Draco malfoy - love story

Kapitel 13

Y/n løb rundt på gangen for at finde Adrian, men han var ingen steder. 

Y/n så lige pludselig Luna og Ginny løbe over til hende. 

"Y/n Draco og ham den nye Auror er kommet op og slås!"

Sagde Luna og blev efterfulgt af Ginny

"Vi tror måske at det er om dig"

Sagde Ginny 

"Okay vis mig hvor de er!"

Sagde y/n og fulgte efter dem. De kom hen til en ret afsides corridor, og rigtig nok Draco og Adrian var kommet op og slås.

Y/n gik hen for at stoppe dem. Hun stiller sig hen mellem dem. Draco kaster en besværgelse mod Adrian men den ramte y/n i stedet. Y/n faldt til jorden i smerte og det sidste hun husker er at hun blev båret hen til madam pomfrey. Y/n lå i koma i næsten 2 uger.

Draco's Pov:

Jeg sad ved bordet og spiste morgenmad sammen med Crabbe og Goyle, da jeg så y/n. Jeg ville så gerne snakke med hende, og sige undskyld for i går. Jeg rejste mig op for at gå hen til hende, men hun skyndte sig hen og satte sig ved Pansy og Blaise. Jeg overhørte deres samtale. 

"Bare en der hedder Adrian"

Hørte jeg hende sige og der begyndte at danne sig vrede indeni mig, jeg kunne ikke fordrage ham! 

"Det er bare ham den nye auror"

Så var det nok! Jeg stormede ud for at finde Adrian, han kunne lige vove på at nærme sig y/n!

Jeg stormede næsten gennem alle gange på slottet og endelig fandt jeg ham. Jeg tog min stav frem og pegede den på ham. 

"Wow wow hvad sker der!"

Sagde Adrian med hænderne op foran ham

"Du kan lige vove på at røre y/n!!"

Råbte jeg 

"Nåårrrr er det bare det"

Sagde Adrian og gik tættere på mig

"Hold dig væk!"

Råbte jeg og sendte en besværgelse efter ham så han begyndte at bløde og fik et kæmpe blåt mærke på hans arm. Og så blev vi ellers bare ved med at sende besværgelser efter hinanden, der begyndte at hobe sig folk omkring os. Det stoppede først da jeg så y/n falde til jorden

SHIT!

jeg gik i panik. Jeg skulle til at gå hen til hende men Adrian stoppede mig

"Du har gjort nok Draco, jeg tager hende til madam pomfrey"

Sagde Adrian og jeg stod bare stille og lod ham tage y/n.

Hvad har jeg dog gjort!

"Hvad glor i på!"

Råbte jeg til dem der stadig stod og kiggede på. Jeg stormede hen til hospitals vingen og jeg skulle til at gå ind af døren.

Jeg har ikke fortjent at se hende! og jeg er nok den sidste hun vil se nu, Nej jeg bliver nødt til at se om hun er okay.

Jeg gik ind af døren men blev med det samme skubbet ud igen af en af sygeplejerskerne.

Jeg sukkede og gik tilbage til mit værelse. Der var intet jeg kunne gøre. Jeg måtte bare vente, og jeg gad ikke til den næste time vi havde. Jeg tog fri resten af dagen.

Hver dag sneg jeg mig ind til y/n for at se om hun var vågnet. Uden held. 

Y/n's pov

"Y/n, Y/n kan du høre mig?"

Hørte jeg en stemme sige.

"Draco?"

Jeg kiggede rundt i rummet og så hvor jeg var og så tilbage til Draco.

"Hvad skete der?"

Spurgte jeg, men vi blev afbrudt af at Fred og George

"Draco jeg tro vist ikke du skal være her!"

Sagde Fred med en hård bestemt stemme 

"Jeg må være hvor jeg har lyst til!"

Svarede Draco spydigt tilbage

"Nogen der vil fortælle mig hvad der foregår!?"

Spurgte jeg med et forvirret ansigtsudtryk

"Ja to sekunder vi skal lige have ham her ud først!"

Svarede George med en blød stemme og så kiggede på draco

"UD!!"

Sagde han til Draco

"Nej! Jeg bliver!"

Svarede Draco

"UD!! Sagde jeg!"

Råbte George 

Draco rullede øjne

"FINT!"

Sagde Draco og forlod hospitals vingen.