Vi stopper for enden af det klamme rør. Jeg stiller mig ved siden af dem og prøver at se, hvor deres blik lander. Der er et stort rum, hvor der er dyr. Jeg tror de holder et møde. Der løber også klamt kloakvand rundt nogle steder.
"Det er deres leder," siger Robbie og nikker mod dyret alle kigger på. Det er en bæver.
"Er deres leder en bæver?" spørger jeg mistroisk.
"Man skal ikke dømme ud fra hans udseende. Han er koldblodig," siger Rosie og går ud af røret. Jeg kigger på Robbie med store øjne. Han nikker og følger efter hende. Jeg går langsomt med. Der er både krokodiller, slanger, øgler og alt muligt. Jeg føler allerede, det her er farligt.
"Obi!" siger Rosie højt. Bæveren stopper med at tale og kigger på os. Obi? Som Obi - Wan Kenobi? Nøj hvor dumt egentlig. Alle de andre dyr kigger også herover.
"Jamen er det ikke de to R'er?" spørger Obi på sådan en mystisk måde. Dyrene gør plads for Rosie og Robbie, og jeg følger bare med.
"Har I mit lys?" spørger Obi vredt. Rosie og Robbie sætter sig foran ham. Jeg stiller mig ved siden af Robbie.
"Det er ikke dit lys, og vi er kun kommet for at bede om hjælp," siger Robbie. Obi griner hånende, så de andre dyr efterligner ham. Jeg ser skræmt rundt. De ser ikke ligefrem søde ud. Derfor vil jeg ikke sidde ned.
"Jeg vil ikke hjælpe jer med noget uden mit lys," siger Obi seriøst.
"Bare giv ham det der lys," siger jeg til Robbie.
"Vi har det ikke," siger han. "Dr. Dulion er blevet mere sindssyg. Katten her kender en hvalp, som han holder fanget, så nu vil vi have ham ned med nakken og redde de andre," forklarer han til Obi. Nå ja, jeg har helt glemt at fortælle dem mit navn. Åh, whatever. Obi kigger tænkende på os.
"Dr. Dulion siger du," mumler han. Robbie nikker med store øjne. "Ham hader vi jo alle, men det ændrer ikke på, at I ikke har afleveret lyset," siger han. Hvad er det for et pokkers lys?
"Obi," siger Robbie med en allerede overbevisende stemme. "Dig og alle andre herinde vil gerne se Dr. Dulion tabe. Det ville alle kunne se. Hvis I hjælper os, så er der en større chance for, at det sker," siger han. Obi mumler irriteret for ham selv.
"Jeg vil have mit lys," spytter han. Robbie sukker og tænker grundigt over det.
"Hvis du virkelig vil have det dumme lys, så fint da," siger Rosie og klør sig bag øret. En lysende lille kugle falder ud og lander på jorden. Den lyser forskellige farver. Seriøst, var det bare dét?
"I sagde lige, at I ikke havde den," siger Obi irriterede. Han tager lyset i hånden og kigger ondt på Rosie.
"Vil du nu hjælpe os?" spørger hun træt. Han tænker lidt. Robbie giver Rosie et blik, jeg ikke rigtig kan tyde.
"Ehmm, nej," siger Obi. Jeg åbner munden for at sige noget, men han er hurtigere. "Jeg synes kun, det er fair, at I skal straffes for at lyve over for mig," siger han med et skummelt smil. Straffes?! Det her bliver bare værre og værre.
"Du har jo fået den nu," siger Robbie, men han lyder ikke bange. Jeg er skrækslagen, og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg snart, jeg tisser af skræk.
"Ja, men jeg bestemmer her," siger Obi og nikker til et dyr. De starter et slags råb op, som de gentager. 'Død og pine!'. Hvorfor råber de det?! Nogle dyr får en stor træstamme til at skubbe til Rosie, Robbie og mig. Jeg kigger panisk på dem. De ser ikke bange ud. Hvorfor er de ikke bange?!
"Åh nej, jeg skal dø nu! Hvorfor lige mig?! Jeg er alt for ung til at dø!" råber jeg helt i panik. Vi bliver skubbet hen til en kant. Jeg kigger derned med store øjne. Der er kogende varmt lava. Det her er så pludseligt. Jeg vidste ikke, jeg skulle dø i dag.
VOUS LISEZ
Cesar, Totally Not A Garfield |✔️
AléatoireDen her bog/historie handler om katten Cesar. Han er hovedpersonen, og man ser fra hans synsvinkel. Ja, jeg ved det. Sygt underligt. ENIG. Men jeg kan ikke komme mig over den her idé. En eller anden hjælp mig... Anyways, Cesar skal med hans ejere på...