Jeg vågnede med et sæt, klokken var 2:00 om natten, jeg har glemt at læse journalerne. Jeg stod ud ad sengen, skyndte mig ned ad trappen, åbnede døren ind til min fars kontor, åbnede alle skufferne, der var de ikke, så måtte de være på computeren, jeg tændte computeren, fandt mappen med alle journalerne og fandt journalen over alle journalerne (ja journalen om dem, familien Smith) jeg begyndte at læse.
Familien bestående af
Far: Michael Smith 36 år
Storebror: Jace Smith 18 år
Lillebror: James Smith 16 år
Mor: Sarah Smith død
Man formoder at Sarah Smith blev myrdet, hun blev fundet bundet til en stol, hun var blevet tortureret groft, hun var døde af et knivstik, da morderen/morderne havde dræbt hende satte det ild til huset, naboerne ringede og brandvæsnet fik slukkede branden og selvom Sarah Smith var meget brændt, kunne man stadig undersøge hende.
Man ved endnu ikke hvem der har dræbt Sarah Smith og undersøger stadig sagen.
Forfærdeligt. Jeg læste videre men der stod ikke mere interessant det var bare det sædvanelige.
Jeg lukke computeren gik med trætte, sløve skridt op ad trappen og smed mig i sengen. jeg må være faldet i søvn for jeg vågnede næste morgen med en kraftig hovedpine. Jeg nænnede ikke at rejste mig, det ville sikkert bare forværre smerterne. Jeg hørte min far kalde nede fra stuen. "David er her" hvad? pis, pis, pis, pis hvad er klokken? Jeg kiggede på uret 7:30 vent lige et øjeblik hvorfor er han her så tideligt? Jeg susede ned ad trappen der stod han, han kiggede på mig og grinte, pis, her stod jeg så i et par trusser og en T-shirt, ingen BH, jeg skyndte mig at løbe tilbage op på mit værelse tage et par sorte jeans på og en grå hættetrøje og en BH, jeg gik ud på badeværelset, børstede mine tænder, satte mit hår op i en hestehale og tog mascara på. Så gik jeg ned igen, stod atter foran ham igen. Så kiggede han på mig med et skævt (perverst) smil på læben og sagde, "jeg synes ellers at du var pæn som du så ud før" jeg rakte bare tunge af ham og spurgte "hvorfor er du her så tideligt? " "Jeg ville gøre rede på min fejl i går" jeg kiggede bare på ham og vendte øjne. "Vil du så af sted nu?" spurgte jeg "ja så kan jeg også lige hente noget på vejen" vi satte os ud i bilen, han startede motoren og kørte. Da vi havde kørt i et stykke tid (ca. 5 min.) standsede han udenfor et hus, nej, en gigantisk hvid villa. "Hvad skal vi her?" spurgte jeg nysgerrigt "hente noget" han lagde for meget tryk på 'noget' til at det kunne være noget almindeligt det måtte være noget ganske specielt. Han gik ind mens jeg bare blev sidende jeg tog min telefon frem en ulæst besked fra Miranda -hejsa Jess jeg kommer dsv. ikke i skole i dag jeg har fået en slem virus og kan knap stå ud af sengen jeg håber at du kan klare dig jeg vil gøre alt i min magt for at komme i morgen det må du meget undskylde hilsen Miranda-
jeg svarede så-hejsa Miranda det gør skam ikke noget jeg kommer bare til at sidde ovre i skolen og slå mit hoved ned i bordet mindst 100 gange og så skrive med dig og være totalt usocial. god bedring-
Min telefon bibbede
-hvor er du bare tavlig, men vil glædeligt skrive med dig-
Jeg grinte lidt for mig selv, den pige altså. David kom gående ud af døren med en pige, de gik hånd i hånd og kiggede flirtende på hinanden. pis det var Kathrine Stones. Den rigeste mest snoppede pige på hele skolen. Jeg kan virkelig ikke klare hende. David bankede på ruden, jeg åbner bildøren, så siger han "sæt dig lige om på bagsædet gider du" jeg kigger åndsvagt på ham og går ud af bilen. Han viste Kathrine ind i bilen men lige før det vendte hun sig om imod mig og sagde "hej Jess, kan du ikke skride så vi kan sidde i bilen uden at der er en ildelugtende gris omme på bagsædet" med den der bitchede attitude. David var åbenbart blevet døv for han hørte ikke en skid. Kathrine satte sig ind i bilen og smækkede døren, jeg