".. Jeg er ikke bange.."
Jeg kommer til mig selv, da lægerne puffer til mig. Jeg åbner stille øjnene, og ser mig omkring. Jeg bliver nødt til at spærre øjnene helt op, da jeg får øje på Mika henne ved nogle af de andre læger.
".. (Mika).." Jeg tager mig til halsen, og forsøger at få ord ud, men det lykkes ikke. Min mund skriger hendes navn. Har hun fortryllet mig, så jeg ikke kan få et ord ud over læberne?
Jeg lukker mine øjne hårdt i og tænker på det jeg vil sige igen og igen.
"... Mika! Hvad helvede sker der her?!! Hvorfor er jeg spændt fast?!"
Jeg spærrer mine øjne op igen og spidder mit blik ind i hendes. Hun ser forskrækket ud, imens hun tager sig til munden:
"Altså du sagde 'vampyrer' op til flere gange imens du besvimede ude ved din træner. Du blev ved med at kalde på en ved navn 'Shun'? Er det en vampyr?
Imens du lå bevidstløs, gav vi dig en sprøjte for at beskytte dig. For at du gå i selvforsvar, og ikke bliver venner med vampyrer i dine drømme. Det ville heller ikke være godt, hvis du begyndte at tale godt om dem."
..Shun.. Shun, hvad har de gjort ved dig? Jeg kan ikke mærke at du er der mere. At du venter på, at jeg kalder efter hjælp hos dig. Det er tomt.
Jeg føler mig svag: ("Jeg er den sidste der er tilbage.. Du er den eneste der kan kalde på mig, røre mig og se mig, fordi du er den eneste der har blodet i dig." )
Hvor er du henne Shun..?
___________________
Sorry for dette korte kapitel..😖
Det er lige gået op for mig, hvor mange læsere jeg enlig har!❤️ mange tak❤️ i skal få jeres ønske opfyldt, jeg fortsætter historien, og opdateringen vil komme inden d. 20. Februar 2015👍💕 i kommer til at høre lidt mere om Shuns historie😏 selvfølgelig også meget mere!!😘
-Sekaii
BẠN ĐANG ĐỌC
Even Death Himself Can cry
Lãng mạnHun var bare vågnet på en eller anden skole, som hun ikke kendte noget til. En skole som var fyldt med hekse, formskiftere og andre former for magiske væsner. Hun var en enspænder ved navn Yui. Hun var 17 år. Et menneske. Hun vidste ikke, hvordan h...
