeg elsker jer læsere, og til hver en tid, så vil jeg svare på kommentarer og beskeder omkring historien!❤️ næste kapitel er ude om et par dage!