2. Kiosken og hvalpen

2 0 0
                                    

Vi har kørt i bilen i lidt tid nu. Jack sidder ved rattet og kører, imens Hannah sidder ved siden af. Spencer sidder bagved Jack, Billy sidder i midten, og så sidder jeg her ved siden af Billy ovenpå Samantha. Jack og Hannah snakker om et eller andet, imens Spencer og Billy sidder med deres telefoner.

"Hvad skal vi se, Cesar?" spørger Samantha og holder hendes iPad, så jeg også kan se. Hun er inde på en eller anden hjemmeside med film.

"Forventer du et svar?" spørger Spencer, med blikket fast på hans telefon.

"Billy, kan du ikke slå ham for mig?" spørger Samantha. Billy giver Spencer en blid lammer, uden han kigger op fra hans telefon.

"Av," mumler Spencer, også uden blikket væk fra hans telefon.

"Børn er så asociale," fnyser Samantha.

"Kom nu ik' for godt i gang," kommer det fra Jack. Samantha ryster på hovedet og kigger på de forskellige film. Hun vælger den samme, som hun altid vælger. Dammit. Hvis jeg kunne tale, så ville jeg virkelig vælge en anden.

"Vent, er det ikke her?" spørger Hannah og peger ud af vinduet. Jack laver hurtigt en skarp drejning, så alle rykker på sig. Det er så skarpt, at jeg ryger helt over til Spencer. "Okay, det var ikke livsnødvendigt," siger Hannah med store øjne.

"Ups," siger Jack bare og holder et sted for at stoppe bilen. Jeg laver klagende lyde. Det gør faktisk ondt at blive kastet rundt.

"Cesar," siger Samantha med store øjne. "Giv mig ham," hun rækker hendes hænder til Spencer. Han pakker hans telefon ned i hans lomme og holder ordentligt ved mig.

"Han vil da tydeligvis gerne være ved mig, siden han nærmest sprang hen til mig," siger han og nusser min pels. Det kan vist diskuteres, men han er så god til at ae mig, at jeg ikke gør noget.

"Bilen tippede jo til side," siger Samantha hurtigt.

"Det kan I skændes om senere. Se, de andre er der," siger Jack og går ud af bilen på samme tid som Hannah. Spencer går ud af bilen med mig i hans arme. Samantha og Billy kommer også ud af bilen.

"Haps," siger Samantha og hiver mig hurtigt til hende.

"Hey," siger Spencer med store øjne. Hun løber hurtigt hen til de andre, hvilket er lidt irriterende, når man ligger i hendes arme. Spencer kommer også hurtigt med. Jeg kigger på dem, Jack og Hannah snakker med. Vent, hvad?

"Ja, undskyld forsinkelsen. Børnene var virkelig langsomme," siger Hannah.

"Det helt fint," siger manden. Blond krøllet hår og grønne øjne. Det er Gabe. Kvinden, ved siden af ham, har mørkt blond hår og mørkebrune øjne. Det er Ava. De er forældrene til Alice og Diego.

"I kan da ikke bare give os skylden," siger Spencer forsvarende. "Jeres ting var der også," han krydser armene over hans bryst.

"Men I havde flere ting," siger Jack og kigger på Spencer med et prøvende blik. Han får ikke et svar tilbage, hvilket han smiler over.

"De havde ikke mere tyggegummi, så vi købte bare bolsjer," siger en dreng og kommer ud fra kiosken, som vi står ude foran. Han har let krøllet mørkt blond hår og store brune øjne. Det så Diego, og han har ikke opdaget os. "Jeg ved godt, at det ikke er det samme, men hvis man tænker over det, så er det måske lidt ens, fordi det er ikke meningen, man skal sluge det, men man skal bare beholde den inde i munden, så der former sig mundvand med smagen af det, og det sma-"

"Det fint, Diego," afbryder Gabe ham. "Du behøves ikke give os en hel reklame for det," siger han. Diego kigger op fra hans hænder, hvor han holder nogle bolsjer i en pose.

Cesar, Totally Not A Garfield |✔️Where stories live. Discover now