Draco malfoy - love story

Kapitel 22

Vi satte os ind i bilen og kørte til stationen

På vej derhen sad mig og Draco bare og snakket 

Da vi nåede til stationen gik vi over til muren mellem platform 9 og 10 

"Y/n jeg skal lige snakke med Draco du kan bare gå igennem så kommer han om lidt"
Sagde Narcissa og jeg nikkede bare til hende og løb så igennem muren 

der var ikke særlig mange elever som der plejer når det er nyt skoleår for de fleste holdte jul på hogwarts. 

Der var self alle 1. og 2. års eleverne der gerne ville hjem til jul.

Jeg kiggede efter jessi men hun var ikke til at se noget sted så jeg gik bare ind i toget og fandt en ledig kupé og satte mig i. 

Lidt efter begyndte toget at trille, jeg tænkte på om Draco mon nåede det. 

Men jeg nåede ikke at tænke meget over det for Pansy og Blaise kom ind i min kupé efterfulgt af Draco.

Pansy gav mig et kram og satte sig ved siden af mig mens Draco satte sig overfor mig med Blaise ved siden af ham.

"Sååååå hvordan gik det med at holde jul sammen?"
Spurgte Pansy

Jeg svarede bare med et

"Mmmmmmmm"
Og lagde mit hoved på hendes skulder for havde ikke lige brug for at de skulle til at køre på det

Så begyndte Pansy at fortælle om sin jul og derefter Blaise

Jeg endte med at falde i søvn på pansy's skulder 

Da jeg vågnede var vi ikke fremme endnu men toget standsede

alle var meget forvirret over hvorfor vi var stoppet og så var der bare mig der var mega forvirret over HVORFOR jeg vågnede med mit hoved på Dracos skulder og IKKE pansy's men da ingen synes at vise interesse til det spurgte jeg hvorfor vi var stoppet.

"Aner det ikke"
sagde crabbe og goyle i kor som åbenbart også var kommet ind i vores kupé

jeg kiggede underligt på dem men tænkte ikke mere over at de to pludselig var der da der blev mørkt, der svævede en mørk skygge lige uden for vores kupé.

Jeg greb fat om Dracos hånd uden at tænke over det, ren refleks.

Døren ind til vores kupé gik op og den mørke skygge stak hovedet ind, vi var alle fuldstændig frosset af skræk

Den svævede over til mig og det sidste jeg kan huske er at jeg fik en voldsomt dårlig følelse i kroppen og at jeg kunne høre en kvinde og en mandestemme skændes meget utydeligt men jeg følte stadigvæk at stemmerne var genkendeligt.

Jeg vågnede op igen i en kupé som næsten var helt tom, de eneste der var der var pansy og en eller anden mand som jeg aldrig havde set før

"Hvad skete der?"
spurgte jeg mens jeg prøvede at sætte mig op

det føltes som om alt liv var blevet suget ud af mig