gik om til bagagerummet og åbnede det, jeg tog min taske og smækkede det i igen. Jeg skal fandme ikke sidde i en bil med den Bitch. David kom om til mig han kiggede overraskende på mig "hvorfor går du, skulle du ikke køre med?" "nej jeg skal ikke køre med hende, så hellere kører med en ildelugtende gris." "Hvad er der galt med dig Jess?" "der er ikke noget galt med mig, det er dig der er noget galt med David! hvordan kan du være sammen med hende!" "Fordi..." sagde han med et skævt smil på læben, jeg vidste godt hvad han tænkte. "David du er ikke for klog! ved du hvad, jeg vil ikke snakke til dig før du har fået din fornuft tilbage" "ja som om du kan klare det" "hvad mener du med det" "Jess indrøm det nu du har ingen venner du har kun mig og Miranda og ja ingen af os er dine rigtige venner din lille kælling" jeg skulle lige til at svare ham da han foresatte "det var godt din mor døde, du var alt for forkælet, hun behandlede dig alt for godt, det er sgu også fedt at du går og har en beruset far der er ude af kontrol, det kan godt være at det er blevet bedre men det vil aldrig forsvinde for din mor kommer aldrig tilbage, du er skyld i hendes død!" Jeg stivnede, jeg gik over til ham og gav ham en lussing, jeg efterlod et gigantisk rødt mærke som var formet som min hånd. Jeg vendte mig om og begyndte at gå, jeg mærkede sorgen vælde op i mig det var ligesom et vulkanudbrud først masser lavaen sig på og så eksploderer det, i dette tilfælde var det bare tårer og de kom ud af mig og ikke en vulkan. Jeg gik i knæ, min krop ville ikke gå mere og så skreg jeg! Tårnede strømmede ned af mine kinder og de ville ikke stoppe jeg mærkede en hånd på min skulder men slog den af med det samme han skulle ikke røre mig, jeg ser hele ulykken om og om igen, jeg skulle have været død sammen med hende, jeg skreg igen, denne gang kunne jeg mærke to stærke arme holde fast om mig, jeg slog vildt omkring men gav til sidst op, og lod mig omfavne af ham, jeg gemte mit hoved i hans bryst og græd videre. Jeg vågnede i en seng, jeg satte mig op med et sæt, jeg kiggede mig omkring, jeg lå i Davids seng, på Davids værelse. WTF! Davids mor kom gående ind ad døren, hun havde et glas vand i hånden "Jamen gud Jess du ser jo helt smadret ud" sjovt nok jeg følte mig også helt smadret det føltes som om jeg havde løbet et hel maraton. Min krop gjorde helt vildt ondt. Hun kom over og satte sig på sengekanten "jeg er virkelig ked af det Jess jeg hørte nyhederne" "du skal ikke undskylde på din søns vegne du kan ikke gøre for at han opfører sig som en idiot" hun kiggede forvirret på mig "hvad?" Jeg gengældte hendes forvirrede blik for nu var jeg selv blevet forvirret. "hvis det ikke var det hvad ville du så fortælle mig?" Spurgte jeg forvirret og nysgerrig på samme tid. "Ved du hvad Jess du starter så siger jeg det andet bagefter" sagde hun med bekymring i stemmen "okay" sagde jeg og fortalte hende det hele. "Nå..." hun var tydeligvis overasket over det jeg lige havde fortalt hende, det var jeg også selv, jeg tror ikke noget af os havde forventet at David kunne sige sådan noget. Jeg brød tavsheden ved at spørge "er det der glas til mig?" Hun løftede hovedet og brød ud i et stort smil "ja" hun rakte mig glasset og jeg begyndte at drikke, og drikke indtil glasset var tomt, gud, jeg havde ikke lagt mærke til hvor tørstig jeg egentligt var indtil jeg fik en dråbe vand på tungen. Jeg satte glasset på natbordet ved siden af sengen. Davids mor rejste sig og gjorde tegn til at jeg skulle følge med, og det gjorde jeg så. hvad skulle jeg ellers, det gav mig myrekryb at sidde på Davids værelse efter hvad han sagde i morges. Da jeg kom ud i køkkenet sad hun der allerede, hun havde en vådserviet i hånden og dubbede hele tiden sine øjne med den, hun sad og græd. "undskyld" sagde jeg som om jeg havde såret hende "jeg skulle aldrig have fortalt dig