Kapitel 6

56 4 2
                                    

Jeg havde aldrig helt lagt mærke til hvordan James så ud. Han havde mørke brune øjne som åbenbart kunne skifte farve, han havde sort glat hår, han var meget muskuløs og lige nu havde han en hvid T-shirt og et par sorte bukser på. Han var faktisk ikke grim. Gud nej sådan kunne ikke tænke i denne her situation der var forkert han virkede skræmmende. hvad skulle jeg gøre. "Hv-hvad har du gang i!?" han svarede mig ikke på mit spørgsmål, men gav mig istedet en oder. "Læg dig tilbage i sengen" broderede han mig med et dystert tonefald "Nej jeg vil ej" sagde jeg bestemt. Han lænede sig ind over mig så han læber rørte mit øre og hviskede "Du vil fortryde hvis du ikke gør det" mit hjerte sprang et slag over og jeg gispede. Han smilte muntert til mig. Han flyttede sig og gjorde plads så jeg kunne komme hen til sengen. Jeg så ingen anden muglighed end at gøre hvad han sagde. Jeg gik hen til sengen og satte mig. "Hvorfor må jeg ikke gå?" "du ved for meget" svarede han toneløst "jeg ved ikke en skid!" "det påstår du jo" "jeg mener det!" jeg kiggede på ham med bedende øjne. Jeg begyndte at mærke en tørst komme til live, min hals var helt tør. "Er du tørstig?" spurgte han. kan han læse tanker? "hallo jeg venter stadig på mit svar!" okay det kan han ikke gud hvor er jeg dum, jeg er ved at gå fra forstanden "ja det er jeg" svarede jeg endelig "Godt jeg er straks tilbage" Han åbnede døren, gik ud af den og smækkede den efter sig.

Hvad fanden skulle jeg gøre han var tydeligvis stærkere, hurtigere og farligere end mig. Dørhåndtaget blev trykket ned og døren blev åbnet. men det var ikke James der kom ind det var en anden fyr som så ud til at være lidt ældre end James. Det måtte være hans storebror Jace. "Hvem er du?" Spurgte jeg nysgerrigt "Jeg er Jace, James storebror" svarede han og smilte til mig. Jeg havde ret. Han havde lyst hår, blå øjne og var også meget muskuløs, han havde en sort T-shirt og nogle cowboybukser på. Han gik hen til sengen og satte sig på sengekanten, han rakte mig et glas med noget der lignede vand og sagde "Her drik det" jeg var godt nok tørstig men alligevel ville jeg ikke have noget som kom fra det her hus, det kunne være der var noget i, men Jeg turde ikke andet end at tage imod glasset. "Tak" sagde jeg og tømte det. Jeg begyndte at føle mig træt og alt blev sløret, det sidste jeg så var at døren blev åbnet.

Jeg vågnede med en frygtelig hovedpine. Jeg åbnede mine øjne og prøvede at sætte mig op, det gik hurtigt op for mig at det var en dårlig ide. Jeg faldt om i sengen igen. Jeg skreg af mine lungers fulde kraft. Det gjorde så ondt, jeg kunne ikke tænke, jeg kunne ikke engang bevæge mig. Et fjernt sted blev en døren åbnet og jeg kunne høre fortrin komme løbende imod mig. Jeg fik et hurtigt glimt af et skilt hvor der stod 'læge' og så et navn. Jeg var på hospitalet. Det sted jeg var flygtet fra. Min krop blev slap og alt blev sort. Hvad var der sket?

The one without heartWhere stories live. Discover now