det" hun kigger op på mig med hendes røde, tårefyldte øjne "det er okay Jess, jeg er faktisk glad for at du fortalte mig det, det opmuntre mig lidt" hun snøftede en gang og forsatte "jeg kan bare ikke forstå hvordan han kunne finde på at sige sådan noget, og så til dig" hun snøftede igen og dubbede sine øjne "heller ikke jeg" mumler jeg for mig selv. "Jeg tager en snak med ham når han kommer hjem og så skal i to også have jer en lille snak og få ordnet tingene imellem jer" "hvad var det du ville fortælle mig?" hun tøvede men kiggede så op på mig "Ja" hun fik snøftede af og lagde vådservietten "Din far blev fundet...ude i gadekanten....han var blevet fuld....og må være kommet op og slås med nogen....for han var helt gennemtævet.." jeg stivnede og bumbede ned på en stol der stod bag mig, det her kunne simpelthen ikke passe...det er gået over stregen "banket siger du?" "jeg er så ked af..." jeg afbrød hende "så det er altså derfor jeg er her?" "ja" "er han på hospitalet?" "ja det er han" "kan jeg se ham?" "ja vi kører derover med det samme" vi rejste os, hun tog bilnøglerne, vi satte os ind i bilen og kørte. Vi standsede udenfor hospitalet, jeg skyndte mig ind, løb ned ad gangen, og foresatte. BUMB! Jeg stødte ind i noget, jeg kiggede op og der stod James. han rakte hånden ud for at tilbyde sin hjælp men jeg fejede bare hånden væk og rejste mig op. Vores øjne mødtes, jeg skyndte mig at kigge ned, der var virkelig et eller andet over ham der fik det til at løbe mig koldt ned ad ryggen. "Er du okay" spurgte han mig med et alvorligt udtryk "ja jeg har det fint" sagde jeg lidt hårde end ment. Hans ansigt lyste op i et stort smil "Storartet" han kiggede en gang på mig og gik. jeg gad ikke tænke mere over det, jeg løb videre. Jeg nåede endelig ned til stuen hvor min far lå, jeg åbnede døren og gik ind. Der lå han helt gennemtævet, rummet duftede af falske blomster og rengøringsmidler. Jeg gik hen og satte mig på stolen ved siden af sengen hvor min far lå i. Hans puls er meget lav og det bekymre mig, men jeg kan alligevel ikke få mig selv til at græde. Han vendte hovedet mod mig, jeg lagde min hånd på hans og han lagde sin anden oven på min og jeg lagde så min anden ovenpå hans anden. Han åbnede munden "undskyld" og jeg husker tydeligt de næste ord der kom ud af hans mund "stol ikke på nogen ikke engang dine nærmeste" det næste der sker er umuligt at forestille sig for mit vedkommende, hans hånd bliver slap og en gigantisk lyd fylder lokalet, jeg vender mig om og trykker på alarm knappen, og jeg bliver ved med at trykke og trykke indtil der kommer nogen ind og slæber mig ud af lokalet, han fik et hjertestop, det her kan ikke passe, det kan simpelthen ikke passe, jeg kan ikke holde det inde jeg slår ud omkring mig, bryder ud i gråd og skriger, alt bliver sløret, det eneste jeg kan tænke på er at det er min skyld, min skyld det hele. Arme tager fat i mig og stemmer lyder i baggrunden, men jeg kan ikke fokusere, jeg slår ud omkring mig og kan ikke stoppe, uden videre tanke rejser jeg mig op og løber, jeg ved ikke hvorhen, jeg vil...nej jeg skal bare væk, jeg kan ikke klare det mere, jeg har ikke overskud. jeg løber og løber endelig ser jeg udgangen, men der er noget der spærre den, jeg hører fortrin bag mig, de er efter mig. Intet kan stoppe mig nu, jeg løber igennem vagterne og inden de kan nå at gøre noget er jeg ude ad døren.
---------------------------------------------
Hvis det er kan i så ikke give et feedback på hvordan den er om der skal ske ændringer, ja om det er god eller dårlig.
-.- 0_0 ._.
YOU ARE READING
The one without heart
Paranormal(Dansk/Danish) Efter den dag hvor han kommer bliver der ved med at ske mystiske ting, som hun ikke kan stoppe, er der en forbindelse mellem de ting der sker. Der bliver ved med at komme nye personer til skolen og ingen af dem er normale, men når h...
